Afsløring: Næsten alle bande-dømte har indvandrerbaggrund

MULTIKULTUR: En gennemgang af cirka to års domme til bandemedlemmer viser, at blot tre af 48 dømte er af dansk oprindelse.

Når der falder dom i sager om grov kriminalitet begået under rocker- og bandekonflikter i Danmark, er det i 94 procent af tilfældene en indvandrer eller efterkommer, som bliver fundet skyldig.

 

LTF’er fik to domme
Ekstra Bladet har gennemgået alle tilgængelige domme efter den såkaldte bandeparagraf afsagt fra medio 2018 til 7. august 2020. Samlet set blev der idømt 250 års fængsel og to livstidsdomme

I perioden blev 48 personer tildelt 49 fængselsdomme, da et enkelt medlem af Loyal to Familia (LTF) blev dømt i to forskellige sager i perioden. Først for grov vold og siden for drab.

Grafikken er baseret på domme fra 2018-2020. Skærmdump: Ekstra Bladet.

Af retsdokumenterne fremgår det, at kun tre af de 48 dømte er af etnisk dansk oprindelse. To af dem har været tilknyttet gadebander, som man i overvejende grad kan kategorisere som indvandrerbander, mens kun et enkelt medlem af en traditionel rockerklub, Bandidos, har modtaget en dom i perioden. Gennemsnitsalderen var 26 år.

 

Kampen om narkomarkedet
Udover de mere kendte grupperinger som Brothas og Loyal to Familia, med rødder i hovedstaden, tæller statistikken også flere domme til medlemmer af mindre gadebander. De er typisk navngivet af politiet og har deres udspring i udsatte boligområder flere steder i landet.

Det kommer ikke bag på Aydin Soei, der er sociolog og forfatter til flere bøger om unge i landets belastede områder, at der er en overvægt af bandemedlemmer med etnisk minoritetsbaggrund, som er dømt efter bandepakken.

Han mener, at tallene er udtryk for, at dommene er fra en periode, hvor der var flere konflikter mellem gadebander.

– Hvis man havde haft mulighed for at give ekstra straf under en bandekonflikten i 2008-2011, ville forskellen ikke være der – eller være markant mindre, siger han med henvisning til, at Hells Angels, der overvejende består af etnisk danskere, i den periode lå i en blodig strid med flere af Københavns indvandrerbander.

 

HA og Bandidos væk
En udvikling politiinspektør for Syd- og Sønderjyllands Politi Jeppe Kjærsgaard også ser i Esbjerg, hvor konflikten mellem ST-gruppen og KV-gruppen, der begge er grupperinger, der primært består af mænd med indvandrerbaggrund, skabte utryghed i nærområdet.

Ifølge politiinspektøren er konfliktens kerne det kriminelle narkotikamarked.

– For 10 år siden havde vi både Hells Angels og Bandidos i byen, men de er der ikke længere. Det er klart vores opfattelse, at det primært er de to grupperinger, der dominerer. Det ses på voldssagerne, men også på flere narkosager de seneste år, der involverer gruppernes medlemmer, fortæller han.

 

»Fremherskende voldsparathed«
Rigspolitiet, som løbende udgiver rapporter på rocker- og bandeområdet, konstaterer på deres hjemmeside, at der er en »fremherskende voldsparathed i miljøet, der er en væsentlig trussel mod samfundets orden og borgernes tryghed og sikkerhed«, og en ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Nævn konkluderer, at folk i udsatte boligområder med bandeaktivitet føler en markant utryghed i hverdagen.

Åbenlys narkohandel er den mest udbredte årsag til beboernes følelse af utryghed.

Kriminolog og politiforsker tilknyttet Center for Global Kriminologi ved KU, David Sausdal, fortæller, at tallene følger en generel overrepræsentation i kriminalitetsstatistikkerne blandt mænd med anden etnisk herkomst end dansk, hvilket til dels skyldes socio-økonomske forhold.

 

»Lette penge«
Det samme mener David Sausdal gør sig gældende, når det drejer sig om medlemmer af gadebander fra udsatte boligområder, der ser kriminelle aktiviteter som en hurtig måde at tjene penge på.

– Internettet og de åbne grænser betyder, at det aldrig har været lettere at anskaffe sig store mængder narkotika og våben og der er flere og flere stofbrugere. Så det er et virkelig lukrativt marked, og der er mange små spillere på markedet, der konkurrerer mod hinanden.

Ifølge David Sausdal har de nystartede kriminelle, ikke samme organisation som eksempelvis rockerne, og kan derfor i mindre grad tåle et tab.

– De har mere på spil i forhold til at beskytte deres investering overfor andre grupper og det kan øge voldsparatheden og konfliktpotentialet.

Kilde:
Ekstra Bladet


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Det må være et eksempel på strukturel racisme fra politiet side, at de ikke har lavet nogle sager mod etniske danskere og på den måde har lavet skævvridning af det aktuelle billede i bandekonflikten

  • Lars Agerbæk med æ says:

    100% Det er også et eksempel på strukturel racisme fra danskernes side, at de ikke har begået tilstrækkeligt med kriminalitet i solidaritet med indvandrerne.

  • En måde vi kunne løse dette problem på, er ved at dømme 11 danskere hver gang en indvandrer bliver dømt. På den måde vil indvandrere ikke længere være overrepræsenteret og så har vi opnået et mere retfærdigt og antiracistisk samfund 🙂

  • Hvorfor vil du dømme 11 danskere som ikke har gjort noget!!!!!

  • Den eneste grund til denne overrepræsentation er racisme, så det mest retfærdige er at dømme danskere også. Altså er du racist eller hvad?

    • Mikkel Pedersen says:

      Det ville være retfærdigt at dømme kriminelle danskere. Overrepræsentationen af racefremmede er dog fordi de racefremmede begår mere kriminalitet end hvide danskere.

  • Lyder lidt som det Biden har foreslået. Han mener der er for mange sorte i fængslerne. Så enten bure vi flere hvide inde eller også skal sorte kriminelle slippe for deres straf eller sættes ud igen.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //