Amnesty International: Et imperialistisk værktøj

INTERNATIONALE ORGANISATIONERS VIRKE: Nordfront bringer her en oversat version af professor Francis A. Boyles artikel om Amnesty International. Denne artikel beskriver ikke Den Nordiske Modstandsbevægelses synspunkter, men den giver en masse insider viden, om hvordan og hvorfor Amnesty International handler.

Amnesty International: Imperialist Tool

Af professor Francis A. Boyle

Kære Amnesty venner:

Jeg modtager svar fra tre medlemmer af AIUSA (Amenesty International USA) Mellemøsten-koordinationsgruppen på min meddelelse, der havde titlen “NGOs As Western Tools.” Du vil bemærke, at de aldrig benægtede nogen af  de grundlæggende kendsgerninger, som er beskrevet i min originale meddelelse. Da Israel invaderede Libanon i 1982 og myrdede 20.000 arabere/muslimer med fuld støtte fra USA, sagde både Amnesty International og AIUSA overhovedet intet på trods af AIUSA-medlemmers energiske bestræbelser på at få dem til at sige og gøre noget. Da det blev klart, at AIUSA ikke ville sige eller gøre noget ved Israels enorme slagtning af arabere/muslimer i Libanon på grund af den markante pro-Israel-bias fra AIUSA personale, bestyrelsen og finansiererne, ringede jeg den irske Nobels fredsprisvinder Sean MacBride i Dublin og bad ham om at gribe ind hos AI/London. Det lille AI/London sagde og gjorde omkring 20.000 arabere/muslimer i Libanon, som blev myrdet af Israel med fuld støtte fra De Forenede Stater, skyldtes Sean MacBride.

MacBride overbeviste derefter den daværende AI-generalsekretær om at udnævne mig til konsulent for Amnesty International om menneskerettighedssituationen i Mellemøsten. I den egenskab deltog jeg på stiftelsesmødet i det, der ville blive AIUSA Mellemøsten-koordinationsgruppen. Med andre ord var jeg en af ​​grundlæggerne af AIUSA Mid-East Co-Group, hvor nogle af medlemmerne nu forsvarer dets arbejde. På det stiftende møde sagde jeg ganske eftertrykkeligt, at Amnesty International og AIUSA overhovedet ikke ville have nogen troværdighed i Mellemøsten, medmindre de direkte og kraftigt tog sig af krænkelser af menneskerettighederne for arabere og muslimer af Israel, og især israelske grusomheder mod folket i Libanon og det palæstinensiske folk. Snart derefter fandt jeg ud af, at medlemmerne af AIUSA Mid-East Co-Group var blevet instrueret i ikke at have noget som helt at gøre med mig mere, som en direkte ordre fra AIUSA’s bestyrelse.

Det er rimeligt at sige, at Amnesty International for nylig har frigivet nogle rapporter om israelsk krænkelse af menneskerettighederne for det palæstinensiske folk og det libanesiske folk. Men Israel har konsekvent myrdet, tortureret og ødelagt det palæstinensiske folk, senest siden det tidspunkt, hvor besættelsen af ​​deres lande begyndte i 1967 – og med fuld støtte fra De Forenede Staters regering. Og først nu har Amnesty International valgt at fordømme det. For næsten et årti siden, mens jeg var i AIUSA-bestyrelsen, forsøgte jeg at få AI / London og AIUSA til at handle på grundlag af den berygtede Landau-rapport, hvorved den israelske regering officielt sanktionerede tortur mod palæstinensere. For mere end et årti siden, mens jeg var i AIUSA-bestyrelsen, påpegede jeg, at dette gjorde Israel til den eneste stat i verden, der officielt sanktionerer tortur. Det er dejligt at se, at et årti senere Amnesty International endelig er blevet enig med mig og sagt noget om det.

Ligeledes har Israel gået amok i Libanon med fuld støtte fra De Forenede Stater til alvorlig skade for det libanesiske folk og palæstinensere, som bor der, i det mindste fra det tidspunkt, hvor Israel først invaderede Libanon i 1978. Den primære årsag til, at Amnesty International har udsendt disse seneste rapporter, der fordømmer israelske krænkelser af menneskerettighederne i Libanon og mod det palæstinensiske folk efter årtier med tavshed skyldes, at der nu er flere andre menneskerettighedsorganisationer, som har handlet mod Israel, da AI / London og AIUSA nægtede at handle på grund af deres markante pro-Israel partiskhed. Når det gælder beskyttelse af menneskerettighederne for palæstinensere, libanesere, og arabere/muslimer mod grusomheder fra Israel, De Forenede Stater og Storbritannien, AI / London og AIUSA altid været for lidt, for sent og med vilje.

Mens jeg var i AIUSA-bestyrelsen, så jeg engang en rejseplan, som blev udarbejdet af AIUSA til besøget i USA af den daværende AI-generalsekretær, der kom fra London. På rejseplanen var næsten enhver større pro-Israel gruppe i New York og Washington og omkring en arabisk gruppe. Ud af deres almindelige driftsprocedurer er jeg overbevist om, at de israelsk-grupper truede AI’s generalsekretær, at de ville få deres medlemmer til at tilbageholde eller reducere deres bidrag til AI og AIUSA, hvis AI/London ikke stoppede sin patetiske, ynkelige og magre kritik af Israel. Mens jeg var i AIUSA-bestyrelsen, betalte AIUSA ca. 20% af budgettet for AI/London.
Den der betaler musikken, bestemmer også melodien.

Man kan også bemærke, at de tre AIUSA-Mellemøsten-gruppemedlemmernes svar på min oprindelige meddelelse overhovedet ikke sagde noget om den skandaløse Kuwaiti Dead Babies rapport og kampagne, som både Amnesty International og AIUSA brugte med det formål at fremme krig mod Irak . Som medlem af AIUSA-bestyrelsen modtog jeg en forudgivet kopi af Dead Babies-rapporten. Jeg læste den med det samme og ganske omhyggeligt. For det første indeholdt denne rapport tekniske fejl, der burde have udelukket inden udgivelse. For det andet, selvom alle disse sensationelle beskyldninger havde været rigtige, var det klart, at offentliggørelsen af ​​denne rapport på det kritiske tidspunkt (december 1990) kun ville blive brugt af De Forenede Stater og Storbritannien til at slå sig sammen i krig mod Irak. Jeg udtrykte disse synspunkter så udtrykkeligt som muligt, og at denne rapport ikke skulle offentliggøres, fordi den var unøjagtig; eller at hvis det af en eller anden grund skulle offentliggøres, skal det ledsages af et rettelsesark. Amnesty International offentliggjorde alligevel Dead Babies-rapporten på trods af mine kraftige indvendinger og lancerede deres Disinformation-kampagne mod Irak. Fra denne episode kunne jeg kun konkludere, at AI/London bevidst havde til hensigt, at Dead-Babies rapporten og kampagnen skulle bruges til at vippe balancen til fordel for krig mod Irak.

Det er præcis, hvad der skete. I januar 1991 stemte Det Forenede Staters senat for en kamp mod Irak med kun fem eller seks stemmer. Flere senatorer erklærede offentligt, at AI/AIUSA Dead Babies-rapport og kampage havde påvirket deres stemmer til fordel for krig mod Irak. Denne morderiske krig, som blev ført af De Forenede Stater, Storbritanien og Frankrig med flere, i månederne januar og februar 1991, dræbte mindst 200.000 irakere, hvoraf halvdelen var civile. Amnesty International skal altid have det irakiske folks blod på sine hænder!

Da det først blev klart, at der aldrig var nogen døde babyer i Kuwait som påstået af Amnesty International, fortsatte AI/London med en massiv overdækning af sandheden. Af hvad jeg ved, er det de samme mennesker på AI/London, som førte denne Dead-Babies disinformation-kampagne mod Irak, der stadig er ved AI/London og producerer mere disinformation mod arabiske/muslimske stater i Mellemøsten for at fremme de politiske og økonomiske interesser af De Forenede Stater, Storbritannien og Israel. På grund af sin Dead-Babies disinformationskampagne mod Irak og dets efterfølgende overdækning, vil Amnesty International aldrig have nogen troværdighed i Mellemøsten!

I løbet af de sidste otte år er omkring 1,5 millioner mennesker i Irak døde som følge af folkedrabssanktioner, der blev pålagt dem primært efter anmodning fra De Forenede Stater og Storbritannien, herunder omkring 500.000 døde irakiske børn. Mens jeg var i AIUSA-bestyrelsen, forsøgte jeg at få dem og AI / London til at gøre noget ved denne folkemordsembargo mod folket i Irak, og især mod de irakiske børn. Både AI/London og AIUSA nægtede fuldstændigt at handle til trods for den alvorlige skade, som deres Dead-Babies disinformationskampagne havde påført Irak. Det var for mig klart på det tidspunkt, at der ikke var nogen måde, AI/London og AIUSA ville stille sig imod Storbritannien og De Forenede Stater på vegne af det fuldstændigt uskyldige Irakiske folk.


Videoen er indsat af Nordfront, og er altså ikke en del af den orginale artikel. Videoen viser, den jødiske udenrigsminister, Madeleine Albright, i USA fra 1997-2001.

Nu får vi at vide, at der er noget i AI-mandatet, der udelukker AI-handling mod sådanne folkemorderiske økonomiske embargoer. Naturligvis er dette vrøvl. Mens jeg fungerede i AIUSA-bestyrelsen, gjorde en af ​​vores bestyrelsesformænd mig personligt ansvarligt for at håndtere mandatspørgsmål til AIUSA-bestyrelsen. Jeg ved alt om mandatet. Det var mit ansvar.

Generelt sagt, når AI/London og AIUSA ønsker at gribe ind i en sag, fordi det vil bringe dem reklame, penge, medlemmer og “indflydelse”, tager de ingen hensyn til deres såkaldte mandat. På samme måde, når AI/London og AIUSA af politiske eller økonomiske grunde beslutter, at de ikke vil arbejde på menneskerettighedsproblemer, hiver de deres såkaldte mandat ud for at retfærdiggøre ikke-handling.

 

Den samme type falske argumenter blev brugt af AI/London og AIUSA for at forhindre, at organisationerne og deres medlemskab iværksætter effektive handlinger mod det kriminelle apartheidregime i Sydafrika, der havde undertrykt millioner af sorte mennesker i årtier. Så vidt jeg ved, er Amnesty International den eneste menneskerettighedsorganisation i hele verden, der har nægtet at fordømme apartheid og arbejde imod den. Det falske argument, der blev fremsat her, var, at Amnesty International ikke kunne tage stilling til en type regering. Men sandheden i sagen var, at Amnesty International har hovedkontor i London, og AIUSA har hovedkontor i New York og Washington. De største politiske tilhængere af det kriminelle apartheidregime i Sydafrika var regeringerne i Storbritannien, De Forenede Stater og Israel. På samme måde kom de største kilder til økonomiske investeringer i det kriminelle apartheidregime i Sydafrika fra Storbritannien og De Forenede Stater. Endnu en gang den der betaler musikken, bestemmer også melodien.

Der var ikke muligt at AI/London og AIUSA nogensinde ville arbejde imod de politiske og økonomiske interesser i Storbritannien, De Forenede Stater og Israel, som arbejdede sammen til støtte for det kriminelle apartheidregime i Sydafrika. Så AI/London og AIUSA sammenlagde denne falske begrundelse for ikke-handling. Det samme gøres i dag af AI / London og AIUSA for at retfærdiggøre deres manglende handling i lyset af den folkedrabte økonomiske embargo, der nu først og fremmest er pålagt af De Forenede Stater og Storbritannien mod folket i Irak. Det kunne aldrig ske at AI/London og AIUSA nogensinde vil handle imod de politiske og økonomiske interesser i De Forenede Stater, Storbritannien og Israel i Mellemøsten, og bestemt ikke på vegne af folket i Irak, hvis blod AI og AIUSA nu har på deres hænder.

Bemærk også, hvordan denne seneste beskedne begrundelse for AI’s passivitet passer ganske pænt med de strategiske mål for De Forenede Stater over hele verden. Lige nu er USA’s regering primært ansvarlig for at indføre folkemorderiske økonomiske sanktioner mod folket i Irak, folket i Cuba og folket i Nordkorea. Amnesty International vil overhovedet ikke gøre noget ved det. Med andre ord støtter AI og AIUSA ved deres bevidste ikke-handlinger folkemordspolitikken i De Forenede Stater, Storbritannien og Israel mod disse lande i den tredje verden – ligesom AI og AIUSA støttede det kriminelle apartheidregime i Sydafrika ved deres bevidste ikke-handling. Hvis du vil udføre et effektivt menneskerettighedsarbejde i modsætning til de imperialistiske, koloniale og folkemordspolitikker i De Forenede Stater, Storbritannien eller Israel, er der ingen grund til at arbejde med Amnesty International eller AIUSA. Du spilder simpelthen din tid, din indsats, dine ressourcer og din entusiasme.

Tillad mig at yderligere underbygge denne påstand om, at Amnesty International og AIUSA er imperialistiske værktøjer med henvisning til andre områder i verden. Det er velkendt, at AI/London har gjort lidt effektivt arbejde for at hjælpe irske katolikker i Nordirland. Som Sean MacBride engang sagde: Amnesty International vil aldrig behandle irske katolikker retfærdigt, så længe det har hovedkontor i London. Den lange og ubehagelige historie med passivitet fra AI/London på grund af folkedrabskrænkelser af de mest grundlæggende menneskerettigheder for irske katolikker, der bor i nord Irland af Storbritannien, er velkendt blandt irske amerikanere og irere, der bor i Irland, nord Irland og jorden rundt. For eksempel saboterede et brev fra en tidligere AI-generalsekretær offentlig støtte til forsvaret af Joe Doherty her i USA. For nylig krævede det en massiv internetkampagne for at tvinge AI/London til at gøre noget som helst for at redde Loinnir McAliskys liv og for at opnå Roisin McAliskeys frihed.

Lad mig nu rykke fra den britiske koloni i nord Irland til den amerikanske koloni i Puerto Rico. Mens jeg stadig var i AIUSA-bestyrelsen, bad et medbestyrelsesmedlem mig om at udarbejde en beslutning til vedtagelse af AIUSA’s ordinære generalforsamling (AGM), hvori der blev opfordret til en omfattende AI-kampagne mod krænkelser af menneskerettighederne fra De Forenede Stater i Puerto Rico. Denne beslutning vedtog AIUSA / AGM overvældende og uden nogen dissens, som jeg kunne opdage. Derefter blev jeg opfordret af Amnesty International / Puerto Rico til at holde tale på deres årlige generalforsamling i San Juan om emnet for de politiske fangeres ret til amerikanske fængsler til at blive behandlet som krigsfanger. Umiddelbart derefter anvendte AI/London og AIUSA massivt pres på AI/Puerto Rico for at forhindre denne tale. AI/Puerto Rico nægtede at makke ret.

 

Jeg tog ned til Puerto Rico for at deltage i deres generalforsamling, gav talen og undersøgte også amerikanske menneskerettighedskrænkelser i Puerto Rico, herunder tortur, kortfattede henrettelser og forsvinden. Da jeg vendte hjem, forsøgte AIUSA at stive mig ud af mine udgifter på trods af det faktum, at jeg deltog i AI/Puerto Rico-generalforsamlingen i min officielle egenskab som indbudt AIUSA-bestyrelsesmedlem. Måske overså jeg det på grund af pres fra andre pligter på det tidspunkt, men jeg er ikke klar over nogen omfattende Amnesty International-kampagne mod amerikanske menneskerettighedsovertrædelser i Puerto Rico, så overvældende som af AIUSA / AGM.

Til sidst vil jeg sige et par ord om den bevidste passivitet fra AI / London og AIUSA på vegne af indianerer, der bor i USA og dens imperiske allierede, Canada. Da jeg sad i AIUSA-bestyrelsen, besluttede AI/London at lancere en international kampagne på vegne af indianerer. Som normalt modtog jeg en tidlig udgivelseskopi af kampagnematerialet. Da jeg læste den, bemærkede jeg straks, at næsten intet have noget at gøre med at hjælpe indianerne, der boede i De Forenede Stater og Canada. Jeg protesterede over for AI/London og AIUSA og krævede, at indianerne, der boede i USA og Canada, blev tilføjet som en integreret del af denne kampagne. Så vidt jeg ved, blev dette aldrig gjort. Jeg overlader det til indianerne, der bor i USA og Canada, selv at bestemme, hvor hjælpsom AI/London og AIUSA har været dem.

Jeg vil ikke uddybe det åbenlyse længere i dette korte memorandum. Men baseret på min over seksten års erfaring med at have arbejdet med AI/London og AIUSA på de højeste niveauer, er det klart for mig, at begge organisationer udviser et konsistent mønster og praksis med at følge udenrigspolitikken i De Forenede Stater, Storbritannien og Israel. Du kan helt sikkert se dette i alt AI’s passivitet med hensyn til Mellemøsten, nord Irland, Puerto Rico, Sydafrika, indianerer, som bor i Nordamerika osv. Effektivt fungerer Amnesty International og AIUSA som værktøjer til imperialistiske, koloniale og folkemordspolitikker i De Forenede Stater, Storbritannien og Israel.

Der er mange mennesker, som med god vilje og tro, arbejder på græsrodsniveauet hos Amnesty International og AIUSA, som virkelig mener, at de udfører et meningsfuldt og effektivt arbejde for at beskytte menneskerettighederne overalt i verden. Men øverst i disse to organisationer finder du en selvforvarende klike af sammensværgede eliter, der bevidst former og leder arbejdet i AI og AIUSA for enten at bekræfte, støtte eller ikke seriøst undermenerer det imperialistiske, koloniale, og folkemordspolitikker i De Forenede Stater, Storbritannien og Israel. Lederskabseliten fra AI/London og AIUSA har altid betragtet sig selv som den såkaldte “loyale opposition” mod den imperialistiske, koloniale og folkemordspolitik i De Forenede Stater, Storbritannien og Israel. Jeg vil spørge folket i bunden af AI og AIUSA, om du vil fortsætte med at være en del af den “loyale opposition” mod imperialismen, kolonialismen og folkedrabet udført af USA, Storbritannien og Israel? Det er ikke min plads at fortælle disse mennesker som af god tro, som i øjeblikket arbejder med AI/London og AIUSA, hvad de skal gøre. Men jeg har fundet andre organisationer at arbejde med og støtte.

Francis A. Boyle, professor i international lov, bestyrelsen, Amnesty International USA (1988-92), medstifter af AIUSA Middle East Coordination Group, konsulent for Amnesty International i Mellemøsten.
31. juli 1998

Og med det slutter Francis A. Boyles artikel. 

Amnesty international USA blev grundlagt af Peter Benenson (31. juli 1921 – 25 febuar 2005), hvis rigtige navn er Peter James Henry Solomon. Han er fra en stor jødisk familie. Han grundlagde Amnesty International i 1961 og var General Secretary indtil 1964, hvor han trådte af pga. sygdom.

Amnesty International i Ireland modtog 137.000€ fra George Soros, en rig finansmand og globalistisk jøde. Pengene blev brugt på, at forsøge på at liberalisere abortlovgivningen i Ireland.

Det er selvfølgelig ikke kun jøder, som donerer eller styrer Amnesty International, men jødisk indflydelse udtrykker sig dog, i den svage kritik af Israel, og løgnene mod Israels fjender, såsom Irak, der har været i Israels interesse.

Kilder:


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Christian says:

    Det er nemt at blive ophidset over de frygtlige handlinger gjort mod uskyldige, hvor forbryderne slipper afsted med det i årti efter årti!

    (det er ikke dobbeltænk at kæmpe for sin race og sammentidig have medlidenhed for racefremmede)


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //