Regeringen: Covid-19 bør igen kategoriseres som en samfundskritisk sygdom

CORONAVIRUS: Regeringen ønsker at genindføre krav om coronapas på en række udvalgte lokaliteter, herunder indendørs serveringssteder og natklubber. Samtidig vil regeringen indføre coronapas igen.

Epidemikommissionen indstiller til, at coronavirus igen bliver en samfundskritisk sygdom. Og den indstilling vil regeringen følge. Det skriver TV 2.

For at gøre virussen samfundskritisk igen kræver det, at der ikke er et flertal imod forslaget i Epidemiudvalget. Det er endnu uklart, om det er tilfældet.

Hvis coronavirus igen bliver kategoriseret som en samfundskritisk sygdom, er det muligt at genindføre restriktioner.

En af de restriktioner, regeringen ønsker at genindføre, er coronapas.

Ifølge TV2’s politiske analytiker Jesper Vestergren er der endnu en række ubesvarede spørgsmål, men meldingen er alligevel afgørende.

– Det er essentielt, at regeringen nu melder ud, hvad den vil, og at regeringen vil søge et politisk flertal, siger han.

Her vil regeringen indføre coronapas:

Uanset antal personer

  • Indendørs serveringssteder (take away undtaget)
  • Natklubber og diskoteker
  • Partybusser med videre (ved servering af alkohol)
  • Besøgende på botilbud, plejecentre og sygehuse (nære pårørende undtaget)
  • Besøgende i fængsler og arresthuse

 

Ved over 200 personer indendørs eller 2000 udendørs

  • Koncerter og forestillinger
  • Biografen eller lignende storskærmsarrangementer
  • Betalende tilskuere ved idræt
  • Større menighedsarrangementer
  • Museer, kunsthaller
  • Gudstjenester og religiøse handlinger
  • Folkeoplysning, herunder aftenskoler med videre
  • Zoologiske anlæg og akvarier
  • Bade- og legelande, svømmehaller
  • Forlystelsesparker, spillehaller og kasinoer
  • Konferencer, foredrag, messer og dyreskuer

 

Situationen har ændret sig

Kategoriseringen af coronavirus som en samfundskritisk sygdom blev ophævet 10. september.

På det tidspunkt var Danmark i en særdeles god situation med høje vaccinationstal og lave smittetal. De seneste uger har smittetallene dog været stødt stigende, og regeringen mener derfor, at det er nødvendigt at genindføre kategoriseringen.

Det er Epidemiudvalget, som bestemmer, om coronavirus skal kategoriseres som samfundskritisk igen. Med i udvalget sidder repræsentanter for alle Folketingets partier.

Hvad er en samfundskritisk sygdom?

For at kunne kategoriseres som samfundskritisk, skal en sygdom være defineret som alment farlig af Sundhedsstyrelsen. Det betyder, at den af Sundhedsstyrelsen vurderes til enten at være særlig smitsom, have høj dødelighed eller kunne give alvorlige eller varige skader.

Kilde: Sundhedsministeriet

 

Enhedslisten bakker op

Hvordan alle de enkelte partier forholder sig til spørgsmålet er endnu ikke helt klart.

Enhedslisten bakker dog op, fortæller partiets coronaordfører og medlem af Epidemiudvalget, Peder Hvelplund, til TV 2.

– Det skal stå helt klart, at når der ligger en indstilling fra eksperter om, at det er nødvendigt, så bakker vi op, siger han.

Generelt er det Jesper Vestergrens opfattelse, at de røde partier er positivt stemt, mens de borgerligere er mere skeptiske.

– De borgerlige har indtil videre været afventende med at afgive deres støtte, fordi de ved, at det kan åbne op for at indføre andre restriktioner end bare lige coronapas, siger han.

Statsministeriet har indkaldt til pressemøde klokken 20. Forinden er alle partiernes sundhedsordførere indkaldt til orienteringsmøde ved sundhedsminister Magnus Heunicke (S) klokken 18.

Kilde:
TV2
TV2


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Indskrænkelse af friheden kommer til at fortsætte ind til befolkningen siger fra


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //