De Gule Veste – Dramaet fortsætter

Gule Veste: Dramaet med de Gule Veste fortsætter, og Nordfront beretter her om de sidste weekenders demonstrationer. I denne weekend fortsatte demonstrationerne for femte weekend i træk.

I sidste søndags beretning kortlagde vi hovedkaraktererne i dramaet og så hvem, der gemte sig bag kulisserne. Lad os nu se, hvad den 4. akt bød på!

Da den 3. akt (1. december) bød på større politibrutalitet end tidligere, og i samme omgang tvang Macron til indrømmelser (nedsat benzinafgift, 100 euro højere mindsteløn), kunne vi forvente en vis ændring i demonstrantsammensætningen . Pensionisterne var en mindre andel af de demonstrerende under sidste lørdags demonstration, måske det samme for andelen af kvinder. Det kan have bidraget til den endnu mere radikale stemning i den 4. akt.

Ligesom de foregående lørdage taler interviewede demonstranter om, at deres løn ikke er tilstrækkelig til at klare leveomkostningerne. En 30-årig mand med fast beskæftigelse i et pensionat forklarer, at han tjener 1100 euro om måneden, og derfor ikke har råd til at flytte hjemmefra. En kvinde fortæller hende, at hun forsøger at tage sig af hendes tre børn med en løn på næsten 1200 euro. Det er svært at få økonomien til at hænge sammen i slutningen af måneden. Man arbejder og betaler skat, men man får ikke del af skattepengene. Skoler og hospitaler ude på landet lukkes for i stedet at centralisere dem, det samme gælder bagerier og bymarkeder, som har måttet vige for store indkøbscentre. Andre demonstrerer for at vise solidaritet med landsmænd, der har svært, eller fordi politiets repressalier vækker afsky.

Under den seneste akt så jeg de fleste demonstranter klage over banksystemet, især over Pompidou-Giscard-loven (af demonstranterne kaldet Pompidou-Giscard-Rothschild-loven) fra 1973, hvilket mere eller mindre betyder, at den franske stat ikke længere kunne låne rentefrit fra Frankrigs centralbank (Banque de France) uden at skulle søge private finansiører med højere rentesatser for deres lån.

Ligesom det er tilfældet med andre centralbanker i den vestlige verden, er det svært at gennemskue de franske centralbankers interne virkninger og finde ud af, hvem der skummer fløden. Ifølge Wikipedia skulle den franske centralbank være blevet grundlagt i 1800 af privat kapital, og blev den primære bank som staten vendte sig til for lån. Det tog ikke lang tid, før banken også fik monopol på udstedelse af pengesedler i Paris. I sidste uge blev general de Gaulle nævnt (et efternavn, der passer på en fransk præsident, i modsætning til præsident Holland), som drog til england, efter at Frankrig erklærede Tyskland krig og tabte. På trods af, at amerikanerne ikke ønskede de Gaulle i Frankrig, men planlagde at sætte landet under amerikansk militær administration, lykkedes det ham at tilrane sig magten ved udgangen af ​​1944. I januar 1946 nationaliserede de Gaulle Frankrigs centralbank, som skulle have betydet, at den franske stat kunne låne penge uden renter. Dette modsiges dog til dels af den franske Wikipedia, hvor der står, at “frem til 1972, kunne den franske centralbank låne staten 10,5 milliarder franc uden rente (hvad der svarer til 10 milliarder euro i 2015) derefter yderligere 10 milliarder franc mod en meget lav rentesats. Derefter var staten tvunget til at låne på det private marked.” Hvis centralbanken blev nationaliseret, ville staten selvfølgelig ikke skulle behøve at betale renter.

Det hele ting er meget gådefuldt og indhyllet i tåge, selv om noget så enkelt som lån og renter skal være krystalklart, i hvert fald i en velrenommeret verden. I det nationalsocialistiske Tyskland var pengeskabelsen klar og tydelig. Valutaen var baseret på tysk arbejde, hvilket er mere værd end guld, og også retfærdigere, fordi alle nationer besidder arbejde, men ikke guld. Hvis den tyske stat havde brug for penge til at gennemføre et projekt, skabte den disse penge, men man var forsigtig med bare at skabe penge til et projekt som øgede produktiviteten, da inflation ville have været et andet resultat. Hvis staten skaber 10% mere valuta, men bruger disse penge til at betale arbejdere til at bygge veje, der igen øger landets produktivitet med 10%, opstår der ingen inflation, da pengemængden og varer/tjenester stiger i samme takt.

Nuvel, siden ændringen af loven i 1973, og især siden Maastricht-traktaten i 1993, er den franske stat stærkt forpligtet til at betale renter på sine lån, hvilket flere demonstranter påpeger, er fuldstændig illegitimt. Gælden burde slettes, og banken er nationaliseres, så sandt! Den franske statsgæld udgjorde 2000 milliarder euro i 2014, og folket havde så betalt 1400 milliarder renter siden 1973, det vil sige næsten hele gælden! Sikkert hele gælden og mere til, hvis man tager højde for inflationen.

Jeg påminder om, at Henry Ford skulle have sagt noget i stil med “Hvis folket vidste hvordan bank- og pengesystemet fungerede, ville en revolution starte inden i morgen.”

Politivolden – en pyrrhussejr

Sidste lørdag nåede politiets brutalitet nye højder. Vi kunne se flere tilfælde af mennesker, der mistede et øje efter at være blevet skudt af politiets gummikugler. Politiet bruger også svage granater nutildags. En 80-årig kvinde døde på hospitalet efter at være ramt af en granat. I Bordeaux mistede en mand sin hånd, om han blev ramt af en granat eller noget andet, jeg ved ikke.

Politiets granater:

En ung kvinde mister et øje. Endnu et tabt øje. [Advarsel for stærke scener i linkene.]

Politiet har optrappet konflikten på alle måder. De forsøgte at bruge hunde til at skræmme demonstranterne, men det viste sig at fungere skidt, fordi hundene var bange for granaterne. Under de første akter brugte politiet tåregas, så folk tog en gasmaske på den følgende uge. Politiets arsenal består nu af granater, vandkanoner, gummikugler og schæferhunde. Jeg minder om, at Paris stort set blev genopbygget efter den franske revolution, og at gaderne blev lavet lige og brede for at komplicere barrikadebygning under fremtidige opstande og gøre det lettere for statsmagtens at beskyde folkemasserne med kanon.

Konflikten mellem politiet og demonstranterne eskaleres af politiet, der har ordre om ikke at lukke mere end et bestemt antal mennesker ind til vigtige steder som Champs Elysée. Før politiet lukker dele af demonstrationen ind, gennemsøger de folkens tasker og beslaglægger forsvarsudrustning som gasmasker. Macron gasser altså sit eget folk! Putin må foretage en humanitær intervention! Ikke gas! Ikke igen! En stor del af den franske elite har familiemedlemmer, der blev gasset i Auschwitz, nogle af dem flere gange!

Franskmænd mod storfinansens knejter

Under triumfbuen ligger den ukendte soldats grav. En grav til minde om alle de millioner franske soldater, der faldt for Frankrig under Første Verdenskrigs industrielle slagtning. Der findes nogle gode videoklip, som viser hvordan de gule veste samles rundt om graven, falder på knæ og for fuld hals synger deres nationalsang, Marseillaisen. Nedenfor ser vi et klip om, hvordan de kæmper med uropolitiet om dette symbolske sted, og hvordan de bygger en beskyttende barrikade, da de erobrer graven.

Uropolitiets lavhed er grænseløs. De holder sig ikke tilbage fra at løbe sit eget folk og flag over ende, hvilke de hævder at tjene:

De stormer frem med knipler mod landsmænd som synger nationalsangen, og havde til og med skudt mod Jesus, hvis de fik chancen.

Film som kan ses på Facebook:

Fransk politi rykker mand ud af sin kørestol

I modsætning til demonstrationerne i 1968, hvor studerende var kernen i oprøret, er det denne gang det arbejdende folk, hvilke bærer samfundet på deres skuldre, som demonstrerer. Der er ingen kommunister, kun folk som mener, at hvis de rige er blevet rigere, skal også det almindelige folk blive det. De kræver ikke de økonomiske kløfter afskaffet, de vil bare ikke have, at de vokser på bekostning af skatteyderne. De ønsker en løn, der gør det muligt for en arbejder at stifte og tage vare på en familie. Det er meget sigende, at de demonstrerer på lørdage, fordi de arbejder andre dage. Det er ikke kun Paris der brænder. Denne video er fra Toulouse i det sydlige Frankrig.

Politiets beslutning bør være enkel, gå ikke på arbejde næste lørdag,  tag hellere lægge en gul vest på. Mens politiets adfærd vækker foragt, spirer den skræmmende tanke, at det i den nærmeste fremtid kan blive endnu værre, når staten får robotter til at slå ned på oprør.

Venstrefløjens reaktion

Siden venstrefløjen længe har været en reaktionær kraft, der i det væsentlige støtter status quo, er de helt ude af kontakt med de Gule Veste, og i de seneste uger har disse evige manipulatorer fumlende forsøgt at organisere en modreaktion.

Vi har kunnet se afaitiske bander (i Frankrig kaldet “black block”), som smadrede vinduer og røvede butikker, måske er det sådan de julehandler. Det har også cirkuleret en video, om hvad der synes at være en indvandrerbande, som går løs på demonstrerende nationalister under sloganet “Paris, Paris, Antifa”.

Venstrepolitikere som Mélenchon og massemediernes nye guldbarn François Ruffin har forsøgt at udnævne sig selv som leder af de Gule Veste, men uden held. Mélenchon blev mødt med ordet “degagé” (stick), da han dukkede op på Champs Elysée, og om Ruffin siges det, at han stort set ikke støtter de Gule Veste, men forsøger at støtte sig op ad dem! Blandt den mobiliserede venstrepøbel, ses de gule sikkerhedsveste normalt ikke.

Fagforeninger er endda dukket op med den samme manipulerende retorik, som de nu har anvendt i over hundrede år. De siger, at “overskud skal beskattes”, hvilket betyder højere beskatning af iværksættere, men de ønsker ikke at forstå, at de gule Veste ikke bærer nag mod iværksættere, som er blevet rige på arbejde, men mod storfinansen. Retorikken på venstresiden forsøger således at splitte de demonstrerende masser i arbejder- og middelklassen, et meget grimt trick en kommunistisk specialitet. Kommunister taler altid om millionærer, men aldrig om milliardærer.

Desuden forsøger de at splitte folket ved at “racificere” spørgsmålet. Det er helt legitimt, at franskmænd føler en stor frustration over indvandringen, men det er ikke legitimt, at gøre som venstrefløjen gør; ophidse indvandrere og letmanipulerede franskmænd til at hade den stolte franskmand og kalde ham racistisk og beskylde ham for slavehandel og kolonialisme. Det er en beskidt måde at splitte folket på. På samme måde som feminisme splitter folket og forsøger at få manden til at fremstå som en undertrykker.

Vi kan også observere, at venstrefløjen er forbløffet over  den Gule Vestenes bevægelse på grund af dens “anarkistiske” struktur. Ligesom venstrefløjen i USA altid har haft svært ved at begribe medborgerorganisationen NRA, da den ikke får sin kapital fra et par velhavende finansiere (som Sheldon Adelson, Paul Singer eller Michael Bloomberg) men millioner fra engagerede medlemmer.

Borgerskab! (Skiltet lyder: Jeg arbejder, vi arbejder, de profiterer.)

Belgien

Demonstrationerne her også spredt sig til Belgien, og fra Bruxelles kan vi se seriøse sammenstød mellem politiet og demonstranterne. I Belgiens hovedstad er over 400 mennesker blevet anholdt i lørdags. for at sammenligne blev der i Paris anholt over 700.

Som fluer tiltrækkes af komøg, tiltrækkes sadister til ZOG.

Passende terrorisme

I Rhin-byen Strasbourg, der er berømt for sit smukke julemarked og dets hæslige EU-bygning, opstod der et terrorangreb i denne uge. Terroristen med det knap så franske navn Cherif Chekatt, dræbte tre personer og skadede yderligere et dusin. Han formåede at flygte fra stedet, men blev skudt af politiet et par dage senere. En del franskmænd tænker, at terrorangrebet var en smule beskeden og aner ugler i mosen, og tror at angrebet vil blive brugt som en undskyldning for at slå hårdere tilbage mod de Gule Veste. Det er stadig uklart, hvordan Macron vil udnytte terrorangrebene.

Babelstårnet af den flamske maler Pieter Brueghel [sic] den ældre.

For dem, der mistænker sikkerhedstjenesternes engagement i terrorisme, kan jeg nævne sænkningen af Greenpeace-skibet Rainbow Warrior i 1985. Skibet lå i en New Zealandsk havn, på vej til den franske Stillehavsø Mururoa, for at protestere mod de atomprøvesprængninger der blev udført, da den blev infiltreret af den franske agent Christine Cabon og blev sænket af hendes to kolleger. En fotograf befandt sig dog ombord. Operationen blev afsløret, og mens Christine formåede at flyve til Israel, blev hendes to kolleger dømt til 10 års fængsel i New Zealand. De blev dog løsladt efter 2 år.

Se RT’s direktesending fra Akt 5:

Kilder:
Somme : les Gilets jaunes ne veulent pas de Ruffin en porte-parole
« Dégage ! » : ces Gilets jaunes qui ne veulent pas de Mélenchon samedi sur les Champs Elysées
Den fransk centralbank
Demonstranter taler om Pompidou-Giscard-Rothschild-loven

Relaterede artikler:
De Gule Veste – et fransk drama 


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Troede faktisk det ville ende hurtigt men det viser sig at det måske er en ny revolution?

    • Jacob Vullum Andersen says:

      Det er en sand folkelig opstand, det må man sige. Man kan kun spekulere på, hvor det fører hen. Almindelige mennesker er desværre så uoplyste, at der er stor risiko for, hvis Macron bliver væltet, at en ny international globalist tager over.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //