Kontrajihadister har haft frit spil i det offentlige rum i årtier – hvad har de udrettet?

KOMMENTAR: Kontrajihadismen har domineret diskursen i det «ydre» højre i flere årtier i de nordiske lande og det øvrige Vesten. Nu hvor vi er mindre end et halvt år fra tiårsjubilæet for terroraktionen på Utøya kan det konstateres, at de har udrettet dette: Absolut ingenting.

Når man lytter til retorik designet til at legitimere undertrykkelse, deplatformering og forfølgelse af hvide nationalister i den vestlige verden, er det værd at bemærke, at denne altid læner sig op af myten om «den højreradikale terrortrussel». Hvad der er interessant at bemærke er, at den største terrorhandling, der nogensinde er begået, og som falder ind under dette begreb, ikke har noget at gøre med pro-hvid politik eller nationalsocialisme. Med hensyn til dette havde terroristen og massemorderen Anders Behring Breivik dette at sige i sit manifest:

The NS claim that all European governments and the EU parliament are ZOG is completely ridiculous something which the EU’s and European anti-Israeli policies prove. Many Jews do support multiculturalism (perhaps disproportionally), but that doesn’t mean that all Jews are our enemies.

Endvidere havde terroristen dette at sige om Israel:

A modern cultural conservative (nationalist), anti-Jihad right wing alternative is emerging in Western Europe. A majority of Western European right wing groups are all antiIslamisation and pro-Israel. They wish to include the Jews in our fight against multiculturalism and the Islamisation of Europe. Israel is at the forefront of global Jihad.
If Israel falls, then all the forces currently targeting Israel (Islamic Jihad, Hamas, Hezbollah, Muslim Brotherhood financed by Saudi, Iran etc.) will start to focus full heartedly on Europe.

Breiviks udtalelser har uendeligt mere til fælles med artikler publiceret i kontrajihadismens højborg Resett og Document, end hvad der publiceres på NS-medier, for ikke at nævne det faktum, at nationalsocialisme aldrig har inspireret nogen terrorhandling i Norden, som har ført til dødsfald. Og alligevel er vi de første på listen over grupper, som ønskes forbudt for «vold». Hvorfor?

En falsk pragmatisme

Ingen nationalsocialist med sund fornuft ville benægte den trussel, som militante muslimer udgør for Europa og hvide i dag. Men at erklære, at disse er den primære trussel, fjenden over aller fjender, som altid må holdes i fokus frem for alt andet i 2021, er absurd. Det er ikke muslimer, der styrer massemedierne, det er ikke muslimer, der arbejder for at hjernevaske hvide til at hade sig selv og betragte sit eget folks forfald med i bedste fald apati, og i værste fald skadefryd, og Koranen er heller ikke kilden til den fremherskende ideologi blandt disse institutioner. Oprindelsen til denne patologi findes i Frankfurterskolen og dens anti-hvide jødiske teoretikere som Theodor Adorno og Max Horkheimer. Big Tech-selskaberne, som udøver stadig mere dystopisk censur, ejes af jøder som Mark Zuckerberg. Krigene i Irak, Syrien og andre steder i Mellemøsten, som udløste flygtningekrisen, blev udkæmpet på vegne af zionismen. Det igangværende folkemord mod hvide amerikanere i form af opioidepidemien er udført af den jødiske Sackler-familie. Gennem uetisk markedsføring og korruption har én enkelt familie samlet rigdom og velstand baseret på mere end 450.000 amerikaners (de fleste af dem hvide) død. Måske burde kontrajihadister holde dette bjerg af lig (kvinder, mænd og børn, mange i deres bedste alder) i tankerne, næste gang de går ud for at spytte på en Koran offentligt, fordi en håndfuld mennesker blev skudt af en islamist, der blev bragt til Europa med hjælp fra jødiske NGO’er.

Kontrajihadismen er i sidste ende intet andet end en distraktion designet til at lede dissidenter ned i en blindgyde, som ikke udgør nogen trussel mod den jødiske og nyliberale magtstruktur. Som en modvægt til venstreradikal galskab og den usynlige jernstøvle, som alle hvide føler presses mod deres hals, når de kommer med selv den mest ynkelige bøn om politisk fremskridt på deres vegne, baserer sig på en falsk pragmatisme, som går ud på, at ved at undgå tabubelagte emner som som appellerer til hvid solidaritet og retten til selvbestemmelse, kan mere opnås. I stedet slås en ring omkring «vestlige værdier» som en abstraktion. Muslimer er således i deres øjne ikke et problem, fordi de udgør en racefremmed invasion, som dagligt begår voldskriminalitet mod hvide, men blot fordi de er anti-liberale. Kontrajihadisterne er det liberale Vestens sande beskyttere mod den islamiske fascisme. Kontradjihadisterne forankrer således ideen om, at fascisme er det ultimative onde. Faktisk er det venstrefløjen, som er «de sande fascister» med deres skummende censur (censur eksisterede naturligvis aldrig før Hitler og Mussolini).

Et negativt verdenssyn

Hvis det var kontrajihadisternes ambition at etablere et digitalt teselskab i form af kommentarfelter, hvor man kan klage over vores lands forfald blandt ligesindede uden faktisk at gøre noget ved dette, så er de bestemt lykkedes. Man kan dog undre sig over, hvad som kunne udrettes, hvis Resetts og Documents og mange andre plastikpatriotiske hjemmesiders hundreder af kommentatorer endelig bemærkede, at de har antal for kollektiv organisation med stort potentiale. I stedet bliver energien bragt i retning af parlamentarikerne ved det kommende Folketingsvalg, hvor der kan stemmes på enten Nationalpartiet ledet af tre racefremmede, eller partier som Nye Borgerlige og Stram Kurs. Selv hvis disse sidstnævnte partier skulle vinde nøglerne til Christiansborg, vil det gå som det altid gør med nationalistiske bevægelser, der aggressivt undgår det jødiske spørgsmål. Efterhånden som indflydelsen øges, bliver retorikken fortyndet. Der opnås intet andet end at spilde dyrebar tid og energi på den samme blinde gyde, som er blevet udforsket gang på gang af den «respektable» opposition til anti-nationale venstreradikale. Kan der præsenteres et bedre eksempel på dette end Tommy Robinson, en «stolt zionist», der i slutningen af ​​sin karriere som aktivist brugte mere tid på at fremhæve jødiske interesser end hvide briters interesser, og fordømme grupper, der gjorde netop det?

Det grundlæggende problem med kontrajihadister er, at en negativ ideologi baseret på opposition mod noget simpelthen ikke er inspirerende. Ja, de fleste mennesker har ikke meget tilovers for islam efter mange års terrorangreb, men man vil aldrig skabe en glødende folkebevægelse, der kan udrette noget, uden et positivt mål, og det mål kan ikke være liberale abstraktioner. Vi hører så ofte i dag, at hvide mennesker ikke er noget som helst værd uden vores vestlige værdier. Dette er en løgn. Sandheden er, at uden hvide mennesker til at opretholde vestlige levemåde ville vores liberale grundlove blive reduceret til meningsløse relikvier. Vestens storhed er, har altid været, og vil altid være, lnyttet til hvide mennesker.

Og det er dette nationalsocialismen har, som kontrajihadisterne mangler. Et konkret positivt mål i form af det nationalsocialistiske samfund og en ny fremtid for vort folk. Og vi ved, at det kan lykkes, fordi det lykkedes i Tyskland i 1933. Og selvom Hitlers liberale modstandere vandt krigen, vandt de aldrig argumentet. Sandheden om, hvorfor nationalsocialister forfølges mere end nogen anden, er ikke, at vi er voldelige eller psykopater, der ønsker at undertrykke brune mennesker, fordi de er brune. Vi forfølges, fordi vi er den reelle trussel mod systemet. Den hårde sandhed, som ærlige kontrajihadister må konfrontere, er at de opfordres til at debattere i de etablerede mediers programmer, netop fordi de ikke udgør en trussel mod systemet, og fordi de ikke er effektive. Efter årtiers operationsfrihed, som nationalsocialister kun drømme om, har de ikke udrettet noget som helst.

Ønsker du have et seriøst land, der giver mening? Lov og orden? Tillid til, at dit land stadig vil eksistere om hundrede år? Den eneste måde at nå disse mål er gennem Den Nordiske Modstandsbevægelse, og det er på høje tid, at de anstændige blandt dem indrømmer dette.