Krystalnatten og dens baggrund

DAGENS DATO: I løbet af aftenen den 9. og natten til den 10. november 1938 fandt den såkaldte Krystalnat sted i Tyskland. Jødiske butikker, hjem og synagoger blev vandaliseret og brændt. Hvad skete egentlig?

Den 7. november 1938 stormede en ung jødisk mand ved navn Herschel Grynszpan ind i den tyske ambassade i Paris og skød ambassadesekretæren Ernst vom Rath, der to dage senere, den 9. november, døde af kvæstelserne.

Vom Raths død skete på samme tidspunkt som Tag der Bewegung (bevægelsens dag), da de i Tyskland fejrede mindet om Hitler-kuppet den 9. november 1923 og de nationalsocialistiske martyrer, der var faldet i kampens år.

Morderen Grynszpan var blevet arresteret af det franske politi på stedet, og senere i forhørene kunne han ikke give en god forklaring på, hvorfor han havde skudt vom Rath. Han gav flere modstridende forklaringer, og i dag er det uklart, hvad der virkelig var hans hovedmotiv, og om han handlede på egen hånd eller en andens ordrer. Dog var hans familie blevet deporteret fra Tyskland til Polen (familien var polske indbyggere) en kort tid i forvejen, hvilket sandsynligvis bidrog stærkt til hans handlinger.

Den tyske ambassadesekretær Ernst vom Rath (tv) blev myrdet af jøden Herschel Grynszpan (th). Det var gnisten, der antændte krudttønden.

Umiddelbart efter Grynszpans arrestation dukkede den franske kommunistiske stjerneadvokat Vincent de Moro-Giafferi op på politistationen og påtog sig Grynszpans forsvar. Moro-Giafferi arbejdede for den zionistiske organisation LICA (Den internationale liga mod antisemitisme), som underligt nok siges, at have haft sit hovedkvarter i den samme blok som hotellet, hvor Grynszpan boede tiden før mordet.

LICA var blevet grundlagt i kølvandet på mordet i Paris på den ukrainske nationalistiske leder Symon Petliura for at forsvare hans jødiske morder Sholom Schwartzbard. Ved hjælp af dygtige advokater blev Schwartzbard frigivet til trods for, at det var ham, der havde myrdet Petliura. Forsvaret lykkedes med at overbevise retten om, at det var Schwartzbard, der var offer for antisemitisme. Det viste sig senere, at Schwartzbard sandsynligvis havde myrdet Petliura efter ordrer fra Sovjetunionen.

Vincent de Moro-Giafferi havde tidligere forsvaret jøden David Frankfurter, der myrdede den nationalsocialistiske leder Wilhelm Gustloff i Schweiz i 1936, og havde også deltaget i en slags propagandahandling i London sammen med andre kommunister, hvor han forsøgte at bevise, at det var nationalsocialisterne selv, der havde brændt den tyske Reichstag, for derefter at bebrejde kommunisterne (at den tyske Reichstag faktisk blev brændt ned af den kommunistiske Marinus ven der Lubbe, er de fleste historikere i dag enige om).

På grund af dette er der blevet spekuleret i, om LICA og muligvis andre lyssky organisationer var involveret i mordet på Vom Rath. Dette var i det mindste noget, som tyskerne havde mistanke om.

Nyheden om Vom Raths død oprørte folk i hele Tyskland. Den kendsgerning, at dette skete på samme tid som Tag der Bewegung blev fejret, fremkaldte yderligere muligheden for et voldelig modreaktion i efterspillet af mordet.

Hvert år den 9. november mødtes de gamle kæmpere i Feldherrnhalle for at mindes kampen og de blodofre, der var blevet krævet. Sent om aftenen holdt Joseph Goebbels en tale i Feldherrnhalle i stedet for Adolf Hitler, som ellers havde holdt den traditionelle tale i de sidste fem år. Det påstås ofte, at Goebbels holder en provokativ tale, hvor han identificerede jøderne som skyldige i mordet på Vom Rath.

Den allierede historieskrivning (som hovedsageligt er en forfalskning) har forsøgt at hævde, at Krystalnatten blev udført efter ordrer fra Hitler og Goebbels. Især Goebbels er blevet udpeget som Krystalnattens onde geni. Dette er primært baseret på nogle noter i Goebbels’ dagbøger, som dog med stor sandsynlighed er forfalskede.

Da Goebbels holdt sin tale foran det samlede lederskab for SA og NSDAP i Feldherrnhalle, var urolighederne allerede brudt ud i flere tyske byer. De første rapporter om, hvad der foregik, begyndte at komme ind i løbet af aftenen, og Goebbels behandlede også dette i talen. Det betyder, at hans tale, som hverken blev rapporteret i radioen eller hørt af specialt mange, ikke kan have inspireret til volden.

Det er også en del af historien, at ledelsen for NSDAP og SA var samlet i Feldherrnhalle, hvilket betød, at de, der virkelig kunne kontrollere, at volden ikke brød ud var langt hjemmefra og ikke havde nogen indsigt i, hvad der skete.

Tværtimod blev både Hitler og Goebbels meget overrasket, da de forstod omfanget af volden. Det siges, at Hitler var så oprørt, at han nægtede at modtage flere rapporter om hændelsen. Han sørgede også for, at der blev udstedt en ordre, der strengt forbød mordbrande mod jødiske butikker. De havde ikke modsat sig spontane demonstrationer, men havde ikke troet, at det ville være så voldeligt som det var.

Krystalnatten var en voldelig reaktion på mordet i Paris. Også faktorer som at mordet på vom Rath lignede meget, hvad der var blevet begået to år tidligere af en anden jøde mod Gustloff bidrog. Den 8. november offentliggjorde Völkischer Beobachter en artikel, der sammenligner angrebene med hinanden, hvilket kan have bidraget til den hadefulde stemning.

Kritik kan rettes mod den tyske rigsledelse, ikke for at de selv stod bag og planlagde volden under krystalnatten, men i stedet for at de, optaget af Tag der Bewegung, lod demonstrationerne fortsætte og for sent indså konsekvenserne af at lade tusinder af oprørte tyskere demonstrere uden ledelse og politi.

I bogen «Feuerzeichen» argumenterer revisionisten Ingrid Weckers for at Krystalnatten kan have været fremprovokeret. Hun mener, at mordet på Vom Rath kan have været en beregnet handling af zionisterne for at skabe en voldelig modreaktion i Tyskland. I bogen argumenterer hun også for, at tyskerne i efterforskningen har givet oplysninger om, at udenlandske agenter kan have været involveret, og rundt omkring i landet opmuntrede demonstranter til vold. Målet var derefter at få Tyskland til at se dårligt ud og tilspidse den internationale situation.

For propagandaministeren Goebbels var hændelserne under krystalnatten i hvert fald en propagandamæssig katastrofe, og han havde store problemer i de dagene der fulgte med at forklare det tyske folk og omverdenen, hvad der var sket og hvorfor.

I nutidens historieskrivning varierer informationerne om, hvor mange der blev dræbt under Krystalnatten, og hvor mange synagoger, der blev ødelagt osv. Ofte angives fuldstændig usande oplysninger om antallet af døde, undertiden helt op til tusind. Det korrekte tal bør være mellem et dusin og hundrede døde, hvilket i sig selv er uacceptabelt, da en stat aldrig kan tillade lynchjustits. Under alle omstændigheder kan information om hundreder af døde og tusinder af nedbrændte synagoger ses som intet andet end propaganda, der stadig spreder sig i dag for at tilsværte nationalsocialismen og omdanne en tragisk hændelse i en tragisk historieudvikling til et fuldstændigt virkelighedsfjernt billede af hvad der virkelig skete og hændelsens underliggende årsager.