Lavrov: Rusland forsøger at afslutte USA’s verdensherredømme

UDLAND: Ruslands udenrigsminister angriber den amerikanske og liberale verdensordenen.

I et interview med Rossiya 24 kommer den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov med flere interessante udtalelser. Ifølge Lavrov handler det, Rusland kalder »den særlige militæroperation i Ukraine« om at knuse USA’s globale dominans.

»Vores særlige militæroperation har til formål at sætte en stopper for den skamløse ekspansion [af NATO], såvel som USA’s og dets vestlige allieredes skamløse jagt på total dominans af verdenspolitikken«, sagde Lavrov ifølge RT.

Ydermere beskylder Ruslands udenrigsminister amerikanerne for at styre verden ved at indføre deres egne improviserede love, der faktisk er i strid med international lov. RT skriver, at Lavrov henviser til, hvad USA og dets allierede normalt kalder »rules-based international order«, det globale system af overnationale organer – såsom FN, Den Internationale Handelsorganisation og Den Internationale Valutafond – der opfordrer nationer til at engagere sig i politisk og økonomisk liberalisme. Lavrov mener, at Rusland og Kina er imod dette system.

»Rusland vil kun være en del af et internationalt samfund af ligeværdige og vil ikke tillade vestlige nationer at ignorere legitime russiske sikkerhedsinteresser«, skrev RT og opsummerede Lavrovs holdning.

Lavrov kritiserer i interviewet også EU’s »udenrigsrepræsentant«, Josep Borrell, for at sige, at krigen i Ukraine »vil blive vundet på slagmarken«.

– Når en diplomatisk leder siger, at en bestemt konflikt kun kan løses med militære midler, ja så må det være noget personligt. Enten var det en fejl, eller også talte han uden at tænke og kom med en udtalelse, som ingen har bedt ham om at komme med. Men det er en skandaløs udtalelse, sagde Lavrov.

Lavrov, der mener, at Rusland stræber efter at forhandle en fred med Ukraine, spekulerer i, at EU’s stadig mere åbne aggression mod Rusland skyldes, at Washington har øvet pres og fået unionen tættere på NATO.

Kilder:
RT


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Torben Have says:

    Forslag:
    Skulle vi vise verden, i hvor høj grad vi går ind for ytringsfrihed, ved at lade Putin og eller hans udenrigsminister komme til orde med et u-censureret og u-forkortet indlæg-her på Nordfronts hjemmeside!?

  • Du kunne jo henvise til en specifik tale eller udmelding, så de kan vurdere om det er nyhedsværdigt.

  • Den Unge says:

    Vi kan se frugterne af den liberale amerikanske verdensorden. Og kan så vurdere at det er rådne frugter!


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //