Nationalsocialisterne indfører dyrebeskyttelseslove i Tyskland

DAGENS DATO: Den 21. april 1933 blev en lov indført som regulerede hvordan slagtning af dyr skulle foregå, for ikke at påføre dyrene unødvendig smerte. I praksis indebar loven et forbud mod Schächting i Tyskland.

Om schächting

Schächting eller sjeḥitá er en religiøs slagtemetode, der anvendes af jøder og muslimer for at det slagtede dyrs kød skal blive kosher eller halal. Kød, der ikke er kosher, kan ikke spises af troende jøder, det samme gælder for kød som ikke er halal for muslimer.

Den religiøse metode til slagtning går ud på, at man med en lang skarp kniv skærer halsen over på dyret, som skal slagtes. Snittet skæres gennem halsens bløde dele og andre strukturer, som går lodret gennem halsen.

Ved at skære arterierne tappes dyret for blod. Dette gøres normalt efter at dyret er dødt, men ved schächting skal dyret være i live, når det drænes for blod.

Ved kosherslagtning tillades heller ikke bedøvelse, af religiøse årsager, hvilket er grunden til at metoden kritiseres af mange for at være unødvendig smertefuld for dyret.  Når det gælder halalslagtning accepterer nogle muslimer, men ikke alle, at bedøvelse anvendes under slagtning.

I Tyskland

Kun få måneder efter at Adolf Hitler og nationalsocialisterne kom til magten, blev der indført dyrebeskyttelseslovgivning i Tyskland. Den 21. april 1933 kom den første lov, som regulerede hvordan slagtning af dyr skulle finde sted, for ikke at forårsage unødig smerte for dyrene. Loven krævede, at varmblodede dyr, før de blev drænet for blod under slagtning, først skulle bedøves. I praksis blev dermed kosherslagtning, som ikke tillader bedøvelse, forbudt i Tyskland.

Loven blev underskrevet af Adolf Hitler, Wilhelm Frick, Franz Gürtner og Alfred Hugenberg. Folk, der brød loven, kunne blive dømt til seks måneders fængsel eller bøder. Loven trådte i kraft fra 1. maj samme år den blev vedtaget.

Nationalsocialisterne introducerede senere lignende love, der forbød smertefuld rituel slagtning af dyr i alle tyskstyrede områder i Europa under Anden Verdenskrig. Disse love blev senere afskaffet af de allierede efter krigens afslutning.

Fra tidligere var der en dyrebeskyttelsesbevægelse i Tyskland, som mente, at jødedommen var roden til smertefulde dyreforsøg og slagtemetoder. Den tyske filosof og dyreven Arthur Schopenhauer havde blandt andet sporet dyrenes lovløse stilling til jødedommen. Forsømmelsen af ​​dyr har meget at gøre med et antropocentrisk verdensbillede, som vi i Vesten har arvet fra jødedommen. Dette verdensbillede betyder, at dyr er en slags maskine, der eksisterer for at tjene mennesker.

Ifølge loven om slagtning af dyr indførte nationalesocialisterne senere flere andre dyrebeskyttelseslove i Tyskland senere samme år. Mange af disse findes stadig i dag, men med nogle ændringer.

I Sverige

I Sverige blev Schächting forbudt i 1937, dvs. fire år efter, at slagtemetoden var blevet forbudt i Tyskland. Ifølge det zionistiske folkeparti-medlem, Fredrik Malm, som i et lovforslag argumenterede at kosherslagtning skulle legaliseres i Sverige, var det svenske forbud stærkt påvirket af forbuddet i Tyskland. I 2007 skrev Malm følgende:

I 1933 blev Schächting forbudt i Tyskland, lige efter at Adolf Hitler var kommet til magten. Schächting blev forbudt i Sverige i 1937. På alle områder, hvor nazisterne havde magt, var schächting forbudt. Det kan derfor ikke overses, at den svenske lovgivning var stærkt påvirket af Hitlertyskland og det nazistiske regime.

Kosherslagtning er forbudt i Danmark, Norge og Sverige, da jøderne ikke accepterer at dyrene bedøves, før de slagtes. Når det gælder halalslagtning accepterer nogle muslimer dog, at dyrene bedøves først, hvorfor halalslagtning også forekommer lovligt i Danmark, Norge og Sverige.

I Sverige forsvarede premierminister Fredrik Reinfeldt halalslagtning for nogle år siden. Da SVT påpegede, at mange tror, at halalmetoden er barbarisk, var svaret fra Reinfeldt, »ja, men så spis noget andet«, og at »bare fordi nogen vil gøre noget på en anden måde, begrænser jeg ikke min frihed. […].«

I Danmark

Herhjemme prøvede nationalsocialisterne i 1941 i Rigsdagen at afskaffe Schächting med et forslag om, at det skulle være forbudt at slagte dyr uden forudgående bedøvelse. Deres begrundelse for lovforslaget lød:

Naar vi Nationalsocialister har forelagt dette Lovforslag, er det, fordi vi føler os knyttet med de stærkeste ideologiske Baand til vort Lands Hovederhverv, Landbruget… Enhver, der er opvokset paa Landet og i det hele føler sig tilknyttet Bondestanden, vil vide, at Dyrplageri her anses for en uhyre grov forseelse. Bonden kender sit Dyr ud og ind med dets mange individuelle Mærkværdigheder; han lever til Stadighed sammen med det og kommer følgelig til at holde af det, som man kun holder af en god Kammerat.

I 1950 fik Danmark en ny dyreværnslov, og i 1953 fulgte en bekendtgørelse, der i princippet forbød Schächting. Men allerede i 1954 blev reglerne dog på ny ændret, så slagtninger efter de jødiske ritualer igen blev tilladt.

Siden da er der indtil flere gange stillet forslag om at forbyde de rituelle slagteformer, der i den senere tid også er kommet til at omfatte halalslagtning i takt med, at der kom muslimer til landet, men der har ikke været politisk flertal for et forbud, da hensynet til religionsfriheden har vejet tungest. I dyreværnsloven fra 1994 stod der, at alle dyr skal bedøves inden slagtning, dog med den undtagelse, at det er tilladt at slagte uden bedøvelse, »når slagtningen foretages efter jødisk eller islamisk ritus.«

I 2014 foretog fødevareministeren en bekendtgørelsesændring om slagtning uden forudgående bedøvelse. Effektivt gjorde denne ændring al rituel slagtning uden bedøvelse af dyret ulovligt.

I forbindelse med de nye dyrebeskyttelseslove i Tyskland udtalte Hermann Göring, at et folk som tyskerne uden fremmed indflydelse, ikke betragter dyr som maskiner eller blot ejendom. Han sagde blandt andet: »For tyskere er dyr ikke blot skabninger i organisk forstand, men skabninger udrustet med sanser, der kender smerte, oplever glæde og kan være trofaste og hengivne.«

Også Gandhi sagde følgende ord: »En nations storhed og dens moralske fremgang kan bedømmes efter den måde, den behandler sine dyr.«

LÆS OGSÅ: Miljøpartiet NSDAP


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Thomas Ploug says:

    Spændende læsning! er der en kilde man kan kigge på?

  • Noel khamo says:

    Lige efter hitler’s fødseldag


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //