Den Nordiske Modstandsbevægelse ærer den nordiske arbejder 2019

MODSTANDSBEVÆGELSEN: Markus Larsen sammenfatter her begge Modstandsbevægelsens 1. maj-demonstrationer, hvoraf den ene desværre kom til at handle alt for meget om politiets indsats.

Demonstrationen i Ludvika:

For andet år i træk samledes nationalsocialister i Ludvika for at demonstrere for den nordiske arbejders ret den 1. maj. I modsætning til sidste år var det betydeligt bedre vejr denne gang. Omkring 12-13 grader og tørvejr, hvad mere kan man bede om!

Omkring 160 mennesker havde samlet sig i Dalarna denne onsdag. Blandt disse var der et antal, der havde rejst ganske langt for at kunne deltage i Den Nordiske Modstandsbevægelses demonstration. En af disse var for eksempel franskmanden Yvan Benedetti, som bragte nogle kammerater for at støtte Modstandsbevægelsen.

Men desværre var der ikke kun nationalsocialister og andre fornuftige mennesker i Ludvika denne dag. For eksempel var mediernes kælegris Greta Thunberg også tilstede – tilsyneladende for at tage en selfie foran en hel flok smukke tyrrunefaner, som vajede i vinden.

En anden part, der havde besluttet at tage til Ludvika, var Centerpartiets partileder, globalistlakajen Annie Lööf. Bilderbergeren Annie er blot én i rækken af alle partiledere, der vælger at lyve om og hetze mod Den Nordiske Modstandsbevægelse, for at behage deres globalistiske dukkefører.

Ifølge SVT følte Annie Lööf “en sådan utrolig vrede” over, at Modstandsbevægelsen ville afholde en lovlig annonceret demonstration. Ifølge Expressen syntes hun også, at det var “en ren fornærmelse af menneskelig værdighed, demokrati og anstændighed”, at folk med en anden mening end hende får lov til at tale. Til Expressens live-TV siger Annie Lööf også, at hun ønsker at forbyde Den Nordiske Modstandsbevægelse. Hun modtog imidlertid ikke et opfølgningsspørgsmål fra reporteren om, hvordan hun kan påstå, at hun værdsætter demokrati, og samtidig ønsker at forbyde anderledestænkende mennesker at organisere sig.

Hele marchen op til Garvarns torg, hvor talerne skulle afholdes, gik vældigt godt og roligt. Nogle få venstreekstremister havde samlet sig langs ruten for at forstyrre optoget, men politiet gjorde deres arbejde og fjernede dem. Senere fjernede de også nogle personer, som forsøgte at forstyrre talen ved hjælp af megafoner.

Vel på plads på Garvarns torg bød konferencier Henrik Pihlström velkommen. Talerne på dagen var Pär Öberg, Robert Eklund, Simon Holmqvist, Daniel Nordberg og Jimmy Thunlind.

Udover disse lavede den tidligere nævnte franskmand, Yvan Benedetti, også et kort gæstespil på scenen.

Alt i alt var det en vellykket dag i Ludvika. Den Nordiske Modstandsbevægelse er blevet en erfaren demonstrationsorganisator, og når alt går som det skal, og politiet følger loven og passer deres arbejde, er Modstandsbevægelsens demonstrationer som regel altid stille og behagelige begivenheder. Men når politiet ikke følger loven, bliver det en helt anden situation, noget vi desværre måtte se på demonstrationen i Kungälv.

Demonstrationen i Kungälv:

I Kungälv har der i et godt stykke tid været en anderledes stemning end i Dalarna, i hvert fald hvad angår forholdet mellem Den Nordiske Modstandsbevægelse og politimyndigheden. Den nu berygtede politichef i Storgöteborg, Erik Nord, har i de seneste år gjort alt hvad han kunne for at forsøge at stikke en kæp i hjulet for Modstandsbevægelsens grundlovssikrede ret til at demonstrere og sprede vore synspunkter.

Det bedste eksempel er demonstrationen i Göteborg den 30. september 2017, hvor politiet planlagde at gennemføre masseanholdelser af samtlige demonstrationsdeltagere, men mislykkedes med dette takket være Modstandsbevægelsens beslutningsfulde ageren i løbet af dagen. I lyset heraf var de fleste demonstrationsdeltagere sandsynligvis forberedt på, at politiets indsats i løbet af dagen ville være mere eller mindre kritisabel.

På trods af dette var stemningen god og afslappet på samlingspladsen inden demonstrationen. Repræsentanter fra organisationens danske, norske og finske grene var på plads, og blandt civilisterne havde mange rejst så langt som fra Italien for at deltage i demonstrationen.

Ligesom i Ludvika havde nogle meningsmodstandere også rejst til Kungälv, for at signalere godhed og vise deres foragt for ytringsfriheden. To af disse var kulturminister Amanda Lind og socialminister Lena Hallengren. De var der på vegne af regeringen for at informere om regeringens ihærdige arbejde for at forbyde hvide mennesker at protestere mod den igangværende befolkningsudskiftning.

Omkring klokken 13.00 var de omkring 270 demonstrationsdeltagere klar til at forlade samlingspladsen og begive sig op mod det torv, hvor talerne skulle afholdes. Marchen forløb uden store hændelser, indtil lige før ankomsten til torvet. Da politiet lod venstrevoldsmænd komme meget tæt på optoget, lykkedes det dem at kaste nogle kanonslag ind i demonstrationsoptoget, hvilket skabte et mindre rod et kort øjeblik. Det bemærkelsesværdige er, at politiet tillod, at rødlingene kastede fyrværkeri og kanonslag på en gruppe politiheste uden at gribe ind.

Vel inde på torvet blev der hurtigt opstillet et højttaleranlæg og et podium, og dagens konferencier, Peter Albinsson, bød velkommen og præsenterede talerne. På grund af sygdom var der desværre kun fire talere i stedet for de fem, der var planlagt, men de der holdt taler var i sin turs rækkefølge Sebastian Elofsson, Fredrik Vejdeland, Simon Engelin og Den Nordiske Modstandsbevægelses leder Simon Lindberg.

Omkring torvet udenfor politiets afspærringer havde et ret stort publikum samlet sig. Det så ud som en anslået 500-600 mennesker. Mere end halvdelen af disse så ud til at være almindelige Kungälv-borgere, der sandsynligvis var der for at lytte til talerne.

At forstyrre en lovlig annonceret demonstration er en lovovertrædelse, og politiet har alle muligheder i verden for at kunne fjerne disse forstyrrende elementer, så almindelige mennesker kan lytte til, hvad Den Nordiske Modstandsbevægelse har at sige og derved danne deres egen mening. Det er imidlertid klart og tydeligt, at politiets hovedprioritet er at forstyrre Modstandsbevægelsen så meget som muligt i stedet for at opretholde ro og orden – noget som igen stod klart efter demonstrationen var på vej tilbage til samlingspladsen.

Straks efter demonstrationsdeltagerne begav sig tilbage til bilerne, opstod de første konfrontationer med venstrevoldsmænd. Selv om politiet havde en betydelig styrke på plads, lod de bevæbnede og maskerede rødlinger komme inden for få meters afstand af demonstrationsdeltagerne, hvor de kunne stå og spytte og kaste med ting. Da skjoldbærene fortsat beskyttede optoget, gik politiet ind og beskyttede de voldelige moddemonstranter ved at gå til angreb på Modstandsbevægelsen. De slog med knipler og sprøjtede peberspray på de fleste i den ene side af optoget.

Mens de hvide skjorter var optaget af at beskytte sig selv på den ene side af optoget, tillod politiet en stor åbning mellem politibusserne på den anden side. Dette tillod yderligere angreb fra venstrevoldsmænd, da politiet lod dem ind og på bare få meters afstand kaste flasker, sten og andre projektiler. Til trods for politiets formodede fejltrin blev ingen medlemmer af Modstandsbevægelsen alvorligt skadet, men situationen kunne let have blevet langt værre. At det gik værre, skyldtes i høj grad modet og offerviljen af Modstandsbevægelsens sikkerhedsstyrker som beskyttede demonstrationsdeltagerne fra både politiets og venstreekstremisternes vold. Mange tak til jer alle!

I sidste ende blev omkring 20 personer fra Modstandsbevægelsen arresteret eller tilbageholdt, men langt de fleste demonstranter kunne i sidste ende vende tilbage til bilerne. Derefter var alle velkommen ved en sammenkomst, hvor god mad blev serveret, og man kunne tale om dagen.

Nordfront har stillet nogle spørgsmål til Simon Engelin, som både arrangerede demonstrationen i Kungälv og talte på dagen.

Simon Engelin taler i Kungälv.

Hvad vil du sige til dem der kom for at demonstrere?
– Jeg vil takke alle som kom for deres mod og for at de viser, at 1. maj er en vigtig dag hvor vi mindes om vort folks hårde slid og hvor vi ærer den nordiske arbejder.

Var der noget du synes gik ekstra godt på dagen?
– Jeg fik muligheden for at træffe flere Kungälv-borgere som jeg ikke havde mødt før de valgte at deltage i vor demonstration. En anden positiv ting var det store antal fremmødte.

Er der noget vi kan gøre bedre næste gang?
– Desværre havde vi ikke mulighed for at lave et rigtig soundcheck da vi satte lydsystemet op, så volumen var lidt lav. Der findes potentiale for forbedringer til næste demonstration.

Hvad mener du om politiets indsats på dagen?
– Det var den værste politiindsats jeg nogensinde har oplevet.

Sammenfatning:

Igen har forræderen Erik Nord og Göteborgs politistyrke vist, at de investerer tungt i at ødelægge så meget som muligt for Den Nordiske Modstandsbevægelse – til den grad at de er parate til at begå alvorlige voldelige forbrydelser for at nå målet, enten selv eller via andre (dvs. venstrevolden).

Igen har Den Nordiske Modstandsbevægelse gennemført sine demonstrationer, og vist at vi ikke viger os en tomme for systemets undertrykkelse og voldsudøvelse.

Ved denne 1. maj, arbejderens festdag, har hele den politiske samtale været om Den Nordiske Modstandsbevægelse. Både regeringsmedlemmer, mediekendisser og andre globalistrepræsentanter har samlet sig for at bekæmpe Modstandsbevægelsen. Derigennem har de også været imod det, som Modstandsbevægelsen demonstrerer for, det vil sige: den nordiske arbejders ret til at herske over sit eget land og sin egen fremtid!

Den Nordiske Modstandsbevægelse er den organisation, der tager hånd om den nordiske arbejder. Slut op i den sande arbejdskraftbevægelses optog og ær den nordiske arbejdstager sammen med os den 1. maj næste år!

Se film fra demonstrationerne her:

Ludvika: