Jødisk «overlever» står frem som løgner: «Jeg var aldrig i Auschwitz»

“HOLOCAUST”: Endnu en jødisk «overlever» har stået frem og indrømmet, at hans historie om hvordan han blandt andet flygtede fra Auschwitz og undgik gaskammeret, bare var en løgn. Denne gang er det den 88 år gamle Joseph Hirt fra Pennsylvania som kryber til korset.

Joseph Hirt, som her ses dele ud af sine fantasier for hvide skolebørn, har nu erkendt at han løj om sin ”Holocaust-historie”.

Det var på sankthansaften, at en lokalavis i Pennsylvania i USA publicerede et åbent brev fra en lokal «holocaust-overlever» ved navn Joseph Hirt. I brevet indrømmer han blankt, at alle hans historier om «holocaust» og hvordan han på mirakuløs og modig vis overlevede, bare har været opspind. I brevet skriver han dog samtidig, at det var for en god sag: han løj nemlig for at «forhindre at sandheden går tabt».

I brevet skriver han:

Jeg skriver i dag, for officielt at bede om forladelse for den eventuelle skade jeg har påført med tanke på min inkludering af mig selv i beskrivelsen af livet i Auschwitz. Jeg var ikke fange der. Jeg mente ikke at formindske eller overskygge hændelserne, som virkelig fandt sted der, ved fejlagtigt at påstå, at jeg havde været indblandet personligt.

Videre filosoferer Hirt om, at det var forkert at lyve for at «forstærke den vigtige sandhed om lidelsen og drabene på så mange». Efter endnu en gang at bede om forladelse fortæller han lidt om hvad han tænker sig nu at gøre:

Jeg søger hjælp af min pastor, som kender mit hjerte og min intention. Videre rådfører jeg mig med en psykolog for at forsøge at forstå hvordan jeg kunne skubbe min historie i en retning den ikke burde have taget. Jeg beder om deres bønner og deres støtte, eftersom jeg gør hvad jeg kan for at rette op på det som er sket. Igen beder jeg om forladelse.

I Joseph Hirts historie, som han nu altså trækker tilbage, men som han tidligere rejste rundt i verden med, findes meget af det som skaber en god «overleverhistorie»: hvordan hans familie flygter fra Polen til et andet land, hvordan han arresteres af «nazister» og sendes til Auschwitz, samt hvordan han der bevidner og udholder de mest umenneskelige grusomheder. Desuden har han påstået, som så mange andre «overlevere», at han mødte den berygtede «dødsengel», SS-legenden Josef Mengele. Hans ophold i Auschwitz skulle også have endt storartet og mirakuløst ved, at han formåede at krybe under et elektrisk hegn og på denne måde undgå gaskammeret.

Joseph Hirt påstod at have truffet doktor Josef Mengele, noget som virker til at være ret almindeligt blandt «overlevere».

Hirts historie stopper dog ikke der. Til trods for at han skulle have været en fattig jødisk fyr i Polen, påstod han at have set Adolf Hitler vende ryggen til Jesse Owens i Berlin under De Olympiske Lege i 1936. En hændelse som for længe siden er blevet afvist som en myte af både historikere og Owens selv, som desuden mente, at han under OL i Berlin fik sin karrieres største applaus og hyldester.

Desuden påstod Hirt, at han ved sin senere ankomst til USA traf, ikke bare Jesse Owens, men også Eleanor Roosevelt, som han selvfølgelig udviklede et stærkt venskab med.

For at gøre sin historie mere troværdig fik Hirt til og med tatoveret et fangenummer fra Auschwitz på sin venstre arm, som han ved flere anledninger viste frem under sine forelæsninger. Han indrømmer nu, at han stjal en virkelig Auschwitz-fanges nummer, nemlig forfatteren og kemikeren Primo Levis, da han begik selvmord, men at dette blot var en «hyldest» til ham. Dette stemmer imidlertid heller ikke, da nummeret på hans arm, ifølge registeret ved Auschwitz-Birkenau-museet, tilhørte en polak ved navn Kazimierz Sikorski.

Joseph Hirt fik til og med tatoveret et falskt fangenummer for at folk skulle tro på hans løgne.

«Overleveren» Hirts omvendelse til sandheden skete belejligt nok tre uger efter, at en historielærer fra New York ved navn Andrew Reid publicerede et dokument på Scribd, hvor han satte spørgsmålstegn ved, og modbeviste, mange af Hirts påstande, noget som Nordfront rapporterede om tidligere. Den nøjagtige undersøgelse som Reid offentliggjorde begyndte i april 2016, da han sammen med sin datter besøgte en af Hirts «forelæsninger» i Lowville, New York. Der skulle han have hørt flere påstande fra Hirt, som han vidste var historisk ukorrekte, hvilket vækkede hans nysgerrighed nok til at undersøge sagen nærmere.

I et privat brev til Hirt, som også blev offentliggjort på Scribd, skriver Reid:

Jeg appellerer til dig om at bruge hvilken offentlig anledning som helst til at trække dine bedragerske påstande tilbage, samt at bede om forladelse til de grupper og elever som du har vildledt. Hvis jeg ikke ser bevis på en sådan offentlig undskyldning i den nærmeste fremtiden vil jeg kontakte Distriktsadvokaten i Lewis og Lancaster County for at bede dem sætte en efterforskning i gang. Dette med tanke på, at flere af dine aktiviteter passer den juridiske definition (i både staten New York og Pennsylvania) af alvorlige strafbare handlinger, deriblandt lovbrud, svindel, identitetstyveri og forfalskning. Jeg er ikke specielt interesseret i at se dig straffet – jeg er hovedsageligt interesseret i at (1) hindre dig i at fortsatte med dine falske påstande og (2) få dig til at rette op i ting og sager med mennesker, hvis tillid du har udnyttet.

Da Reids undersøgelse først blev offentliggjort fortsatte Hirt dog indledningsvis at fastholde sine løgne. Da han så blev konfronteret om sagen af en journalist, skulle han have sagt:

— Der findes ingenting at forsvare. Jeg var der og jeg behøver ikke forsvare det. Det er når man tvinges til forsvar at man bliver voldtaget.

Som altid når en «overlever» afsløres som løgner, reagerer holocaust-sekten hurtigt med skadekontrol. Jødinden og «holocaust-historikeren» Deborah Lipstadt stod for eksempel frem og mente, at dette var vældig fælt, ikke at Hirt havde løjet for tusindvis af mennesker i flere årtier, men at det kunne være vand på møllen for «holocaust-benægtere».

Til trods for at hun kalder sig «holocaust-historiker» lægger hun ansvaret over på andre og mener, at «nogen» burde have undersøgt Hirts påstande. Hvorfor hun ikke selv havde gjort det eller hvordan hun mener at nogen anden skulle have gjort det, med tanke på at hun og hendes meningsfæller vanligvis gør alt for at stoppe al forskning på «holocaust», fremgår dog ikke.

— Det kedelige i denne sag er, at det kaster tvivl på andre overleveres historier, som vi ved er sande. Fyren er en bedrager. Havde nogen bare stoppet op og kontrolleret hans historiske referencer, havde det stået klart at han blot havde fundet på det hele, forklarer Lipstadt.

«Holocaust-historikeren» Debroah Lipstadt mener at nogen burde have «undersøgt» Hirts påstande.

Lipstadt havde dog ikke behøvet at grave ret længe for at finde store huller i Hirts historie. Det havde nemlig været tilstrækkeligt at tale med hans slægtninge for at forstå, at tingene ikke hang sammen. Blandt hans familie og slægtninge har det naturligvis været alment kendt, at han bare fandt på sine historier, og de sidste år var det gået så vidt, at ikke engang hans egne børn ville have noget med ham at gøre.

I sin undersøgelse interviewede Reid en af Hirts slægtninge, som også fortæller, at Hirt havde en bror som er pensioneret psykolog, og som mener, at Hirt lider af vrangforestillinger så grove, at han mistænker ham for faktisk selv at tro på sine egne løgne.

Hirt har også af en eller anden grund hævdet, at han ikke er jøde, en påstand som hans slægtninge bestemt også afviser.

Et andet alternativ for Lipstadt og hendes kolleger havde været, ganske enkelt, at kontakte Auschwitz-Birkenau-museet og spørge, om der findes nogle oplysninger om denne mand koblet til hans tatoverede nummer, og i så fald, om han eventuelt skulle have formået at flygte, som han selv påstår.

Da Reid kontaktede museet fik han dette svar:

Vi forsøger ikke at stille spørgsmålstegn ved tidligere fangers påstande, da vor erfaring viser, at selv højst usandsynlige påstande ofte viser sig at stemme ved nærmere undersøgelser. Alligevel betyder dette ikke, at vi ikke kan bekræfte visse ganske åbenbare fakta.
Vi har et dokument som hedder Stärkebuch (daglig opsummering af fanger) som indeholder SS-rapporter om fanger som er døde, løsladt, blevet forflyttet og flygtet fra lejren. […]
Ingen fange ved navn Hirt nævnes overhovedet i Stärkebuch. Nummer 194517 tilhører en polak ved navn Kazimierz Sikorski som kom til Auschwitz fra Warszawa den 4. september 1944.

Endvidere påpeger museet i sit brev, at Josef Mengele selvfølgelig ikke kom til Auschwitz før foråret 1943, godt et år efter at Hirt påstod, at have flygtet fra lejren.

Dokumentet som afslører Joseph Hirt kan læses i sin helhed her.

Læs også:
Holocaust-kunstner løj om alt
Fem fantastiske «holocaust»-historier
«Holocaust» er fup


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Der er så mange beviser for at Holocaust er fup. Dette er bare et af mange.


  • Skriv et svar til Viktor Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.