Tre teenagedrenge fra Syrien blev dømt for at voldtage kvinde i adskillige timer: Nu håber de på frifindelse

MULTIKULTUR: Tre syriske teenagedrenge forsøger at blive frikendt i en grov sag om gruppevoldtægt af en polsk kvinde. Mandag starter sagen i landsretten.

Illustrationsbillede. Foto: Saif71 CC.

Fire år og og seks måneders fængsel. Og for evigt udvist af Danmark.

Sådan lød dommen ifølge JydskeVestkysten over tre unge, syriske statsborgere, da Byretten i Kolding i oktober sidste år fandt dem skyldige i på skift at have voldtaget en polsk kvinde over adskillige timer.

I denne uge skal sagen vurderes igen af et nævningeting i landsretten, efter at de tre unge mænd alle ankede dommen til frifindelse. Omvendt går anklagemyndigheden efter en endnu hårdere straf.

De to brødre – 17-årige Ahmad Mohamad Alo og 19-årige Nasser Mohamad Alo – samt kammeraten Ghaith Haitham Jabaqji på 18 år blev i byretten fundet skyldige i voldtægt under særligt skærpende omstændigheder.

Det skyldes blandt andet, at den polske kvinde ifølge dommen blev truet med en kniv. Derudover blev den 19-årige fundet skyldig i at have optaget dele af overgrebet på video og delt optagelsen med de to andre.

Ingen af de tre dømte kommer fra Kolding, men tog i januar til byen med det formål at være sammen med en prostitueret, forklarede Ahmad Mohamad Alo, da sagen var i byretten.

Her mente de tre dømte at have fundet en kontaktannonce fra den polske kvinde, som i deres optik var prostitueret.

Den påstand anfægtede kvinden dog selv, for ifølge anklager Anders Dohn har hun fortalt, at hun kun sælger erotisk massage – altså andre seksuelle ydelser end samleje. Og på Center for Voldtægtsofre konstaterede man to dage efter voldtægten, at kvinden havde hudafskrabninger på armene, blå mærker på den ene arm og ben, som kunne stamme fra overgrebet.

Ifølge dommen fra byretten tog voldtægterne sin begyndelse, da den 17-årige lillebror Ahmad Mohamad Alo som den første dukkede op hos kvinden.

Han forklarede i retten, at han mente, de tre mænd havde aftalt med kvinden, at de skulle have sex. Aftalen skulle være indgået telefonisk og på engelsk – et sprog, den 17-årige forklarede, at han taler »omkring 20 procent«.

På adressen skulle Ahmad Mohamad Alo have ønsket at have sex med kvinden. Det afslog hun, indtil han fremviste en kniv, gik helt tæt på hende og fortalte, at han var medlem af mafiaen, og at han ville slå hende ihjel, hvis ikke hun adlød.

Herefter voldtog Ahmad Mohamad Alo kvinden ved penetration og oralsex. Bagefter ankom 19-årige Nasser Mohamad Alo og vennen, den 18-årige Ghaith Haitham Jabaqji, til adressen. Her voldtog de på skift kvinden i over en time.

Sagen starter mandag 21. november ved Vestre Landsret i Kolding og løber frem til torsdag. Der forventes dom i sagen 29. november.

Læs også:
10 ud af 12 voldtægter begås af racefremmede


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Nu spørger jeg lige alle Venligboerne derude. Er dette kulturel berigelse eller den arbejdskraft vi angiveligt står og mangler?

  • Hvis det er arbejdskraft nogle efterspørger, ja så er den her og overgreb på vores værdier. Råddenskab findes i alle regioner, så ingen panik anstrengelser. Pudsigt, egenligt, at de ikke bliver hjem sendt med er spark bagi. §§


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.