Varg Vikernes klassificeret som en sikkerhedstrussel – mod Ukraine

UKRAINE: Varg Vikernes bliver hængt ud som en sikkerhedstrussel mod Ukraine af statsstøttet website, hvis opgave det er at kortlægge pro-russiske enkeltpersoner i Ukraine samt i udlandet.

Den norske black metal-profil og opinionsdanner Varg Vikernes har boet i Frankrig i mange år. På trods af dette mener en statsstøtte ukrainsk organisation, at han skal hænges ud på deres hjemmeside.

Dets formål er, at kortlægge og udstille trusler mod »Ukraines nationale sikkerhed, fred, menneskelighed og international lov.«

Det er den statsstøttede NGO, Myrotvorets (»Peacemaker« på ukrainsk, red.), der har sat Vikernes på deres liste. Det gjorde de allerede i juni sidste år, men det har nu igen vakt opsigt på Twitter, på grund af den igangværende krig.

Ifølge Myrotvorets har Vikernes spredt »anti-ukrainsk propaganda« og gjort sig skyldig i at »benægte russisk aggression.«

På Twitter peger brugerne i stedet på, at Vikernes i et slettet opslag har hævdet, at det er folk som George Soros, der står bag krigen og »gnider sig i hænderne«, når ukrainere og russere slår hinanden ihjel. Vikernes hører angiveligt til dem, der ser krigen som en ulykkelig broderkrig.

Vikernes har også skrevet, at »NWO« (New World Order) ønsker at ødelægge Rusland og andre lande, der står i vejen for deres planer:

Siden blev grundlagt af en pro-ukrainsk aktivist og politiker ved navn George Tuka, og ledes af en mand der tidligere har arbejdet for den ukrainske efterretningstjeneste, SBU

Efter lanceringen af ​​hjemmesiden er Tuka blevet udpeget af den ukrainske regering til i en periode at være ansvarlig for reintegrationen af ​​de, ifølge Ukraine, besatte områder i Donbass. Til det arbejde har Myrotvorets været et redskab til at udpege pro-russiske enkeltpersoner over for politiet og efterretningstjenesten, som det kan ses på deres hjemmeside.

En højtstående rådgiver i Indenrigsministeriet har også hævdet at være initiativtager til projektet, som er blevet kritiseret for at hænge journalister ud og ligefrem opmuntre til forfølgelse af disse.

Især en hændelse, hvor Myrotvorets offentliggjorde adresserne på henholdsvis en politiker og en forfatter, der begge endte med at blive dræbt kort efter, vakte kritik af organisationen.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Lars Agerbæk med æ says:

    jeg mener helt sikkert jeg har set billeder eller video fra en eller anden ukrainsk eller russisk milits som gik under Varg Vikernes navn. Jeg kan ikke finde noget nu dog.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //