Vellykket 1. maj-demonstration i Kungälv – trods den værste politiindsats i moderne tid

KOMMENTAR: Den Nordiske Modstandsbevægelses leder Simon Lindberg deler her sine oplevelser fra Kungälv forud og på dagen i går.

Allerede på forhånd virkede det ildevarslende. Politichefen i Storgöteborg, Erik Nord, demonstrerede tydeligt under forhandlingerne med vore repræsentanter, at han nærer et så stærkt had mod os, at han personligt ønskede, at den svenske lov om demonstrations- og forsamlingsfrihed ikke var så omfattende, at han behøvede at give os demonstrationstilladelse, og at han selv mente, at vores ensartede påklædning med hvide skjorter og grønne slips i kombination med at vi går taktfast og disciplineret, burde være en forbrydelse. Det sidste, i øvrigt, var et absurd ønske som Erik Nord også skulle sprede i medierne i et aktivt forsøg på at skræmme almindelige mennesker fra at vove at deltage i vores demonstrationsoptog.

Vi fik til sidst demonstrationstilladelsen, men den var meget begrænset i forhold til ansøgningen i forhold til længden af marchen i både tid og afstand. Almen orden og sikkerhed kunne ellers ikke garanteres fra politimyndighedens side. Noget der skulle vise sig at være endnu mere befængt i virkeligheden end det rent faktisk lod til på forhånd, da politiet skulle vise, at de overhovedet ikke brød sig med generel orden og sikkerhed, men i stedet næsten udelukkende fokuserede på at slå os i den politisk modstand ned.

I løbet af dagen den 1. maj på vej til Kungälv fik jeg rapporter om en bil fra Danmark og en bil fra Norge, der var stoppet og om flere andre biler, der tilhørte vores medlemmer på vej til Kungälv, som var blevet stoppet for at blive gennemsøgt. Danskerne blev holdt tilbage af politiet uden tilsyneladende grund til to timer, før de fik lov til at fortsætte. For nordmændene gik det endnu værre, da de ikke engang deltog i demonstrationen, men blev anholdt i 24 timer, før de blev udvist fra landet – selv om de ikke engang var mistænkt for nogen lovovertrædelse.

Jeg kom til sidst sammen med kammerater til Kungälv og vores annoncerede samlingsplads. Den var afspærret med politiets spærrebånd og mindst ti politibusser. En politihelikopter svævede ovenover. Ved indgangen stod en uniformeret politibetjent, som noterede alle registreringsnumre, og to andre, der tilfældigt stoppede biler og spurgte hvad deres ærende var. Jeg tror aldrig, jeg nogensinde har set en så godt overvåget samlingsplads. Denne adfærd fra politiet er selvfølgelig en måde at, sammen med Erik Nords udsagn i medierne, skræmme yderligere sympatisører fra de bredere lag i folket fra at vove at deltage i demonstrationen. Biler på vej til samlingspladsen blev også ganske rigtigt set vende og kørsel væk derfra.

Demonstrationsoptoget kunne under alle omstændigheder starte til tiden og langsomt slingre sig vej gennem Kungälv efter den korte tilladte rute. Stolt og retrygget med slagordene dundrende over byen, og med såvel neutrale eller positive tilskuere som moddemonstranter langs vejen, men konstant omgivet af politiet både på jorden og i luften. Lidt før destinationen på Nytorget blev der observeret en større maskeret pøbel med rød-sorte faner. De var blevet omringet af politi og politibusser, men ikke længere væk, end de var i kasteafstand af vores demonstrationsoptog.

Det første fysiske angreb på os skete i form af en mand, som kom løbende i fuld fart, lige forbi og foran øjnene på alle politifolkene, hen mod den den forreste del af demonstrationsoptoget. Han blev stoppet med en sikker hånd af to skoldbærere, før politiet brød sig med at trække ham væk, så det ikke blev værre for ham. Snart blev mandens angreb fulgt af kanonslag og nytårsraketter, som blev kastet mod såvel politiheste som mod vort demonstrationsoptog – hen over politibusserne. Politiet syntes at have modtaget klare ordrer om ikke at bekymre sig om moddemonstranternes adfærd overhovedet, og gjorde derfor intet for at kontrollere situationen. Da vejen som sagt var afspærret af politibusser, var det heller ikke muligt for vore aktivister, at nå frem til en fysisk konfrontation med de røde. De maskerede globalistlakajer blev simpelthen beskyttet af de uniformerede globalistlakajer og kunne fortsatte med deres feje projektilangreb.

Vi gik videre til Nytorget, hvor talerne skulle holdes. Torvet var skikkeligt afspærret af politiet for at sikre, at ingen nysgerrig eller åbensindet person fra Kungälv, som ikke var i optoget, kunne komme tæt på os. Udover dette var der mindre problemer med lyden, og for min egen del med stemmen, men alle taler blev holdt med stort bifald. Moddemonstranternes forsøg på at overdøve dem med skrål og lejlighedsvis køren frem og tilbage med biler med hornet i bund, spillede ikke en stor rolle for os, men talerne var desværre vanskelige at høre for de mange Kungälv-beboere, der var kommet til, for at lytte til disse bag politiets afspærringer. Heldigvis kan de nu efterfølgende høres via direkte-sendingerne og i kommende redigerede filmklip.

Efter talerne blev et globalistflag trukket gennem skidtet, en mand friede til sin kommende kone, og derefter erklærede konferencieren, at demonstrationen var afsluttet. Det var så tid at gå tilbage.

Hvis politiet havde vist sig fjendtlig og i uhellig alliance med venstreekstremister indtil da, var det intet imod, hvad der skulle komme. På vej tilbage blev vores optog flankeret af endnu mere politi, og i direkte forbindelse med disse – af moddemonstranter. Ved flere lejligheder fik de maskerede moddemonstranter lov til at gå ind mellem politimændene for at angribe os med flagstokke, brosten og flasker. Da vores aktivister naturligvis slog tilbage, blev de angrebet af politiet med knipler og pepperspray. Aldrig før har det tavse samarbejde mellem politi og “revolutionære” rødlinge været så åbenbart.

Da vi næsten var fremme ved samlingspladsen, omringede politiet os fuldstændigt og tvang os til at stoppe. Der måtte vi vente et stykke tid før politiet arresterede en del personer fra vore rækker, mistænkt for det ene latterlige påståede lovbrud efter det andet. I alt 20 mennesker blev arresteret, mistænkt for at forsvare sig selv og deres kammerater ved at slå tilbage mod rødlinge og knipelslag.

Derefter kunne vi komme tilbage til vores biler og rejse videre til en eftersamlingsplads for at spise gode hjemmelavede hamburgere, socialisere og takke arrangører og deltagere for en, trods alt, vellykket dag.

For trods politiets tydelige og kraftfulde repression mod os har vi nemlig også formået at holde to 1. maj-demonstrationer samtidigt. Vi har fået lige så meget opmærksomhed som vi ønskede. Vi har haft titusindvis af visninger af vores live-sendinger. Vi har (allerede) modtaget flere medlemsansøgninger og donationer.

“Anti-fascisterne” var ikke i nærheden af at stoppe marchen, på trods for deres store fremmøde og næsten totale støtte og beskyttelse af politiet. Vist lykkedes det dem at få et par personer fra vore rækker let sårede, men mange flere fra deres side fik på munden, da de forsøgte at angribe vores optog. Dette til trods for, at vi nærmest blev modarbejdet af politiet, og at de blev beskyttet.

Selvfølgelig ville jeg have ønsket et større antal deltagere, men det er ikke særligt mærkeligt, at ikke flere mødte op, og det betyder ikke noget andet end at systemet desværre lykkedes at skræmme en del ikke-medlemmer fra at deltage. Selvfølgelig ville jeg gerne have set betydeligt mindre politi på stedet, da dette med sikkerhed havde ført til betydeligt mere føjelige moddemonstranter. Jeg havde utvivlsomt ønsket, at vi ikke havde aktivister mistænkt for lovovertrædelser. Men, trods alt dette havde det været en stor løgn at sige at demonstrationen var mislykket.

Politiets indsats var den værste og mest grundlovsfjendtlige, jeg nogensinde har set i løbet af mine tyve aktive år i den nationale kamp. Det var en politiindsats, som sammen med udtalelserne til statsministeren og andre regeringsrepræsentanter giver et klart billede af en stat, der i stigende grad nærmer sig totalitarisme.

Stor ros til arrangører og deltagere, som trods dette stod op mod globalismen og for den nordiske arbejders ret. Vi ses snart igen på Kungälvs gader, men så længe Erik Nord er politiets ansvarlige, vil der næppe blive søgt flere tilladelser i regionen!

Se film fra dagen her: