Verdens førende ekspert i Holocaust

DAGENS DATO 2. JUNI: På denne dag i 1926 blev Raul Hilberg, som regnes for at være verdens fremmeste autoritet, når det gælder »Holocaust«, født. Da Hilbergs viden skulle testes, kunne han dog ikke bevise, at der var en ordre om »Holocaust«, uden at det skete gennem en form for tankeoverførsel.

Raul Hilberg blev født den 2. juni 1926 i Wien af ​​en jødisk familie. Efter at Østrig blev indlemmet i Tyskland i 1938, flyttede familien Hilberg til New York. Under Anden Verdenskrig gjorde Hilberg tjeneste i den amerikanske hær, men fordi han var tysktalende og havde akademiske kundskaber, blev han overført til War Documentation Department, hvor han arbejdede med at studere tyske arkiver. Dette fik ham til også at undersøge »Holocaust«.

Raul Hilberg.

I 1961 udgav Raul Hilberg bogen The Destruction of the European Jews. Bogen er udkommet i flere oplag og omfattede i første omgang 800 sider og 3.000 fodnoter. Den seneste udgave af Hilbergs magnum opus, hvad der ofte beskrives som et standardværk for holocaustforskning, er en tre bind tyk bog på 1273 sider.

I 1985 blev Raul Hilberg indkaldt som vidne i retssagen mod historierevisionisten Ernst Zündel i Canada. Zündel var anklaget for »bevidst at publicere falske nyheder«, blandt andet ved at udgive bogen Did Six Million Really Die? af Richard Harwood.

Retssagen mod Zündel, som varede to måneder, blev historisk, da Holocaust første gang blev diskuteret åbent mellem holocaust-troende og revisionister, som anklageren og forsvaret havde inviteret som vidner. Zündels forsvarsadvokat Douglas Christie kom i krydsforhøret af anklagerens vidner, til at afsløre, at det vigtigste bevis på, at Holocaust fandt sted, efter hans mening, enten var bedrageri eller ugyldigt. Douglas Christie fik blandt andet overtalt den jødiske professor Rudolf Vrba, som forfattede Auschwitz-protokollerne, et af de vigtigste dokumenter, som anses at tale for, at Holocaust fandt sted, at erkende at det var skrevet med »kunstnerisk frihed«, og at beviserne for eksistensen af gaskamre var »hørt fra andre«.

Raul Hilberg blev også grillet af Douglas Christie, indtil han til sidst indrømmede, at der ikke findes nogen tekniske beviser for, at Holocaust fandt sted. Inden krydsforhøret skulle Hilberg selv fortælle om sine teorier om det såkaldte Holocaust. Han fortalte, at han som det vigtigste forskningsmateriale, i sit arbejde, brugte eksisterende dokumenter, hovedsageligt fra det tyske NS-regime, men også fra andre europæiske lande. Under talen definerede Hilberg Holocaust som følgende: »Den fysiske udryddelse af jøder fra Europa under det nazistiske regime i årene 1933 til 1945«.

Under retssagen fandt Hilberg det dog yderst vanskeligt at bevise, hvad han tidligere havde udtalt i sin bog. Robert Faurisson, der assisterede Christie ved retssagen, har opsummeret, hvad der kom frem under det flere dage lange krydsforhør:

Fra begyndelsen stod det klart, at Hilberg, verdens førende autoritet på emnet Holocaust, aldrig havde undersøgt en eneste koncentrationslejr, ikke engang Auschwitz. Han havde endnu ikke undersøgt en lejr i 1985, da han annoncerede den kommende udgivelse af en ny udgave af hans vigtigste værker i tre bind, som var blevet revideret, rettet og suppleret. Selvom han besøgte Auschwitz i løbet af en dag i 1979 som led i en ceremoni, gad han ikke undersøge hverken bygningerne eller arkiverne. Gennem hele sit liv har han aldrig set et »gaskammer«, hverken i sin oprindelige tilstand eller i ruiner (for en historiker kan selv ruiner fortælle en historie). Under afhøringen blev han tvunget til at indrømme, at der aldrig havde været en plan, en central organisation, et budget eller tilsyn for jødeudryddelsen. Han var også tvunget til at indrømme, at de allierede siden 1945 aldrig har foretaget en ekspertundersøgelse af dette »mordvåben«, altså dødelige gaskamre. Ingen obduktion har vist, at bare én enkelt fange blev dræbt af giftgas.

The Montreal Gazette den 18 januari 1985.

I sin første udgave af sin bog havde Hilberg hævdet, at Hitler udstedte to ordrer om »udslettelse« af jøderne, men under krydsforhøret kunne han slet ikke bevise dette. På spørgsmålet om hvorvidt han fastholdt, at Hitler havde udstedt sådanne ordrer, selv i den nye udgave af sin bog, svarede Hilberg bekræftende, hvilket var en løgn, da disse referencer var blevet slettet i den nye version. Da forsvarssiden ønskede at se beviser på disse ordrer, erkendte Hilberg, at et sådant bevis ikke eksisterer. Hilberg fastholdt i stedet den holdning, at Holocaust var blevet gennemført uden en plan, central organisation eller budget, men at tyskerne i stedet havde udviklet »en utrolig gensidig forståelse, en samstemmende tankelæsning gennem et omfattende bureaukrati«. (Engelsk: »an incredible meeting of minds, a consensus-mind-reading by a far-flung bureaucracy«).

Ved hjælp af denne »tankelæsning« behøvede man altså ikke at udstede ordrer eller forfatte dokumenter på en forståelig måde. Da repræsentanter for den tyske regering samledes ved Wannsee-konferencen og diskuterede den endelige løsning og beskrev den i dokumenterne som forflytning af jøder mod øst, var denne bevægelse mod øst ifølge Hilberg blot et kodeord for at udrydde jøder. Alle tyskere, der var involveret i dette gigantiske projekt – som ifølge Hilberg selv manglede både organisation og plan – forstod ånden, fordi de havde evnen til at kommunikere med hinanden på en telepatisk måde. Alt i alt lykkedes det forsvarssiden af ​​Zündel-sagen at vise, at »verdens fremmeste autoritet på Holocaust« ikke kunne fremlægge et eneste faktuelt bevis for, at Holocaust fandt sted.

Trods teorierne om telepatiske evner har holocaust-troende fastholdt, at Raul Hilberg er den førende ekspert indenfor holocaust, hvilket kunne forstås som en bekræftelse på, at der ikke er andre, der kan fremlægge faktuelle beviser for, at der har været en systematisk udryddelse af Europas jøder. Det, der kom frem i Zündel-sagen, er blevet fuldstændig forstummet i medierne, og selv efter 1985 har Hilberg modtaget en række forskellige priser for sit arbejde.

Selv i Sverige er Raul Hilberg også blevet hyldet som en autoritet. I 2006 kaldte Dagens Nyheter Raul Hilberg for »en af ​​de mest fremtrædende Holocaust-historikere«, og i 2007 udnævnte Sydsvenskan ham til »den fremmeste kortlægger og forsker, når det kommer til nazistisk folkedrab«. Svenska Dagbladet kaldte ham i 2008 for en »pioner inden for Holocaust-forskning«, og Forum for Levende Historie har i publikationen Med folkedrab i fokus beskrevet Hilberg som »den autoritative Holocaust-forsker«.

Raul Hilberg døde i 2007.

Kilder:
The ’False News’ Trial of Ernst Zündel (krydsforhøret med Raul Hilberg)
The Zündel Trials (1985 and 1988)
Genocide By Telepathy, Hilberg Explains