Mette Frederiksen gør Danmark til DDR

POLITIK: Erhvervsmanden Asger Aamund mener, at S-regeringen på kun fire uger har “omdannet Danmark til et smilende og velstående DDR”.

Erhvervsmanden Asger Aamund skriver i et debatindlæg i Berlingske, at den socialdemokratiske regering med Mette Frederiksen i spidsen på kun fire uger har “omdannet Danmark til et smilende og velstående DDR”.

Med “DDR” mener Aamund “Deutsche Demokratische Republik” – altså det tidligere Østtyskland, som reelt var et kommunistisk diktatur fra statens fødsel i 1949 til DDR oktober 1990 blev indlemmet i Forbundsrepublikken Tyskland. Udløsende faktor for DDR-statens opløsning var  Berlinmurens fald den 9. november 1989.

Aamund skriver i sin kommentar, at “miraklet indtraf, da en lille kinesisk fyr ved navn covid-19 besluttede sig for at virkeliggøre generationer af socialdemokraters hedeste drøm: Danmark som formynderstat under omsorgsfuld, men myndig socialdemokratisk ledelse.”

Aamund føjer til:

“På kun fire uger har det gamle arbejderparti omdannet det demokratiske Danmark til et smilende og velstående DDR, samfundet hvor alt, hvad der ikke er påbudt, er forbudt.”

Aamund mener – med henvisning til rækken af corona-krise-pressemøder i Statsministeriet -, at “statsminister Mette Frederiksen stortrives under sin daglige matronisering af befolkningen.”

Aamund mener, at Mette Frederiksen nyder at optræde i rollen landsmoder:

“Hver evig eneste dag nyder landsmoderen det hidtil uhørte privilegium, at hun kan fortælle os allesammen, hvad vi nu får lov til, og især hvad vi i dag ikke har lov til. Mette Frederiksen leverer budskaberne med indlevelse og omsorgsfuld stemmeføring, så den danske slavesjæl kan forstå, at den nye formynderstat hviler på et fundament af social kærlighed og solidaritet.”

KILDER:
Netavisen Pio


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //