Gottfried Feder og renteslaveriet
#1

Økonomi: Nordfront bringer her første del af en artikelserie om bogen ‘Manifest til at bryde renteslaveriet’ af Gottfried Feder.

Del 1 
Historie og introduktion til bogen ‘Manifest til at bryde renteslaveriet’.

Gottfried Feders liv:

Gottfried Feder blev født i 1883 i Würzburg, og læste til ingeniør på de Tekniske Universiteter i München, Berlin og Zürich. Da han var færdig, startede han et firma i 1908, og arbejdede på mange projekter i Bulgarien. I 1917 begyndte han at lære sig selv finanspolitik og økonomi og i 1918, da Tyskland tabte 1. verdenskrig, og Weimar Republikken blev oprettet, sendte Gottfried Feder dette manifest omhandlende renter til Kurt Eisner-regeringen, men fik intet svar. Juni 1919 blev Versaillestraktaten underskrevet af den tyske regering, som fik Gottfried Feder til at frygte, at Tyskland nu var i de internationale finansmænds jerngreb. September samme år oprettede Feder den militante liga Kampfbund for at bryde renteslaveriet og nationalisere statsbanken. Hans antikapitalistiske synspunkter var også forbundet til racespørgsmålet, da han mente, at de fleste internationale bankmænd var jøder. Hans nationalistiske kamp førte ham sammen med Anton Drexler og Dietrich Eckart, som sammen oprettede Det Tyske Arbejder Parti, der var forløberen til Det Nationalsocialistiske Tyske Arbejder Parti.

Adolf Hitler deltog også i Feders forelæsninger i økonomi, og skrev i bogen ’Mein Kampf’, at han anså Feders argumenter som ”en teoretisk sandhed, som må få en enorm betydning for fremtiden af det tyske folk… For første gang i mit liv begyndte jeg en større undersøgelse af den internationale børs og lånekapital”. Hitler skrev også i forordet på Feders bog ’Der deutsche Staat’ (1923), at Gottfried Feders arbejde i den nationalsocialistiske bevægelse er blevet til en katekismus. Han var også med til at skrive NSDAP’s 25-punktsprogram i 1920, og i 1927 skrev han en bog ’Das Programm der NSDAP and seine weltanschaulichen Grundlagen’, hvori han forklarede nødvendigheden af punkterne i dybden.

Gottfried Feder deltog også i Hitlers fejlslåede statskup, kaldet ølkælderkuppet, mod Bayens regering i 1923, men han modtog kun en bøde på 50 mark for at agere som den nye finansminister. Han blev dog ikke finansminister, da NSDAP kom til magten i 1933 af politiske årsager, der ikke vil blive belyst her.

Introduktion til bogen ‘Manifest til at bryde renteslaveriet’

Gottfried Feders analyse af Tysklands desperate økonomi efter første verdenskrig og Versaillestraktaten, fik ham til at tro, at økonomiens elendighed primært var pga. lån fra internationale finansmænd af kredit med renter. For at kunne opnå en selvforsynende stat, måtte staten kunne skabe sine egne penge uden renter. Disse penge vil være dækket af det offentliges produktive aktiviteter såsom transport, kræftværker, militær osv. Dette betyder ikke nationaliseringen af personlig ejendom eller virksomheders ejendom, men nærmere at sikre de førnævnte fra byrden af renter, som normalt findes på lånekapital. Industrielkapital er derfor bedre stillet end lånekapital. Feders teori var derfor et robust modsvar til marxismen, som slet ikke tog stilling til spørgsmålet om renter, da marxismen var totalt fokuseret på klassekamp.

Feders selvforsyningspolitik var ikke ny i Tyskland, han viderebyggede dog væsentligt på den. Men mange andre tyske økonomer ønskede også at skabe en selvforsynende stat, heriblandt Adam Müller (1779-1829) som var en anti-liberal, anti-frihandel, nationalistisk økonom. Joseph Schlesinger (1830-1901) og Wenzel Schober (1846-1928) beskrev Feder direkte som forløbere for sin egen doktrin.

Selve bogen ‘Manifest til at bryde renteslaveriet var designet til at virke som et modsvar til det kommunistiske manifest, hvilket kan ses på afslutningen af begge skrifter. Det kommunistiske manifest afsluttes med ”Proletariater fra alle lande stå sammen!”, ‘Manifest til at bryde renteslaveriet slutter med ”Arbejdere fra alle lande stå sammen!”. Men i modsætningen til marxisternes fokus på klassekamp, fokuserede Feder på renters ondskab, og renters kapacitet til at lade mænd tjene en stabil indkomst uden at arbejde. Feder udpegede konstant forskellen mellem produktivkapital og pengehamstingskapital. Han var derfor ikke imod ejendomsretten, som marxisterne, men imod den jødiske storfinans, som spiller deres internationale spil med lånekapital og renter med en enorm destruktiv kraft for individuelle stater.

Hans principelle trin for at bryde ondskaben i renterne, er at nationalisere statsbanken og andre store banker, og ved at afskaffe renter og statsgæld. Statsbanken skal forbeholde sig retten til at printe penge. Finansieringen af alle essentielle offentlige opgaver skal ske ved udskrivningen af rentefri bankcertifikater. Disse certifikater vil blive tilbagebetalt af profitten af de nye industrier. Dette blev kritiseret f.eks. af marxisten og professoren Erik Nölting, da han mente at det ville skabe hyperinflation. Men inflationen skabt af en nationaliseret statsbank er nemmere at kontrollere end inflationen skabt af pengeskabelsen af privat kreditbanker, da staten har mere kontrol over en nationaliseret bank end en privat bank. Disse nye penge vil derudover blive brugt på offentlige projekter, som vil være en fordel for hele samfundet i det lange løb, såsom motorveje og skoler. Det styrende princip i Feders økonomi er ”folkets interesse før individets interesse”, og kun med dette som et fast princip kan nationen vedligeholde sin økonomiske og sociale selvstændighed.

De internationale elementer i finansverden bliver allerede i starten af Feders manifest udpeget. Han identificerer det største problem som mammonisme, som bliver defineret som:

  • De enorme internationale finansmagter, de supranationale finansmagter som hersker over selvbestemmelsen af enhver nation, altså den internationale storfinans.
  • Tankesættet som allerede har overtaget store dele af verdens nationer, den umættelige grådighed for materielle goder. Livssynet som kun fokuserer på det materielle, som har og videre vil fører til en frygtelig sænkning af moralske koncepter.

De store finansmagter står, som den ultimative kræft, bag den verdensomspændende anglo-amerikanske imperialisme. Storfinansen har finansieret den forfærdelige massakre som var 1. verdenskrig. Storfinansen har, som ejerne af alle de store nyhedsaviser, viklet hele verden ind i deres edderkoppespind af løgne. Mammonismens ånd, som kun vil have større eksportstatistikker, ekspansion af store bankprojekter og international finanskontrol, har ført til det totale kollaps af offentlig moralitet, den herskende klasses fald til materialisme og hedonisme, udslettelsen af vores kulturalle liv, hvilket alle er faktorer i vores totale forfald.

Kilden bag de mammonistiske chefer i finansverdens og deres magt er renterne betalt på lånekapital.

Kilde:
Gottfried Feder (2015). Manifesto For Breaking The Financial Slavery To Interest

Tidligere publiceret:
Gottfried Feder og renteslaveriet #1
Gottfried Feder og renteslaveriet #2
Gottfried Feder og renteslaveriet #3
Gottfried Feder og renteslaveriet #4


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Virkelig fin introduktion og dejligt at høre noget af historien, bag en sådan essentiel bog.

    Også rigtig godt arbejde med at oversætte!

  • Asbjørn Nielsen says:

    meget spændende!


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.