Kaos ved gadefestivaler i Frankrig
MULTIKULTUR: I Frankrig blev gademusikfestivalen Fête de la Musique afholdt i weekenden, og den endte i optøjer flere steder i Paris. Derudover blev 145 personer stukket med kanyler i menneskemængderne, og nogle af dem skulle efterfølgende have fået det dårligt.
I weekenden blev den meget populære gademusikfestival Fête de la Musique arrangeret rundt omkring i Frankrig, og der var uventet mange mennesker på gaden, især i Paris. Her havde man planlagt koncerter i alle byens arrondissementer, også i migrantområder som eksempelvis Barbés og Saint Denis. Men arrangementet, der blev startet i 1982 for at samle mennesker, udartede i år til vold.
I Paris blev der registreret optøjer i syv forskellige bydele, og flere steder opstod der panik, da folk forsøgte at flygte fra kaosset. Butikker i områderne blev smadret, og 51 biler blev sat i brand. Oprørspoliti, brandvæsen og ambulancer skulle have arbejdet hele natten for at få situationen under kontrol. 370 personer blev anholdt i hele landet, heraf 90 i Paris. Seks personer blev stukket ned i hovedstaden, heriblandt en teenager, der forsøgte at beskytte sin kæreste, som blev chikaneret af en gruppe ”mænd”. 14 personer blev alvorligt såret, mens omkring 1.500 personer skulle have fået mindre skader i Paris.
Kanyleangreb
Derudover rapporteres det, at 145 personer over hele landet, både mænd og kvinder, er blevet stukket med kanyler. Der var 13 tilfælde i Paris, og alene i byen Angoulême blev 50 personer ramt. Nogle begyndte at få det dårligt efterfølgende og blev kørt på hospitalet for at få taget prøver, men der er endnu ingen nyheder om, hvorvidt kanylerne indeholdt rohypnol eller et andet stof. Derudover er der bekymring for forskellige blodsygdomme som eksempelvis HIV. Tolv personer er blevet anholdt i landet for dette. Der skulle have floreret beskeder på sociale medier om kanyleangreb forud for festivalen, med opfordringer til at rette angrebene mod kvinder.
Trods kaosset udtalte politichefen i Paris, Laurent Nunez, at der ikke blev rapporteret om større hændelser i løbet af weekenden.
🇫🇷🍎Massive brawls and bloodshed in Paris during the popular Music Festival 2025 (Fête de la Musique).
🔺6 people stabbed, including a teenager who is in critical condition after attempting to defend his girlfriend who was being harassed.
🚨 371 arrests were made.
🚓13 police… pic.twitter.com/LTDeZV059h
— Remix News & Views (@RMXnews) June 22, 2025
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.