Hitler ville have, at jøderne skulle emigrere til Madagaskar

HISTORIE: På denne dag i 1942 diskuterer Hitler en mulig løsning med en jødisk stat på Madagaskar efter krigen. Samtalen finder sted seks måneder efter, at den påståede “holocaust” angiveligt blev indledt.

Det nationalsocialistiske Tyskland ønskede på sigt at fjerne jøderne fra Europa – men ikke at “udrydde” dem. En plan var den såkaldte Madagaskarplan, nemlig at flytte jøderne til den franske koloni Madagaskar. På den måde ville jøderne få deres eget hjemland, mens Europa ville blive fri for jødisk indflydelse.

Idéen om jødisk emigration til Madagaskar opstod allerede i 1885 hos en preussisk politiker, Paul de Lagarde, og havde også en vis opbakning blandt zionister. Det nationalsocialistiske Tyskland adopterede senere idéen.

Der blev overvejet andre destinationer end Madagaskar, men Hitler støttede Madagaskarplanen efter en præsentation af Heinrich Himmler den 29. maj 1940. Måneden efter diskuterede Hitler mulighederne for at realisere Madagaskarplanen med Mussolini og den italienske udenrigsminister. Planen kunne muligvis realiseres efter Frankrigs nederlag.

Da Frankrig faldt for Tyskland, så det ud til, at planen kunne blive en realitet. Men modstand fra Vichy-regimet og den igangværende søkrig mellem Storbritannien og Tyskland gjorde, at planen blev opgivet. Dette førte til beslutningen om at deportere jøderne fra de tyskbesatte områder mod øst.

Under Wannsee-konferencen den 20. januar 1942 diskuterede man, hvordan man skulle flytte jøderne østpå via en række koncentrationslejre og transitlejre – den såkaldte endelige løsning på jødespørgsmålet. Der findes intet i Wannseeprotokollen, der støtter nogen udryddelse af jøder, og derfor har holocaustfortællingens fortalere tolket ordene “emigration” og “deportation” som “koder” for “udryddelse”. Derudover hersker der usikkerhed om, hvorvidt selve protokollen overhovedet er ægte.

Men Hitler havde ikke opgivet planen om Madagaskar, og den 24. juli 1942 talte han igen om den – denne gang under en middag i Wehrmachts hovedkvarter “Werwolf” i Ukraine. Dette skete altså seks måneder efter, at tyskerne ifølge holocaustfortællingen skulle have besluttet at “gasse alle jøder”.

Hitler skal her have talt om en løsning på jødespørgsmålet, der kunne inkludere en jødisk stat efter krigen – noget, der klart modsiger påstanden om, at der fandtes en plan om at “udrydde” jøderne. Hitlers ord blev nedskrevet af stenografen Henry Picker og offentliggjort i bogen Hitlers Tischgespräche im Führerhauptquartier (Hitler’s Table Talk).

Herunder gengives den oprindelige udtalelse på tysk samt en engelsk oversættelse:

Tysk original:

In diesem II. Weltkrieg als einem Ringen auf Leben und Tod dürfe nie vergessen werden, daß das Weltjudentum nach der Kriegserklärung des Weltzionistenkongresses und seines Führers Chaim Weizman (in seiner Botschaft an Englands Premier Chamberlain) der unerbittlichste Gegner des Nationalsozialismus, der Feind Nummer 1 sei. Geschäftlich suche das Judentum Europa, Europa müsse es aber schon aus Sakroegoismus ablehnen, da das Judentum rassisch härter sei. Nach Beendigung des Krieges werde er sich rigoros auf den Standpunkt stellen, daß er Stadt für Stadt zusammenschlage, wenn nicht die Juden rauskämen und nach Madagaskar oder einem sonstigen jüdischen Nationalstaat abwanderten.

Engelsk oversættelse:

In this second World War as a struggle for life or death it must never be forgotten that after the declaration of war of the World Zionist Congress and its leader Chaim Weizman (in his message to English Prime Minister Chamberlain), World Jewry is the most inexorable opponent of National Socialism, the enemy No. 1. For business reasons, Jewry is seeking Europe, but Europe has to reject it simply for holy egoism, for Jewry is racially harder [than the European peoples]. After the end of the war he will rigorously insist upon smashing town after town, if the Jews are not coming out and emigrate to Madagascar or any other Jewish national state.