Mette Frederiksen taget i endnu en løgn

MINKSAGEN: Endnu en gang afsløres det, at danskerne er blevet ført bag lyset af politikerne. Regeringen påstod i 2021, at alt var gjort for at genskabe de meget omtalte slettede sms’er i minksagen. Nu viser nye oplysninger, at det ikke var sandt.

Dokumenter, som Berlingske og B.T. har fået aktindsigt i, viser, at Forsvarets Efterretningstjeneste kendte til en metode, der kunne have været brugt til at forsøge at genskabe de slettede beskeder. Det var netop de beskeder, som kunne have afsløret, hvad der blev skrevet mellem ministrene, da beslutningen om at aflive alle mink blev truffet.

Men metoden blev aldrig taget i brug. Tværtimod. Folketinget – og dermed hele den danske befolkning – fik dengang at vide, at alt var undersøgt, og at der ikke fandtes flere muligheder. Statsminister Mette Frederiksen stod selv frem og sagde direkte, at sagen var undersøgt til bunds. Det var den ikke.

Justitsministeriet afviser alt og holder fast i, at der ikke var mere at gøre. Samtidig nægter statsministeren at stille op til interview. Billedet er klart: Magthaverne beskytter hinanden, mens danskerne holdes udenfor.

Mens regeringen dækker over sig selv, står folket tilbage med tomme svar. Vi fik at vide, at alt var prøvet – men i virkeligheden var sandheden gemt væk.

Det handler ikke om teknik eller gamle sms’er. Det handler om politikere, der hellere lyver end indrømmer fejl. Tilliden til systemet smuldrer, og endnu en gang står det lysende klart: Folket kan ikke stole på sine politikere.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //