To afghanere dømt for voldtægt af 15-årig britisk pige

MASSEINDVANDRING: To afghanske asylansøgere på 17 år er blevet dømt ved Warwick Crown Court for voldtægt af en 15-årig britisk pige. Overgrebet fandt sted den 10. maj i en park i Leamington, sydøst for Birmingham, og blev delvist dokumenteret af overvågningskameraer samt pigens egen telefon.

Jan Jahanzeb (t.v.) og Israr Niazal (t.h.) Foto: Warwickshire Police

På overvågningsbilleder ses gerningsmændene føre den berusede pige gennem parken mod et afsides område. Der er ingen lyd på optagelserne, men pigen filmede selv dele af overgrebet. Det skriver Daily Mail.

På disse videoer kan man høre hende tydeligt protestere, græde og råbe om hjælp, mens hun gentagne gange beder om at blive sluppet fri og siger, at hun er klar over, at hun står over for en mulig voldtægt.

Ifølge anklagemyndigheden blev pigen adskilt fra sine venner efter at have drukket alkohol i parken. De to drenge opsøgte gruppen, tog billeder med pigerne og talte med dem, inden offeret blev isoleret. På pigens videooptagelser kan man høre hende appellere til forbipasserende om hjælp uden, at nogen griber ind.

Under forløbet ses Jan Jahanzeb holde hånden for pigens mund og ringe til sin medgerningsmand, Israr Niazal, for at få ham til at komme. Overgrebet fandt sted i et afsides område, hvor pigen blev tvunget til seksuelle handlinger. Hun lykkedes senere at flygte og dokumenterede efterfølgende overgrebet på video, mens hun råbte om hjælp.

En forbipasserende mand kom hende til sidst til undsætning og opfordrede hende til at kontakte politiet.

Ved domsafsigelsen blev Jan Jahanzeb idømt ti år og otte måneders fængsel samt udvisning af Storbritannien. Israr Niazal fik ni år og ti måneders fængsel, men kan ikke udvises, da han endnu ikke var fyldt 17 år på gerningstidspunktet. Hans forsvarer gjorde gældende, at han efter endt afsoning vil kunne opbygge et liv i landet.

Begge gerningsmænd opholdt sig i Storbritannien som uledsagede mindreårige asylansøgere og var indkvarteret i asylboliger. Jan Jahanzeb ankom til landet i januar – blot fire måneder før voldtægten – efter flere mislykkede forsøg på at krydse Den Engelske Kanal. Israr Niazal ankom i november året før


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //