EU låner hundredvis af milliarder til Ukraine

UKRAINEKRIGEN: EU-landenes stats- og regeringschefer er blevet enige om at låne Ukraine knap 673 milliarder kroner over de kommende to år. Lånet finansieres ved, at EU-landene i fællesskab optager gæld.

Aftalen betyder, at europæiske lande – herunder flere med pressede økonomier – nu selv skal ud og låne de enorme beløb for at sikre fortsat økonomisk og militær støtte til Ukraine.

Den oprindelige plan om at bruge indefrosne russiske aktiver faldt til jorden.

Især Belgien, hvor størstedelen af de russiske midler befinder sig, frygtede russiske modsvar og modsatte sig løsningen. Dermed endte EU med den model, der kræver fælles gældsstiftelse.

Statsminister Mette Frederiksen, som ellers havde kaldt brugen af russiske midler for en ”genialitet”, erklærer sig alligevel tilfreds med kompromiset.

– Jeg foretrak den ene model, men resultatet er ganske godt, udtaler hun.

Lånet er rentefrit, og Ukraine skal først begynde at betale pengene tilbage, når Rusland betaler krigsskadeerstatning. Hvis Rusland nægter, åbner aftalen for, at EU-landene i sidste ende kan bruge de indefrosne russiske midler til at dække gælden.

Dermed hviler tilbagebetalingen på en forudsætning, som ingen i EU i dag kan sige, om – eller hvornår – bliver en realitet.

Beslutningen blev formelt truffet med enstemmighed, men reelt står kun 24 af EU’s 27 medlemslande bag lånet. Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet har valgt at stå udenfor, mod at de ikke blokerede aftalen.

Med aftalen er fortsætter EU sin støtte til krigen i Ukraine. Til gengæld påtager EU-landene sig en massiv fælles gæld, hvor den endelige regning er knyttet til et fremtidigt politisk og juridisk opgør med Rusland – et opgør, som endnu ikke har nogen tidsplan.

Støtten er dermed garanteret. Spørgsmålet er blot, hvem der i sidste ende kommer til at betale.