Isabel Peralta: “Ikke engang døden vil få os til at kapitulere”

INTERVIEW: Den spanske nationalsocialist Isabel Peralta blev for nylig dømt til et års fængsel for hadforbrydelse. I et eksklusivt interview med Nordfront fortæller hun nu blandt andet om retssagen og de spanske nationalsocialisters kamp.

Isabel Peralta til European Unity 2024.

Nordfront rapporterede i april, at den spanske nationalsocialist Isabel Peralta var blevet dømt til et års fængsel efter udtalelser imod masseindvandring. Domstolen vurderede, at det var krænkende for marokkanske migranter, at hun blandt andet sagde: ”Dette er ikke indvandring, men en invasion.”

Nordfront har interviewet Peralta, som fortæller mere om dommen og hvad den konkret indebærer.


Nyheden om din dom har vakt stor international opsigt blandt nationalt sindede og gjort mange mennesker oprørte. Men passer det, at du rent faktisk skal i fængsel nu?

Det er korrekt, at retten har idømt mig et års fængsel, men der er mulighed for at anke til højere instanser. Dommen kan altså prøves yderligere juridisk, og der er stadig et skridt tilbage i processen. Det kan tage tid. Det mest sandsynlige er, at jeg til sidst bliver dømt til fængsel, men jeg skal ikke i fængsel endnu.

 

Hvad er det helt præcist, du er dømt for?

Jeg er dømt i henhold til artikel 510. Denne artikel sigter mod at retsforfølge udtalelser eller holdninger, som anses for at true værdigheden, integriteten eller sikkerheden hos juridisk beskyttede minoriteter. Selv om min udtalelse ikke havde til hensigt at hetze mod indvandring, men derimod at forsvare vores nationale identitet, mente domstolen, at mine ord kunne fremme ”etnocentrisme”.

Ikke desto mindre udgør indvandrere i Spanien 18 procent af befolkningen, og i visse regioner overstiger andelen 46 procent. PSOE [spansk venstrefløjsparti, red.] vandt et valg med blot 33 procent… med andre ord er indvandrerne en majoritet, som ikke burde være omfattet af særlig juridisk beskyttelse.

 

Hvorfor har det taget så lang tid for retssystemet at dømme dig?

Det spanske retssystem er ret inkompetent. Talen blev holdt i maj 2021, da jeg kun var 18 år gammel. Vores demonstration havde til formål at henlede opmærksomheden på en migrationskrise, der opstod efter en diplomatisk konflikt mellem Marokkos ambassader og Spanien – fordi en leder fra Polisario-fronten [en væbnet gruppe, der kæmper for et uafhængigt Vestsahara fri for marokkansk kontrol, red.] modtog behandling i det spanske offentlige sundhedsvæsen.

Kort efter meddelte Marokkos ambassadør, at ”vores handlinger vil få konsekvenser”, hvilket førte til en invasion, hvor over 9.000 migranter stormede vores grænse. Mange af disse illegale indvandrere er endnu ikke blevet udvist eller retsforfulgt – men i mit tilfælde er der allerede faldet dom. Det spanske retssystem handlede meget hurtigt i min sag – helt anderledes end hvad man normalt ser.

 

Er det generelt ulovligt at lave den romerske hilsen (”heil”) i Spanien? Og hvad er historikken bag det?
I Spanien er det ikke ulovligt at udføre denne hilsen, men det er ulovligt at glorificere ”folkedrab” eller hadforbrydelser. Der er altså en vis modsigelse, for en dommer kan vælge at hævde, at hilsnen er foretaget med det formål at skade beskyttede minoriteter.

I Spanien blev denne hilsen brugt allerede i præ-romerske organisationer. Det menes, at de romerske legioner, da de trængte ind på Den Iberiske Halvø, overtog Viriatus-hilsnen, som oprindeligt var iberisk. Senere brugte både de spanske falangister og det fascistiske styre under Franco hilsnen.

For mig symboliserer den loyalitet og kampen for nationalsocialismen, da det også betyder at kæmpe for vores identitet og vores forfædre.

 

Hvordan vil denne dom påvirke dit politiske engagement?

Dommen bekræfter blot mine overbevisninger og vigtigheden af vores arbejde. Jeg ved, at vi kan få succes, og at vi ikke blot er en forældet eller uorganiseret idé – ellers ville regeringerne ikke være så forsigtige med os.

For mig er det komplet absurd, at en dommer skulle have valgt at dømme mig for at afskrække mig eller andre fra fremtidigt engagement, for ikke engang døden vil få os til at kapitulere.

 

Har du nogle sidste ord eller noget, du vil tilføje til Nordfronts læsere?

Denne uge har jeg indleveret en anke, og det kan tage over et år, før domstolene tager stilling. Vi vil ikke vente på tilladelse til at forsvare vores eksistens. Det kommer vi til at gøre. Europa befinder sig i en nedbrydningsproces, vores folk dør, og for hver dag der går, blegner vores blods lys mere og mere.

Livet er værdiløst, hvis det ikke er viet til et højere ideal – og vores ideal er nationalsocialisme. Lad os kæmpe for vores blods overlevelse, lad os kæmpe for vores forfædre, lad os kæmpe til døden! I dag er det vores pligt.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //