Kampdagene 2025

MODSTANDSBEVÆGELSEN: I uge 34 samledes aktivister og hjælpere i Sverige for at gennemføre årets udgave af Kampdagene

Fredag aften samledes gruppen for at gå op til Skulegrotten for at give visse informationer om weekenden, samtidig med at deltagerne kunne se en storslået udsigt.

Efter at informationen var givet, kørte alle biler i kolonne til en parkeringsplads, hvor man læssede alt udstyr af for derefter i fællesskab at begive sig ned til den planlagte lejrplads. Vækkeuret blev sat til 06:30 for morgenmad og derefter opstilling til gennemgang og afgang, fik de at vide, inden de lagde sig til at sove.

Mens de planlagte deltagere sov, var arrangørerne vågne ved bålet for at holde vagt natten igennem. Om morgenen blev alle vækket, og deltagerne blev opdelt i grupper. Udstyr såsom radio, kort og diverse sygeplejeartikler blev uddelt.

Den Nordiske Modstandsbevægelses leder Fredrik Vejdeland tog ordet og meddelte, at ved tidligere arrangementer havde nogle syntes, at der var for meget teori, og han ville råde bod på dette ved denne weekend at arrangere en 24-timers vandring i træk. Noget som fik deltagerne til spontant at udbryde hurra-råb, da de indtil nu havde været uvidende om weekendens aktiviteter.

Radiokommunikationsøvelse
Ved første etape var grupperne adskilt og havde som opgave at mødes på et bestemt punkt oppe på bjerget ved hjælp af radiokommunikation for til sidst at gå ned fra bjerget til et aftalt tidspunkt. Hvis de ankom for tidligt, skulle de fortsætte med at gå, og hvis de kom for sent, fik de mindre tid til at spise.

Efter at deltagerne var taget af sted, begyndte arrangørerne at pakke udstyr sammen, hente mad og vand fra bilerne samt indledte undervisning i, hvordan man bygger båre og sætter rapelleringsudstyr op. Grupperne synkroniserede sig tilstrækkeligt godt til at komme tilbage på det aftalte tidspunkt og fik nu, efter de første fem timer, lov til at hvile lidt længere, mens de satte sig ned for at lytte til Fredrik Vejdelands tale. Først efter talen fik de lov til at spise en energirig gryderet.

Mens resten af arrangørerne pakkede sammen, præsenterede en anden tre forskellige bårer, som de havde bygget, for deltagerne.

Sygeplejeøvelse
Alle gik derefter i fællesskab til parkeringspladsen med alt udstyr, og arrangørerne begyndte arbejdet med at flytte bilerne, samtidig med at vandringsdeltagerne fik opgaven at bære bårerne. Efter et stykke tid blev de ført til en sidevej for sygeplejeundervisning, mens en af arrangørerne tav, da ankommende politi stillede spørgsmål om, hvad der foregik.

Efter at politiet var kørt, begyndte en øvelse, hvor man inddrog et helhedsperspektiv af radiokommunikation, navigation og transport af de fire udvalgte ”sårede” personer til en bestemt position. Først efter at deltagerne havde kæmpet i over 20 minutter med at bære bårerne i rask gangtempo, fik de lov til at puste ud. Derefter blev der givet en kort gennemgang af, hvad der kunne forbedres, og hvad de havde udført præcist. Samtlige fik en lille madbelønning for det udførte arbejde.

Rapelleringsundervisning
Deltagerne fik en ny position på kortet, hvor slutmålet var et højt bjerg. Vel oppe på bjerget blev de mødt af arrangørerne, som havde slæbt rapelleringsudstyr op bagvejen og sat det op. Efter en kort fælles gennemgang af, hvordan man skulle håndtere udstyret, begyndte rappellering med oppakning, samtidig med at deltagerne blev mindet om de tidligere instruktioner, når det blev deres tur.

Skumringen nærmede sig, og efter rapelleringen gik grupperne sammen ned fra bjerget for at tage sig til en parkeringsplads, hvor arrangørerne havde fyldt vanddunkene og varmet den store gryderet op. Mens vandringsdeltagerne satte sig ned for at aflaste fødderne og spise maden, begyndte arrangørerne planlægningen af en kortere biltur til en ny position. Vel sat i bilerne blev deltagerne kørt i kolonne for derefter at blive sat af i et vejkryds midt om natten.

Nattelegen
Deltagerne fik til opgave at finde en sidevej direkte ind i skoven, men kortet stemte ikke overens med virkeligheden, hvilket gjorde, at arrangørerne måtte være opfindsomme og finde en ny position. Deltagerne gik videre og blev ført ud på en større vej og derefter fik de nye instruktioner. De skulle tage sig til sted A ved at krydse en vej og ankomme inden et bestemt tidspunkt, og de måtte absolut ikke blive set, for så havde de tabt med straf som konsekvens.

På vejen til sted A patruljerede udvalgte ”slappe nattevagter” fra arrangørgruppen den vej, som deltagerne skulle krydse. De gik med lygter og småsnakkede om diverse ting for at efterligne en bestemt type vagt. En af deltagerne fortalte, at da han lå anspændt i buskadset og hørte vagterne gå tæt forbi, forsvandt trætheden under den ellers søvnige ulvetime. Deltagerne lykkedes med deres mål og fik nu information om, at de skulle tage til et nyt sted, hvor arrangørerne havde varmet mad fra natten op til morgengry.

Det sidste bjerg
Deltagerne spiste grådigt maden og tog gerne flere portioner. Belønningen bestod af mindre ansvar og en mulighed for at lytte til musik for første gang under vandringen. Sidste position var højst oppe på bjerget, og morgengryet var blevet til morgen. Lyset gav ny energi, og gruppen gik sammen til toppen af bjerget, hvor et gruppefoto blev taget af deltagerne helt øverst.

Afslutningen
Deltagerne kom ned fra bjerget, og snart så de flere biler komme for at transportere dem til en opsamlingsplads. Nu havde deltagerne på vandringen været vågne i snart 26 timer.

Vel fremme blev alle, der havde deltaget i aktiviteten, samlet, og Fredrik Vejdeland valgte især at fremhæve dem, der havde klaret strabadserne, og takkede derefter de øvrige deltagere og arrangørgruppen for et veludført arrangement.