Kommunist sendt på hospitalet efter offentlig aktion

Redaktionen
Af ,
info@nordfront.dk
0

SVERIGE: Den 26. april begav svenske medlemmer af Den Nordiske Modstandsbevægelse sig atter til universitetsbyen, Uppsala, for at afholde et torvemøde med både venner og fjender.

Lørdagen bød på strålende sol denne forårsdag, da aktivister og medlemmer bevægede sig ind mod centrum af Uppsala, hvor de opstillede på Stortorget med faner og et banner. Det gode vejr havde lokket mange mennesker ud – ikke kun modstandsfolk. Også andre politiske aktører var i byen, og store grupper af studerende bevægede sig rundt iført mærkelige kostumer og spillede musik, som en del af et arrangement.

Allerede tidligt på dagen stødte man på en ophidset fremmed kvinde, som følte sig krænket over dagens budskab på banneret. Hun mente, at det var Sveriges skyld, at hun ikke var i sit eget land, eftersom der var sendt våben dertil for at føre krig. Derudover hævdede hun, at hun var lige så svensk som enhver anden, eftersom hun havde svensk statsborgerskab – noget hun mente, ingen kunne tage fra hende. Kammeraterne tænkte, at det måtte komme an på en prøve.

Det mest bemærkelsesværdige ved dagens start var, hvor mange mennesker der faktisk ønskede en reel diskussion, og hvor meget positiv respons, aktivisterne modtog. Uppsala er ellers berygtet som en kommunistisk højborg, men det virkede, som om mange her også var blevet trætte af multikulturalismen.

Statens håndlangere – politiet – dukkede hurtigt op med flere patruljebiler, men holdt sig i begyndelsen relativt passive på den anden side af torvet. En lettere mentalt handicappet person forsøgte på provokerende vis at angribe en kammerat, hvilket førte til, at politiet måtte gribe ind og eskortere personen væk.

På den anden side af torvet opstillede en gruppe dyrevelfærdsaktivister og krævede en afslutning på dyreforsøg i medicinsk forskning. En gruppe sudanesere samledes også nær Modstandsbevægelsen for at demonstrere mod krig og splittelse i deres hjemland – hvad præcis borgerne i Uppsala skulle gøre ved situationen i Sudan, fremstod uklart. Ikke desto mindre ønskede kammeraterne dem held og lykke med bestræbelserne, da stabilisering af Sudan ville betyde, at de kunne rejse hjem snarest muligt.

Kort efter dukkede en maskeret kommunist op, som stillede sig blandt sudaneserne og spillede musik rettet mod aktivisterne. Hun håbede formentlig at få sudaneserne med sig mod de såkaldte “farlige nazister”. Sudaneserne satte dog ikke pris på hendes selskab og forlod området, så kommunisten stod alene tilbage.

Efter to timer informerede politiet om en forestående demonstration, der ville passere torvet, og bad Modstandsbevægelsen om at flytte sig over på den anden side. Da man havde flyttet sig, spredtes dyrevelfærdsaktivisterne ud til en mindre fordelagtig placering, og de få Moderater, der havde stået i et hjørne af torvet, listede hurtigt væk – formentlig skræmte over at være i nærheden af nationalsocialister.

Demonstrationstoget ankom efter noget tid, bestående af kommunister og fremmede, som mest var optaget af deres egen dagsorden, men hurtigt slog over i anti-svenske slagord, da de passerede Modstandsbevægelsen. Ironisk nok beklagede de sig over ikke at kunne blive i deres egne hjemlande, samtidig med at de råbte, at svenskere ikke måtte færdes på “deres” gader – i et land, de blot er gæster i.

Da aktiviteten havde varet tre timer, begyndte man at pakke sammen. Faner og bannere blev rullet sammen, og turen gik tilbage mod bilerne. Ved Domkirken dukkede to kommunister op, som troede, de kunne filme modstandsfolkene og bilerne uforstyrret. Da kammeraterne konfronterede dem, stivnede de af chok, og den ene faldt om som en kludedukke og hamrede ansigtet ind i en mur.

Det viste sig senere, at kludedukken i virkeligheden var kommunist-transen Andreas Krummel, som tidligere var dukket op under en anden offentlig aktion i Uppsala. Denne tragiske skikkelse, som med syntetiske hormoner havde forsøgt at fremdyrke skæg, var ikke nær så “mandig”, som hun forestillede sig. Hun blev væltet omkuld af et vindpust, måtte tilses af politi og redningsfolk, og kort efter ankom 15 betjente med blå blink.

Kommunisten måtte ydmyget køres på hospitalet i ambulance for at blive behandlet, efter at have fejlet i forsøget på at stå op imod “nazismen” – noget der tydeligvis er lettere i dagdrømme end i den virkelige verden. Politiet afhørte de tilstedeværende, som mærkeligt nok ikke havde set noget, og tog nogle kammerater med ind til afhøring på mistanke om vold.

Alt i alt var det en vellykket dag i Uppsala med mange nye modtagere af det nationalsocialistiske budskab – og måske en lærestreg til kommunisterne i byen om, at man skal kunne bakke sine højtråbende slagord op, hvis man vil tages alvorligt!

  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

    • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //