Konference i København

MODSTANDSBEVÆGELSEN: Lørdag den 20. september blev årets danske konference i Den Nordiske Modstandsbevægelse gennemført – en dag, der bød på stærke taler, gode diskussioner, velsmagende mad og en helt særlig afslutning, som deltagerne sent vil glemme.

Engagerede tilhørere bidrog til en god stemning under konferencen.

Velkomst og første tale

Dagen begyndte klokken 13, hvor deltagerne blev budt velkommen med kaffe og kage – heriblandt klassisk dansk wienerbrød – og fik mulighed for at hilse på hinanden, inden programmet officielt gik i gang. Klokken 13.30 blev konferencen åbnet, og den første taler, en dansk aktivist, tog ordet.

Hans tale havde et stærkt ideologisk og politisk udgangspunkt med hovedpointen, at den største fjende ikke er ydre kræfter, men folket selv – gennem svaghed, apati og mangel på modstandsvilje. Han argumenterede for, at fjenden indefra er den egentlige trussel: befolkningens villighed til at acceptere samfundets opløsning uden at rejse sig imod det.

Med billeder hentet fra naturens verden blev forskellen mellem styrke og svaghed understreget, og taleren kritiserede passivitet og ligegyldighed som en farlig fælde. Løsningen var klar: at opbygge et helt nyt samfund, adskilt fra det nuværende, hvor de mennesker, der vil kæmpe og tage ansvar, kan samles i et homogent og stærkt fællesskab.

Det var også muligt for medlemmerne at handle i Modstandsbevægelsens butik. Ligesom Riis-Knudsen var klar til at fortælle om sine mange bøger.

Povl H. Riis-Knudsens oplæg

Herefter fulgte Povl Heinrich Riis-Knudsen, forfatter, cand.mag. og tidligere leder af DNSB. Han indledte med at slå fast, at Den Nordiske Modstandsbevægelse er den eneste politiske bevægelse, der reelt kan ændre tingenes tilstand, og derfor den eneste der er værd at engagere sig i.

Med kritiske briller pegede Riis-Knudsen på et problem på fløjen: en tendens til at dvæle for meget ved fortiden og særligt diskussionen om Holocaust. Ifølge Riis-Knudsen er det en debat, der aldrig kan vindes, og derfor ikke er værd at bruge kræfter på. I stedet bør fokus rettes mod fremtiden og de konkrete udfordringer, vi står overfor.

Hans oplæg gled naturligt over i en åben dialog med salen, hvor spørgsmål og diskussioner spændte vidt: fra jødernes folkemord på palæstinenserne til Ruslands rolle i Ukraine-krigen. Samtalen gjorde oplægget levende og viste, hvordan historiske erfaringer og nutidige problemstillinger væves sammen i kampen for fremtiden.

Riis-Knudsen taler og tager imod spørgsmål fra publikum.

Middagen

Efter de første oplæg fulgte en middag, der i sig selv blev et højdepunkt. Kokken serverede en overdådig menu bestående af braiseret kalvebov, langtidsstegt oksemørbrad og helstegt kylling. Til det var der ovnstegte kartofler, rødvinssovs og et udvalg af salater – blandt andet en kombination af søde kartofler, bagte løg og gedeost samt en frisk salat af blomkål, babyspinat, solsikkekerner og kapers. Hertil blev der serveret hjemmebagt brød og smør.

Her ses første af flere serveringer på buffetbordet.

Middagen var ikke blot velsmagende, men også rigelig, og blev et naturligt samlingspunkt, hvor deltagerne kunne tale sammen på kryds og tværs, udveksle erfaringer og knytte nye kontakter. Netop her kom konferencens sociale dimension for alvor til udtryk.

Oplæg om græsrodsorganisering

Efter middagen gik den norske redechef fra rede 2 på scenen. Hans oplæg byggede på omfattende research i nyere vestlig græsrodsorganisering, hvor han havde undersøgt, hvad der i praksis har vist sig effektivt, og hvilke udfordringer den slags bevægelser typisk møder.

Med konkrete eksempler viste han, hvordan strategisk og vedholdende organisering er nøglen til succes, og oplægget gav deltagerne inspiration til at styrke egne strukturer og arbejde mere målrettet.

Fredrik Vejdeland om den nordiske stat

Dernæst talte Den Nordiske Modstandsbevægelses leder, Fredrik Vejdeland. Han holdt en historisk gennemgang af idéen om en nordisk stat og viste, hvordan denne tanke gentagne gange har manifesteret sig gennem historien.

Blandt eksemplerne nævnte han Kalmarunionen, som fungerede som den første nordiske statsdannelse, og Gustav II Adolf – kendt som Løven fra Norden – hvis rolle gik langt ud over Sverige alene. Han fremhævede også Johannes Bureus, der næsten lykkedes med at genindføre runerne som skriftsprog, samt personalunionen mellem Sverige og Norge (1814–1915), hvor nordmændene, på trods af ønsket om egen identitet, søgte deres rødder i det nordiske og i skandinavismen.

Talen gjorde det klart, at visionen om et samlet og stærkt Norden ikke er en ny idé, men en gennemgående strømning i vores fælles historie.

Fredrik Vejdeland holder oplæg.

Afslutningstale af Joakim Johansen

Som dagens sidste taler indtog Joakim Johansen, leder af den danske gren, scenen. Han satte fokus på, hvordan systemets politik og ideologiske projekter udgør den egentlige ekstremisme, mens bevægelsens værdier repræsenterer det naturlige og tidløse: familien, folket og fremtidens overlevelse.

Han understregede, at Den Nordiske Modstandsbevægelse oplever fremgang i Danmark, hvor nye ansigter, familier og unge løbende træder frem for at tage del i kampen. Talen samlede mange af dagens temaer og fungerede som en opfordring til både vedholdenhed og handling.

Som afslutning på konferencen udnævnte Johansen et medlem fra Rede 2 til fuldgyldigt aktivist. Det blev et stærkt symbol på bevægelsens vækst og udvikling i Danmark, og udnævnelsen blev mødt med applaus og stor entusiasme.

Den danske landechef taler til publikum.

Saunagus og fællesskab

Selv om talerne og den officielle del af konferensen nu var afsluttet, var aftenen stadig ung. Som et særligt indslag ventede der deltagerne en anderledes oplevelse: saunagus.

Oplevelsen bød på tre runder med skiftende dufte og masser af varme, hvor man imellem hver omgang kunne tage en forfriskende dukkert i havet.

Til dette blev der serveret frisk frugt, nødder og kolde drikkevarer. Kombinationen af velvære, gode samtaler og fælles styrke gjorde saunagusen til en perfekt afrunding på en mindeværdig dag, som både samlede og styrkede fællesskabet.