Mette Frederiksen udskriver folketingsvalg
FOLKETINGSVALG: Statsministeren har i dag meddelt, at der udskrives folketingsvalg i Danmark. Folketingsvalget afholdes den 24. marts.
Danmarks statsminister Mette Frederiksen har i dag formelt udskrevet folketingsvalg til 24. marts 2026. Beslutningen blev annonceret fra talerstolen i Folketinget, hvor Frederiksen understregede, at det nu er op til vælgerne at vælge den kurs, landet skal følge de næste fire år.
Mette Frederiksen har siddet som statsminister siden 2019 og vil forsøge at sikre sig endnu en periode. Hun er i skrivende stund den eneste partiformand, der har meddelt at hun går efter statsministerposten.
Med udskrivelsen starter valgkampen, hvor partilederdebatter, vælgermøder og valgplakater vil dominere dagsordenen. Emner som inflation, sundhedsvæsenets tilstand, klima, forsvar og udlændinge- / integrationspolitik forventes at blive centrale temaer.
Der skal vælges 179 medlemmer til Folketinget, heraf 175 i Danmark samt to fra Færøerne og to fra Grønland. Spørgsmålet er, om det nuværende parlamentariske grundlag kan fortsætte, eller om vælgerne ønsker et skifte.























Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.