Reserveret til folkeforrædere – aktivisme før valget

AKTIVISME: Inden partierne fik mulighed for at tapetsere gader og stræder med deres valgplakater, gennemførte aktivister fra Rede 1 en aktion som satte spørgsmålstegn ved selve grundlaget for det politiske system.

En aktivist i gang med at reservere de jyske lygtepæle.

Budskabet var enkelt – men med en dybere betydning. For hvad er det egentlig, der hvert fjerde år udspiller sig? Politikere smiler fra deres plakater og lover guld og grønne skove, men når valget er overstået, fortsætter alt i samme spor. De samme problemer består, de samme politiske partier styrer videre, og folket forventes at betale regningen – både i kroner og i tab af frihed, tryghed og fremtid.

Denne aktivisme sætter fingeren på, at kommunal- og regionsrådsvalg ikke er et udtryk for folkelig magt, men for partipolitisk skuespil. Parlamentarismen bygger på illusionen om, at folket har indflydelse, men i praksis er det ligegyldigt, om der hænger blå, røde eller grønne plakater på lygtepælene. Alle partier forvalter det samme system, og de står alle sammen på samme side – imod folkets reelle interesser.

Demokratiet er blevet et redskab til at fastholde folk i passivitet. Ved at lokke folk ned i stemmeboksen gives der legitimitet til et system, som i virkeligheden systematisk underminerer folkefællesskabet. Politikerne lever af befolkningen, men arbejder ikke for den. De sidder trygt på deres lønnede poster, mens almindelige mennesker oplever stigende utryghed, højere skatter, indvandring, opløsning af værdier og en politik, der tilgodeser alt andet end folket selv.

Ved at markere lygtepælene allerede inden valgplakaterne kom op, blev der sendt et signal: stolene i byråd og regionsråd er ikke for folket, men reserveret til systemets karrierepolitikere. Denne enkle, men tydelige aktion viser, at kampen ikke står om at skifte partifarve, men om at afsløre hele parlamentarismens bedrag.

Det er på tide at gennemskue bedraget. Lad være med at lade dig narre af smilende plakater og tomme løfter. Vend ryggen til valgfarcen, afslør politikerne for hvad de er – folkets fjender – og stå i stedet skulder ved skulder i et ægte folkefællesskab, hvor vi selv tager ansvar for vores fremtid. Søg om medlemskab!


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //