Tanker om kommunal- og regionsvalget 2025

KOMMENTAR: I dag går danskerne til stemmeurnerne for at vælge, hvem der skal sidde for bordenden i kommuner og regioner de næste fire år. For nogen føles det som en demokratisk højtid. For andre som en pligt. Men for endnu flere føles det som en tom omgang. Og det er ikke folket, der er noget galt med. Det er systemet.

Rød eller blå blok – to sider af samme mønt.

Kommunalvalget er en god anledning til at sige tingene, som de er. Nemlig at partierne fylder alt, og folket fylder for lidt. Der er noget sundt og værdifuldt ved ideen om folkestyre.

Ingen er imod princippet – slet ikke nationalsocialister.

Problemet er bare den form, vi har givet det. Demokratiet er i dag så præget af partier, forlig, procedurer, taktiske alliancer og indbyrdes afhængighed, at idealet om folket som den øverste myndighed er blevet glemt. Vi får lov til at stemme – men vi får ikke lov til at bestemme.

I de store og vigtige spørgsmål er alle politikere fortalere for den samme folkefjendtlige politik. En politik som i hovedtræk er dikteret af massemedierne, storfinansen, bankvæsnet og magtfulde lobbygrupper.

Det er en illusion at tro, at den stemmeseddel som millioner af danskere i dag sætter deres kryds ved, nogensinde ville kunne medføre markante ændringer i samfundet. Det kræver noget udenfor stemmeboksen: idéer, mod, organisering og viljen til at forestille sig et helt andet samfund. Når systemet allerede er kørt af sporet, er det ikke mere brændstof, der skal til. Det er nye skinner.

Vores mål i Den Nordiske Modstandsbevægelse er at skabe en stærk stat med et stærkt og kompetent lederskab efter leder- og ansvarsprincippet, som sikrer hele folkets vel og bevarelse. Der vil blive udøvet demokrati, i ordets sande betydning, og folkets medbestemmelse vil være omfattende.

Helt konkret vil vores styreform fungere sådan, at Den Nordiske Modstandsbevægelses ledelse, efter magtovertagelsen, udpeger et Nordisk senat bestående af kompetente mennesker, håndplukket ud fra deres positioner inden for den civile administration, fra selskaber, videnskabelige institutioner og fra nordiske militære styrker. Senatorerne skal altså bestå af mennesker, som gennem deres liv har udmærket sig gennem deres tjeneste i samfundet for folkets vel. Der vil under ingen omstændigheder sidde karrierepolitikere med partiloyalitet som i dag.

Senatets opgave bliver at vælge lederen for staten gennem en lukket afstemning. Senatorerne vil individuelt lede efter en person som har udmærket sig i livet, som har gennemgået modgang og vist stor handlekraft og god dømmekraft i pressede situationer. Personen skal desuden være karakterfast og ubestikkelig. Senatorernes opgave bliver også at fungere som ministre, samt rådgivere for lederen. Senatet vil have magt til at afsætte lederen, eller andre senatorer, hvis situationen skulle kræve det. Hvis en person fra senatet fratræder sin stilling, vil de øvrige senatorer vælge en afløser ud fra samme kriterier og vilkår, som de selv blev valgt under.

Lederens opgave bliver, med senatets hjælp, at træffe afgørelser i store og vigtige spørgsmål som berører hele folkets, landets og statens fremtid. Dette skal kunne gøres hurtigt og effektivt uden unødvendigt bureaukrati, og for hele folkets vel. Med denne magt kommer der også et stort og tungt ansvar. Personen som træffer afgørelserne, må også stå til ansvar for dem. Uanset om det er gode eller dårlige afgørelser. Sammenlignet med dagens politiske system, hvor ansvarsløsheden er sat i system, vil det blive som nat og dag.

I det frie, forenede Norden vil også et parlament blive dannet. Medlemmerne af parlamentet vil være fra hele Norden og vælges direkte fra folket gennem lokale personvalg. Der vil ikke være behov for partier. Parlamentet vil være den lovgivende forsamling, behandle politiske forslag, og på denne måde fungere som folkets stemme i senatet. Senatets valg af lederen for Norden skal godkendes af parlamentet.

Et system lignende det Schweiziske direkte-demokrati vil blive indført, hvilket gennem folkeafstemninger, yderligere kan balancere senatets og lederens magtudøvelse. Hvis medborgere samler et vist antal underskrifter, har de ret til at få afholdt en folkeafstemning om både store og små forslag. Et mistillidsvotum mod lederen skal også kunne ske gennem folkeafstemning.

Man kan således konstatere, at hvad vi i dag kalder for grundlæggende demokratiske rettigheder vil være gældende i den nye Norden, til trods for at de politiske partier bliver afskaffet. Som alternativ til dagens partier vil enkeltpersoner, foreninger og folkebevægelser have mulighed for at sætte vigtige politiske spørgsmål på dagsordenen.

På et kommunalt niveau kommer samme leder- og ansvarsprincip til at gælde. Borgmesteren i kommunen vælges ud af kommunens befolkning. Udover at have muligheden for selv at træffe afgørelser i akutte spørgsmål, vil størstedelen af hans beslutninger tages med opbakningen af kommunens indbyggere via deres stemmer i folkeafstemninger, hvorved kommunens indbyggere selv vil kunne påvirke kommunens politik.

Systemet forandrer sig ikke af sig selv. Det gør det kun, når mennesker rejser sig og nægter at acceptere den politiske automatik som en naturlov. Hvis vi vil have et samfund, hvor folket igen står over partierne.

Så kræver det, at vi åbner munden, organiserer os, udfordrer rammerne og skridt for skridt tager magten tilbage til dem, den burde tilhøre: folket selv. Ingen andre kommer til at gøre det for os!

Søg om medlemskab i Den Nordiske Modstandsbevægelse!