Trump: 100 procents told mod Rusland inden længe, hvis våbenhvile udebliver

UKRAINEKONFLIKTEN: Donald Trump gentog mandag sit trusselsudspil om 100 procents told mod Rusland, hvis der ikke indgås en våbenhvile i Ukraine, og han har nu reduceret tidsfristen fra 50 til 10-12 dage. Også lande og virksomheder, der handler med Rusland, risikerer at blive ramt.

Foto: Kremlin.ru, CC BY 4.0

USA’s præsident Donald Trump har tidligere truet med 100 procents told mod Rusland og med at straffe de lande og virksomheder, der fortsætter samhandlen med landet, hvis Ukraine og Rusland ikke bliver enige om en våbenhvile. Den oprindelige tidsfrist var på 50 dage og gik ind i september.

Nu har Trump i stedet udtalt, at de involverede lande kun har 10-12 dage til at forhandle en våbenhvile på plads, rapporterer RT.

— Der er ingen grund til at vente. Jeg ønskede at være generøs, men vi ser simpelthen ingen fremskridt, sagde Trump mandag.

Ruslands tidligere svar har konsekvent været, at man er klar til fredsforhandlinger, men at man vil til bunds i årsagen til krigen. Dette krav gentog man igen efter den oprindelige tidsfrist. Den russiske tilgang har været, at fredsforhandlinger skal komme før en våbenhvile, hvorimod Ukraine har krævet våbenhvile som en forudsætning for forhandling.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //