Udrejsecenter Kærshovedgård sat i brand indefra
MASSEINDVANDRING: En beboer på Udrejsecenter Kærshovedgård er anholdt og mistænkt for at have påsat en brand, der tirsdag eftermiddag raserede en hel bygning på udrejsecenteret. 33 beboere skal genhuses, eftersom bygningen nu er ubeboelig.

Genrebillede. Foto: AI
En brand brød tirsdag eftermiddag ud på Udrejsecenter Kærshovedgård. Politiet har nu anholdt en beboer, der mistænkes for at have påsat branden – en person, der i forvejen opholder sig på centeret, fordi han er udvist af Danmark.
Flammerne blev hurtigt begrænset til ét værelse, men røgen bredte sig voldsomt.
– Der har været kraftig røgspredning, oplyser indsatsleder Henrik Dam Sørensen fra Brand & Redning Midtvest til TVMIDTVEST.
Bygningen, der huser 30-40 værelser, er nu ubeboelig. I alt skal 33 beboere genhuses.
Danmarks Fængsler oplyser, at ingen er kommet fysisk til skade, men at hele bygningen er rømmet og vil kræve omfattende udbedringer, før den igen kan tages i brug.
Midt- og Vestjyllands Politi bekræfter, at en beboer er anholdt og mistænkt for ildspåsættelse.
– Det er en Kærshovedgård-beboer, som mistænkes for ildspåsættelse i sagen, siger fungerende vicepolitiinspektør Kim Steiniche.
Kærshovedgård har siden 2016 fungeret som udrejsecenter for personer, der ikke må opholde sig i Danmark, men som endnu ikke har forladt landet. Det er et åbent center, men med døgnbemanding, adgangskontrol og overvågning.






















Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.
Genhuses ?
Send affaldet retur og vedlæg en venligbo.