Forberedelse på katastrofe

KATASTROFEBEREDSKAB: I denne artikel ser Modstandsbevægelsens danske landechef, Jacob Vullum, på begrebet »prepping« og tilbyder en guide til privat katastrofeberedskab.

For mange mennesker fungerer det fint at leve i en forestilling om, at intet slemt nogensinde vil ramme dem og at myndighederne kan beskytte dem, indtil den dag, hvor katastrofen rammer og myndighederne ikke lever op til forventningerne.

Man kan komme ud for en kortvarig strømafbrydelse eller en mindre førstehjælpsulykke, og de fleste af os klare disse ulykker fint, men de viser os ofte, hvor totalt uforberedte vi ville være, hvis en større katastrofe skulle indtræffe.

Den sørgelige sandhed er, at katastrofer forekommer hyppigere, hvilke kan være oversvømmelser, storme, sommerbrande eller som nu, den utænkelige krig i Ukraine med reel snak om enten atomkrig eller atomstøv, hvis et kernekraftværk i øst sprænges…

Det hele forværres af vores afhængighed af teknologi i denne digitale verden, hvor enhver forstyrrelse af elnettet vil have alvorlige konsekvenser. Dertil kommer, at færre besidder de selvhjælpsevner, som vores forfædre besad. Måske er du i besiddelse af selvhjælpsevner, men når dine naboer er uforberedte på katastrofer, er vi alle i fare – især hvis vi lever i byerne og vores naboer er arabere og afrikanere.

Ser man på nyhedsrapporter om tidligere katastrofer, ser man straks hvor hurtigt situationer udvikler sig til kaos, når uforberedte mennesker går i panik, plyndrer og kæmper for forsyningerne – og denne kamp vil i multikulturelle byer om noget være værre end i hvide lokalsamfund.

Den gode nyhed er, at det ikke kræver så stor en indsats at forberede dig, som du tror.

Blot ved et par enkelte tiltag vil du være klar til de mest almindelige katastrofer som strømafbrydelser, snestorme og oversvømmelser. Derfra kan du fortsætte med at udbygge dine nødforsyninger og lære nye færdigheder, så du er forberedt på hvad som helst.

Det kaldes »prepping«, men jeg vil herfra kalde det »forberedelse« og denne guide til forberedelse og nødberedskab skitserer de trin, du skal tage for at blive forberedt.

Trin 1: Basal nødberedskab

Det er nemt at blive overvældet og handle af frygt, når man begynder at forberede sig. Det er vigtigt at begynde at forberede på en planlagt, gennemtænkt måde. Hvis man forhaster sin forberedelse eller handler af frygt, kan man ende med at bruge en formue på ubrugeligt udstyr eller simpelthen miste dampen.

Før man går i gang, bør man derfor følge disse trin.

 

1: Identificer trusler

Et af hovedprincipperne for katastrofeforberedelse er, at alt kan ske for enhver. Derfor bør man forberede sig på »worst-case« scenarier.

Vi har vel alle en ulykkesforsikring og en indboforsikring, men håber aldrig at skulle bruge den. Det samme gælder med forberedelserne på katastrofe. Vi håber ikke noget slemt sker, men forberedelserne er en forsikring vi har. Vi, som forbereder os, erkender dog også, at man ikke kan forberede sig på alt, hvilket heller ikke ville være praktisk. I stedet bør man fokusere på de mest sandsynlige katastrofer.

For folk andre steder i verden vil det omfatte jordskælv, tornadoer og tsunamier, men hvis du er i Danmark, kan du roligt glemme alt om jordskælv-, tsunami- og tornadoplanlægning og i stedet for fokusere på eksempelvis oversvømmelse, brand, eller i den nuværende situation, krig eller følgerne af den.

Når du har identificeret truslerne, skal du bruge lidt tid på at lære om, hvad der typisk sker under disse katastrofer. Når du ved, hvad du kan forvente, vil du være i stand til at forberede dig bedre.

 

2: Mentalt beredskab

Mentalt beredskab er en af de mest oversete dele af beredskabet. Det er dog uden tvivl den vigtigste del af vellykket forberedelse.

Hvis man ikke er mentalt forberedt på en katastrofe, er det lige meget, hvor meget udstyr eller forsyninger man har opmagasineret. Man vil træffe dårlige beslutninger og bringe sig selv og sin familie i fare.

En stor del af det mentale beredskab er nødkonditionering. Dette indebærer at forestille sig slemme scenarier i detaljer. Du narrer i bund og grund din hjerne til at tro, at du har gennemgået hændelsen. Hvis hændelsen så indtræffer, vil du være mere tilbøjelig til at reagere korrekt på katastrofen.

 

3: Beredskabsvurdering

Katastrofeforberedelse bør altid ske med en plan. Indtil du ved, hvor forberedt du allerede er, vil du ikke være i stand til at lave en god plan.

For eksempel fører friluftsliv ofte til god katastrofeberedskab, da man i kraft af friluftslivet allerede har masser af grej som vandfiltre, soveposer, feltkomfurer, såvel som en masse overlevelsesvinden.

Dog mangler ens hjem ofte helt grundlæggende forsyninger som fødevare- og vanddepot.

En beredskabsvurdering går ud på at gennemgå forsyningerne i dit hjem for at se, hvad du har. Det involverer også at stille dig selv spørgsmål som: »Hvordan ville din familie eller kammerater komme i kontakt med hinanden, hvis en katastrofe ramte, mens du ikke var hjemme, hvordan kontakter vi hinanden og hvilke forudbestemte steder mødes vi?«

Når du har lavet beredskabsvurderingen, vil du være i stand til at fokusere på dine svage områder. Dette giver dig mulighed for at budgettere din tid og dine penge mest effektivt.

 

4: Lav et forberedelsesbudget

Der er ingen tvivl om, at katastrofeberedskab koster penge. Hvis du følger standardrådene på prepper-hjemmesider, hvor de ofte prædiker højteknologisk udstyr, så koster det mange penge.

Selvom du har mange penge at bruge, bør du ikke haste ud og købe hvert ethvert fedt stykke overlevelsesudstyr, du ser. Mange af disse genstande giver en falsk følelse af sikkerhed og hjælper dig faktisk ikke med grundlæggende overlevelsesbehov.

For at sikre, at du bruger dine penge fornuftigt, skal du lave et forberedelsesbudget. For at gøre dette skal du:

  • Lave en beredskabsvurdering (se trin 3 ovenfor)
  • Lave en liste over ting, du skal købe (hvilke nævnes i denne guide)
  • Bestemme, hvilke ting der er vigtigst (såsom vand og mad)
  • Budgettere penge til hver prioritet
  • Bestemme, hvor mange penge du vil investere hver måned i at forberede dig

 

5: Opbyg dit overlevelsesfællesskab

Mange populære preppingblogs prædiker mantraet: »Tal aldrig om dine forberedelser«. Tanken er, at hvis dine naboer kender til din forberedelse, vil de komme og banke på din dør, hvis lokummet brænder. Dette er især en sand risiko, som kan blive fatal, hvis du bor i et multikulturelt byområde. Her vil racefremmede helt sikkert gå efter den med mest udstyr og mad og frarøve han hans ejendele. Dog er det heller ikke en god idé at stå alene med sin forberedelse, så involver andre hvide mennesker omkring dig i dit overlevelsesfællesskab. Jo flere mennesker omkring dig, der er forberedte, jo bedre stillede vil I alle være.

Det kan dog være svært at tale om katastrofeberedskab med venner og familie. Mange mennesker tænker stadig på forberedelse som noget, der er »skørt« eller »ekstremt«. Forberedelse er dog blevet mere mainstream på det seneste. Efterhånden som katastrofer bliver mere og mere almindelige, vågner folk op til behovet for at forberede sig, især i lyset af Ukrainekrigen.

Visse mennesker taler om »Lone Wolf«-tilgangen til forberedelse, hvilken jeg ikke er tilhænger af. Mange forberedere taler om, hvordan de vil begive sig alene ud i skovene ved første tegn på katastrofe. Realistisk set er dine chancer for at overleve meget bedre, når du har en gruppe mennesker til at hjælpe. Det er desuden ikke arisk korrekt at efterlade børn, kvinder eller gamle mænd, bare fordi de ikke er i stand til at »bære deres vægt«.

At opbygge et overlevelsesfællesskab er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Det kan endda tage måneder eller år, før man finder en gruppe mennesker, man kan stole på i en katastrofe. Dette er dog noget man skal begynde at tænke på fra starten af ​​forberedelsen og hele tiden have med i baghovedet, at racebånd altid er stærkere end venskabsbånd. Hold dig til dine egne.

Trin 2: Forberedelse af hjemmet

Hvis en katastrofe rammer, og du får en advarsel, bør du evakuere så hurtigt som muligt. Der er dog masser af situationer, hvor du ikke vil være i stand til at evakuere, eller det ikke giver mening at gøre det. Disse situationer omfatter:

  • Katastrofer, der rammer uden varsel Du vil ikke være i stand til at komme ud af farezonen hurtigt nok
  • Kortvarige nødsituationer som strømafbrydelser
  • Der er ældre, børn eller handicappede i dit hjem

I situationer, hvor du måske bliver nødt til at blive i dit hjem, skal du have et lager af nødforsyninger, inklusive mad, vand og udstyr.

Følgende punkter forholder sig til ophold i hjemmet under en »almindelig« katastrofe eller ulykke. I en situation, hvor der er tale om langvarige optøjer eller racekrig, skal hjemmet forberedes på en helt anden måde.

 

1: Hvor længe skal der forberedes til?

Katastrofe hjælpsorganisaioner plejede at anbefale at opbevare 3 dages nødforsyninger i hjemmet, men har siden opdateret deres anbefalinger til 14 dage. Optimalt skulle man have nødforsyninger til mindst 30 dage, da en national eller kontinental katastrofe, som eksempelvis en detonation af en atombombe i Danmark eller et naboland, vil overvælde statslige hjælpeorganer i en rum tid.

 

2: Vandberedskab

Man kan kun leve 3 dage uden vand. Længe før de 3 dage er gået, vil man allerede være dehydreret til et punkt af desperation og kan have symptomer som hallucinationer. Af denne grund bør vand være øverst på din liste til nødberedskab.

Det anbefales i et hjem at opbevare mindst 3,5 liter vand pr. person pr. dag (med sigte på 30 dage). Men hvis du ikke er vant til at spare på vandet, har du sandsynligvis brug for omkring 10 liter pr. person pr. dag.

Man kan opbevare vandet i dunke eller tønder, men store opbevaringsenheder, som skal åbnes og lukkes mange gange, kan blive kontamineret (af bakterier og radioaktivt støv eksempelvis). Det er derfor optimalt, at opbevare vand i forseglede halvandenliters plastikflasker, så man flere gange om dagen kan åbne en helt ren flaske vand.

Man bør også have en metode til at rense vand, såsom et filter eller rensetabletter. Husk, at ikke alle oprensningsmetoder vil behandle alle trusler. For eksempel vil kogning dræbe bakterier og parasitter, men vil ikke rense vand for kemikalier eller radioaktivt stof.

 

3: Fødevarer

Mad er ikke nødvendigvis et af de vigtigste beredskabsemner, da man kan leve 30 dage uden mad. Ting som at have en varmekilde om vinteren er vigtigere.

Dog er mad noget af det nemmeste at forberede. Mad er også fantastisk til at booste moralen under en katastrofe. Man kan klare en lang strømafbrydelse eller anden nødsituation bedre, hvis man har velsmagende snacks og varme måltider. Selv det at tilberede maden kan være beroligende under en katastrofe.

Det kan være svært at opbygge et omfattende nødlager af fødevarer. Man skal overveje ting som:

  • Hvor mange kalorier har man brug for om dagen
  • Ernæringsmæssige krav
  • Hvordan man vil tilberede disse fødevarer
  • Holdbarhed af fødevarer
  • Hvilke fødevarer vil være i stand til at overleve en katastrofe
  • Hvor vil du opbevare maden

Men det behøver slet ikke at være svært at få samlet dit nødlager af mad. Det kan være så simpelt som at købe masser af dåsevarer og nogle ikke-fordærvelige varer i supermarkedet. Eller, hvis man har et større budget, kan man købe turrationer i friluftsbutikken. Der findes endda turrationer til folk med allergi eller særlige diæter.

En stor fejl, som folk begår, når de forbereder, er ikke at overveje, hvordan de vil tilberede maden. For eksempel vil mange mennesker oplagre enorme mængder af tørre bønner. Det kan virke som om bønner er en fantastisk overlevelsesføde, da de holder i årevis. Dog tager bønner lang tid at tilberede og hvordan vil du gøre dette uden strøm? Hvad vil du opvarme dit komfur?

Efterhånden som folk bliver mere vant til forberedelse, vil de ofte pakke deres egne nødrationer. Dette involverer normalt at lægge ikke-fordærvelige fødevarer i forseglede vakuumposer med iltabsorbere. Selvom der er lidt af en indlæringskurve, giver denne metode dig mulighed for at vælge præcis, hvilke fødevarer du vil oplagre og giver dig meget mere variation.

4: Hygiejne

Når vi tænker på »hygiejne«, er det normalt i forhold til at gå i bad eller vaske hænder. Hygiejne kan dog være en stor udfordring i kølvandet på en katastrofe. Pludselig skal man måske finde løsninger på ting som, hvor man skal gå på toilettet, når kloakken er ude af drift, eller hvordan man får vasket hænder.

På grund af disse problemer er der alvorlige sygdomsudbrud i kølvandet på stort set alle større katastrofer. Disse udbrud dræber ofte flere mennesker, end den faktiske katastrofe gjorde.

Hygiejneproblemer, man kan støde på efter en katastrofe:

  • Bortskaffelse af menneskeligt affald
  • Spildevand flyder gennem gaderne
  • Udbrud af infektionssygdomme
  • Affaldsopbygning
  • Giftige materialer (såsom asbest fra ødelagte bygninger eller kemikaliespild)

Selvom ingen ønsker at tænke på hygiejnespørgsmålet, opfordres alle til at prioritere hygiejneberedskabet. Det kræver ikke mange penge eller kræfter at lave et 2-spands toilet. Det er heller ikke dyrt at købe en menstruationskop eller et lager af tamponer. Derudover skal man anskaffe sig grundlæggende forsyninger som gummistøvler (til at vade gennem oversvømmede gader), robuste handsker, masser af affaldsposer og håndsprit.

 

5: Opvarmning og belysning

Hvert år dør mange mennesker verden over under strømafbrydelser, fordi de ikke havde tilstrækkelig opvarmning. I nogle tilfælde frøs folk simpelthen ihjel. Det er især tilfældet med ældre og andre udsatte mennesker. Vi behøver kun se tilbage på vinteren 2017, hvor hele Bornholm oplevede strømafbrydelse og mange for en periode var strandet uden opvarmning under en snestorm.

Der sker dog også mange flere dødsfald på grund af usikre opvarmningsmetoder. For eksempel dør mange mennesker, fordi de brugte udendørsgrillen eller andre bærbare varmeovne indendørs. Disse bruger ilt og skaber kulilte, hvilket forårsager kvælning og »stille død«. Også generatorer kan forårsage CO2-forgiftning.

Belysning er normalt ikke en alvorlig bekymring i nødsituationer. Man skal dog bruge en lommelygte til en række opgaver og man kan købe LED-lanterner, som er yderst billige i drift, til almindelig belysning.

 

6: Andre fornødenheder

Et kritisk aspekt af beredskabet, som ofte bliver overset, er, hvordan man vil håndtere ødelæggelsen.

For eksempel, hvis en en bombe falder, vil du have knust glas og murbrokker rundt om dig. Hvis en opstand eller borgerkrig opstår, kan man have at gøre med store brande og røg. For at håndtere disse udfordringer har man brug for udstyr som ildslukkere, træ til barrikadering af  vinduer og gasmasker. Man skal også bruge nogle grundlæggende værktøjer, såsom en afbrydernøgle til eksempelvis at slukke for gasforsyningen og VVS.

Trin 3: Klargøring for evakuering

Evakuering er ikke noget, folk ønsker at tænke på. Ideen om at forlade sit hjem – og alle sine ejendele – kan være overvældende. Alligevel er det noget, som man måske bliver nødt til at forholde sig til. Hvis man ikke er klar til at gå, kan man finde sig selv uforberedt i de værste situationer.

 

1: Din evakueringsplan

Det er utrolig vigtigt at have en evakueringstaske pakket og klar til at rykke. Derudover skal man også have en evakueringsplan. Uden en plan på plads, kan man nemt lade følelserne få overhånd og man træffer dårlige beslutninger – som ikke at komme ud i tide.

Mange forberedere omtaler evakuering som »bugging out«. Dette kan virke lidt ekstremt, da de fleste af os ikke ønsker at flygte ud i skoven for at overleve på forsyningerne i »bug out«-tasken og vores forstand alene. Imidlertid ender mange evakuerede med at befinde sig under åben himmel i et par dage, indtil de kan komme i ly. Derfor er begrebet »bugging« en integreret del af forberedelsen.

 

2: Hvor vil du tage hen? Hvordan kommer du dertil?

En god evakueringsplan inkluderer præcis, hvor du skal hen, og hvordan du kommer dertil. Planen skal også omfatte alternative lokationer, ruter og reservekøretøjer, hvis tingene ikke går efter planen – såsom veje der bliver lukket.

Der vil typisk blive oprettet krisecentre for evakuerede, der ikke har nogen steder at tage hen. Selvom du planlægger at tage til et af disse krisecentre, skal du stadig være forberedt. Krisecentre er ofte underbemandede og mangler grundlæggende forsyninger som tæpper og barnesenge. Forsyningerne i din bug-out-taske kan afhjælpe disse mangler. Husk på, at centre som disse også tiltrækker racefremmede, som vil udnytte indholdet af din bug-out-taske til deres egen fordel.

I et land med mange racefremmede som Danmark vil det optimale være, at undgå myndighedernes krisecentre og i stedet søge sammen med andre hvide forberedere i eksempelvis huse på landet eller sommerhuse. Steder som disse kan med det rette overlevelsesfællesskab blive rene paradis med mulighed for forsvar og overlevelse.

 

3: Hvad skal pakkes i din bug-out-taske?

Der er en masse bug-out-taske-lister derude, som fortæller præcis, hvad man skal pakke. Disse lister ignorerer dog det faktum, at alle har forskellige overlevelsesbehov. Følg venligst ikke nogen bug-out-taske-tjekliste blindt. Tænk i stedet på:

  • De forhold, hvor du bor
  • De mest sandsynlige katastrofer vil ske i dit område
  • Hvor mange mennesker vil være i din gruppe
  • Særlige hensyn til personer i din gruppe (såsom børn, ældre, sundhedsproblemer…)

For at sikre, at ingen vigtige ting bliver overset på bug-out-taske-listen, opfordres alle til at dele udstyret op i kategorier baseret på mål/opgave.

Vær opmærksom på at din bug-out-taske passer ind i det miljø du færdes i. Skal du eksempelvis gennem eller ud af en by i en krisesituation, bør du ikke bære en kamuflagerygsæk, da den skiller sig meget ud, men i stedet en mere byneutral udgave. Husk på, at visse personer ikke er forberedt og kunne tænkes at ville røve dig for dit grej.

Nedenstående kategorier er det væsentlige, du skal bruge for at holde dig i live i tre dage.

Kategori 1 – Vand

Vand er din #1 vigtigste genstand for overlevelse i en katastrofesituation. Afhængigt af katastrofen kan almindelige vandkilder være fuldstændigt forurenede – såsom efter et atomangreb…

  • Vand: Din bug-out-taskes vandartikler bør indeholde 1-3 liter vand pr. person. Dette estimerer, at du vil drikke 1 liter vand om dagen.
  • Vandflaske: Man skal også bruge en enhed til at bære vand i, såsom en vandflaske eller camelback.
  • Vandbehandlingsmetode: Drik aldrig vand uden at behandle det først. Der findes masser af forskellige vandfiltreringsenheder, som man kan købe. Dog skal man vide hvad man køber, da ikke alle vandfiltre er brugbare til alle forskellige situationer. Skal der renses vand i byerne efter en katastrofe, er det eksempelvis vigtigt, at de fjerne vira.

 

Kategori 2 – Ly og varme

For de fleste betyder ly nok at bruge en presenning eller et telt. Der er en stor debat om, hvorvidt en presenning eller telt er bedst til din bug-out-taske. Det afhænger virkelig af dit erfaringsniveau. Hvis du ikke har erfaring med at sove under presenninger, så gå efter et telt.

Vælg et telt, der har den højeste hydrostatiske hovedværdi (vandsøjletryk), du kan finde, mens du stadig er let at bære. Værdien fortæller dig, hvor godt teltet vil modstå vandtryk. Vælg ikke noget mindre end en vurdering på 2500!

Du skal også bruge en sovepose, soveposeovertræk eller nødtæppe til hver person. Det anbefales, at man stifter bekendtskab med de mange typer af overlevelsesbivuakker, og lærer at lave en bivuak af vegetation eller affald. Du ved aldrig, om dit telt bliver væk eller stjålet, så denne viden kan redde dig!

 

Kategori 3 – Fødevarer

Ifølge overlevelsesreglen om tre, kan du faktisk gå 3 uger uden mad. Men det betyder ikke, at du ikke bør inkludere mad på din bug-out-taske-liste. Folk bliver sure og vrede, når de er sultne. Vælg fødevarer, der er ikke-fordærvelige, med højt proteinindhold og højt fedtindhold (man skal bruge energien!). Man bør undgå dåsevarer, fordi de er så tunge.

 

Kategori 4 – Ild

Ild handler ikke kun om varme. Ild kan bruges som signal og ilden bruges til at koge drikkevand og til førstehjælp.

Den nemme løsning af at pakke en lighter eller tændstikker, men den sikre løsning er at pakke ildstål og tørt optænding.

 

Kategori 5 – Selvforsvarsudstyr

Mange vil mene, at skydevåben er et »must have« i bug-out-tasken, og der kan være noget om snakken. For langt de fleste i Danmark vil dette dog være en overtrædelse af våbenloven, hvilket det også vil være at bære en peberspray. Dog er det vigtigt med selvforsvarsredskaber i en katastrofesituation, for hvis du ikke har dem, øger du risikoen for at blive røvet eller i værste fald dræbt.

Af lovligt grej til selvforsvar i Danmark kan nævnes kniv, bue eller økse.

Kategori 6 – Hygiejnegrej

Du behøver ikke rigtig meget for at opretholde hygiejnen, så medbring ikke shampoo eller endda deodoranter. Her er nogle væsentlige ting:

  • Vådservietter
  • Lille stykke sæbe
  • Tandbørste og tandpasta (eller tandpulver)
  • Feminine hygiejneartikler

 

Kategori 7 – Tøj

Når det kommer til tøj til din bug-out-taske, behøver du ikke mere end en ekstra trøje og et sæt bukser. Skidt med at være stinkende og beskidt – bare man er i live!

Med hensyn til udvalget af tøj, vælg uldartikler eller »outdoor-tøj« (normalt syntetisk), fordi det tørrer hurtigt.

Hvis man bliver våd, mens man er ude under åben himmel i længere tid, kan det hurtigt føre til hypotermi, så hav en regnjakke og tørt tøj og sokker at skifte til.

En bredskygget hat er også god til at holde regn og sol ude af dine øjne. Det er en god idé at have ekstra sokker i tasken, fordi det er så vigtigt at holde fødderne tørre. Opbevar også dine støvler i nærheden af din bug-out-taske, så du hurtigt kan hoppe i dem når lokummet brænder.

 

Kategori 8 – Førstehjælpsartikler

Med hensyn til førstehjælp, så hold dig til det væsentlige. Man behøver ikke en tourniquet i dette kit , men man skal bruge et multifunktionsværktøj som har små sakse, såvel som bandager, antiseptiske servietter, brændsalve og antihistaminer.

 

Kategori 9 – Multifunktionelt nødudstyr og værktøj

Prøv at forestille dig alle de forhindringer og farer, du kan støde på, når du flygter fra en katastrofe. Der kan være knust glas overalt. Du skal muligvis bryde ind i en bygning for at få ly. Du skal muligvis gå i mørke. Der kan være farlige kemikalier i luften.

Disse forhindringer kan overvindes med udstyr såsom kraftige handsker, koben, lommelygte og ansigtsmaske/gasmaske.

For at sikre, at du ikke kommer til at mangle noget, skal du gøre dit bedste for at visualisere, hvad der kunne ske under en katastrofe. Disse typer af udstyr er inkluderet i bug-out-taske-tjeklisten nedenfor.

Imidlertid vil alles bug-out-taske-liste være anderledes, så det kan betale sig at visualisere potentielle katastrofescenarier.

Bug-out-taske-tjekliste

  • Vand: 1-3 liter pr. person.
  • Vandflaske
  • Vandbehandlingsmetode: Såsom et filter, vandrensningstabletter osv.
  • Telt eller presenning
  • Sovepose, overtræk eller nødtæppe
  • Overlevelsesmad: Såsom proteinbarer eller turposer.
  • Ildtænder: Lighter, tændstikker eller ildstål.
  • Førstehjælpskit: Bandager, antiseptiske servietter, brændsalve og antihistaminer.
  • Selvforsvarsvåben
  • Hygiejnesæt: Såsom tandbørste og tandpasta, vådservietter, toiletpapir feminine artikler.
  • Skiftetøj
  • Regnjakke
  • Bredskygget hat: For at beskytte dine øjne mod sol og regn.
  • Støvler
  • Overlevelseskniv
  • Paracord
  • Kraftige handsker
  • Ansigtsmaske/gasmaske: Vær sikker på at gasmaskens filter er egnet til din opgave, der findes mange forskellige.
  • Nødlys: Såsom en pandelampe, håndsvingslommelygte, kemiske lys.
  • Nødradio
  • Kontanter eller anden handelsvarer
  • Kompas
  • Kort: Med evakueringsrute markeret
  • Presenning eller dry sack

(Valgfrit udstyr)

  • Feltkomfur og kogesæt
  • Koben
  • Dirkesæt
  • Foldesav
  • Sysæt
  • Reservebriller og brilleetui
  • Foldeskovl
  • Affaldssække
  • Reservebatterier
  • Opladningssæt til batterier
  • Gaffatape
  • Håndvarmere
  • Komfort og personlige ting: Såsom legetøj til børn, spillekort, en bog.

  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Rigtig fin artikel. Jeg har selv preppet en del år. Jeg fatter ikke at folk ej er mere forberedte på forskellige scenarier end de enlig er. De fleste tror at staten tager sig af folket i en alvorlig krise situation. Jeg tror sandheden er at mange må klare sig selv. Især i landområderne

  • Den bedste artikel jeg har læst her på Nordfront. Jeg har selv et godt lager.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //