[s40]Joseph Goebbels om »den store løgn«[/s40]

DAGENS DATO: Joseph Goebbels siges at have været en »mester« i propagandateknikken »den store løgn«. Den 12. januar 1941 beskrev Goebbels denne teknik i en artikel, men hvad handlede den egentlig om?

Både Adolf Hitler og Joseph Goebbels er blevet anklaget for at have udformet en propagandateknik kaldet »den store løgn«. Dette hævdes i utallige dokumentarfilm om Det Tredje Rige, i massemedierne og i bøger, med hensigten at tilsværte nationalsocialister – eller nationalister generelt – som uærlig og ikke-troværdige. Teknikken går hovedsagelig ud på at lyve stort og holde fast i løgnen, da »jo større løgnen er, desto større er muligheden for, at folk tror på den«.

Anklagen mod Hitler og Goebbels handler i virkeligheden om forskellige citater, der er taget ud af kontekst eller ikke engang eksisterer. Den første til at beskrive den store løgn som en teknik var Hitler, der i “Min kamp”, omskrevet, skrev, at »jo større løgnen er, desto større er muligheden for, at folk tror på den«. Hvad Hitler skriver handler imidlertid om noget helt andet end en »indrømmelse«. Citatet er taget ud af sin sammenhæng og afbrydes, inden Hitlers afslutning. Citatet kommer fra kapitlet »Årsagerne til sammenbruddet«, hvor Hitler tager et opgør med »løgnens store mestrer« (jøderne, red.) og forsøger at »hjælpe sandheden med at sejre.« Bemærk, at Hitler i teksten lægger vægt på løgne som noget negativt og sandhed som positivt. Hele stykket, hvor meningen bliver helt anderledes, end hvis man kun læser den ovennævnte halve sætning, lyder:

Ved at stemple Ludendorff som skyldig i tabet af verdenskrigen, slog en våbnene ud af hånden på den eneste farlige anklager, som med moralsk ret havde kunnet stået frem imod landsforræderne. En [jøderne, red.] gik da ud fra den helt rigtige grundsætning, at hvis løgnen er grov nok, giver det en vis chance for, at der vil blive troet på den. Det hænder oftere, at de brede lag i et folk i deres inderste hjerte kan være fordærvet, end at de bevidst og villigt er ondt, og når en regner med denne primitive, enkle indstilling, er det naturligvis lettere at narre dem med en stor end med en lille løgn; selv kan de nok lyve mange gange i det små, men de ville skamme sig over en stor løgn. En sådan kan de slet ikke finde på, og de vil ikke engang tro, at det er muligt, at andre er så himmelråbende uforskammede at forvrænge en ting så infamt, ja selv når de bliver oplyst om det, vil de stadig tvivle og vakle og mene, at der må være en anden måde at forklare det på; Derfor vil noget af selv den mest uhyrlige løgn altid forblive og hænge ved – en kendsgerning, som alle de store løgnkunstnere og løgneforbund i denne verden kun ved for godt, og også gør den mest forræderiske brug af.

Således formidler Hitler, at den store løgns teknik er effektiv, da almindelige mennesker ikke kan forestille sig, at der er mennesker, som lyver så stort og godtager derfor den store løgn som sandhed. Den store løgns teknik betyder ifølge Hitler, at »himmelråbende uforskammede« »løgnkunstnere« udnytter folket »helt skammeligt«.

Joseph Goebbels skulle ikke alene have brugt og udtrykt den store løgns teknik, men ifølge nogle kilder var han en »mester« i den. Goebbels sagde angiveligt: »Hvis en løgn gentages tilstrækkeligt mange gange bliver den sand«. Det er selvfølgelig let at tro, at dette citat også er taget ud af sin sammenhæng, men i dette tilfælde er det tvivlsomt, at citatet nogensinde er blevet udtalt. Sætningen, og undertiden hele stykket, er gentaget i hundredtusindvis af bøger og hjemmesider, men ingen synes at kunne give nogen kilde til hvornår og i hvilken sammenhæng denne påstand skulle være blevet fremlagt.

Hvis dette dog er blevet udtalt, af Goebbels, er spørgsmålet om hvornår også meget relevant. Hvis ordene blev sagt før eller efter 1933 – hvor 1933 er det tidspunkt, hvor nationalesocialisterne tog magten – får de helt anden betydning. Hvis ordene blev sagt før nationalsocialisterne tog magten, så betyder de, at NSDAP repræsenterer en sandhed, der truer en løgnestat, hvilket betyder, at Goebbels modsætter sig den store løgn. Citatet i sin helhed lyder:

Hvis man fortæller en tilstrækkelig stor løgn og fortsætter med at gentage den, vil folk til sidst tro på den. Løgnen holder kun så længe staten kan beskytte folket mod politiske, økonomiske og/eller militære konsekvenser. Således bliver det afgørende for staten at bruge al sin magt til at kvæle dissens, fordi sandheden er løgnens svorne fjende og dermed bliver altså forlængelsen af denne sandhed statens største fjende.

Der findes et tilfælde, hvor Goebbels argumenterer om denne teknik som tilskrives både ham og Hitler. Han gør det i en artikel fra 1941 på en lignende måde som Hitler gør i “Min kamp”. Goebbels artikel, som handler om englændernes kontra tyskernes måde at bedrive propaganda, anklager englænderne for at bruge denne propagandateknik, som er »et gammelt engelsk knep«. I artiklen »Churchill’s løgnefabrik« fra 12. januar 1941 skriver Goebbels følgende:

Dette er selvfølgelig rigtig smertefuldt for de involverede. Man skal som regel ikke afsløre sine hemmeligheder, da man ikke ved om eller hvornår man kan få brug for dem igen. Det hovedsagelig britiske lederskab hviler ikke på nogen speciel intelligens. Det hviler snarere på bemærkelsesværdig dumhed. Englænderne følger princippet om, at når man lyver, skal man lyve stort, og holde fast ved det. De holder fast på deres løgne, selv med risikoen for at virke latterlige.

Faktisk var Goebbels modstander af løgnagtig propaganda (i modsætning til sandfærdig propaganda) og hans propagandateknik gik i stedet ud på, at præsentere budskabet på en rigtig måde, uden at lyve. En af Goebbels stærkeste udtalelser mod løgnagtig propaganda kom ved rigsdagspartierne i 1934, hvor han udtrykte, at den propaganda som lyver, vil tabe i det lange løb:

Enhver form for propaganda har en retning. Kvaliteten af denne retning afgør, om propagandaen har en positiv eller negativ effekt. God propaganda behøver ikke at lyve, den må virkelig ikke lyve. Den har ingen grund til at frygte sandheden. Det er en fejl at tro på, at mennesker ikke kan tåle sandheden. Det kan de. Det handler bare om at præsentere sandheden for mennesker på en måde, de kan forstå. En propaganda som lyver, beviser at den står for en dårlig sag. Den kan ikke lykkes i det lange løb. God propaganda følger altid med noget, der tjener en god sag, men propaganda er fortsat nødvendig for at en god sag skal kunne lykkes. En god idé vinder ikke kun fordi den er god. Den må fremføres på en passende måde, hvis den skal vinde.