Mein Kampf 1925-2025: Bogen der rystede verden

KRONIK: Stefan Larsson markerer 100-årsdagen for Mein Kampfs udgivelse.

Fredag den 18. juli er det hundrede år siden, Mein Kampf for første gang blev udgivet. Det var den første del af Min kamp med undertitlen: ”Et opgør”, som udkom i juli 1925. Den blev udgivet af det tyske forlag Eher-Verlag, som var det nationalsocialistiske partis eget forlag. Ni år senere, i 1934, blev Min kamp oversat og udgivet på svensk.

Udgivelsen af Hitlers værk Min kamp kom til at ryste verdensjødedommen i dens grundvolde og markerer en politisk milepæl i historien. Den har haft en helt enestående betydning for nationale bevægelser over hele verden. Set i lyset af den indflydelse Min kamp har haft på menneskeheden gennem hundrede år, er det næppe en overdrivelse at sammenligne Hitlers værk med Bibelen, Koranen eller andre betydningsfulde filosofiske, religiøse eller politiske værker. Og Min kamp har stadig stærk betydning for mange mennesker, hvilket vidner om værkets gennemslagskraft.

Samtidig er det tydeligt, at Europas fjender betragter indholdet som meget sprængfarligt, idet værket var forbudt i Tyskland i 70 år (mellem 1945 og 2016). Det er højst bemærkelsesværdigt, når man tænker på, at bogen er hundrede år gammel. Men det viser, at bogen er tidløs, og at dens indhold stadig giver vores fjender alvorlige rystelser!

I Min kamp præsenteres det nationalsocialistiske manifest i to bind. Den første del redegør for Hitlers livsbane frem til hans første kontakt med det lille nationale og radikale tyske arbejderparti i maj 1919. Bogen indledes højdramatisk med ordene:

“Det forekommer mig i dag som en lykkelig tilfældighed, at skæbnen netop valgte Braunau ved floden Inn som mit fødested. Denne by ligger nemlig på grænsen mellem de to tyske stater, hvis genforening i det mindste for os unge fremstod som en livsopgave, der med alle midler måtte realiseres.”

Hitler beskriver i Min kamps første del sin opvækst, sine teenageår og sine forældres bortgang – og de følelser det vækkede i ham at miste dem i en ung alder. Det er en fængslende læsning om hjemløshed på Wiens gader, om de knuste kunstnerdrømme, flytningen til München og det blodige helvede i skyttegravene under Første Verdenskrig. Hitler beskriver det Habsburgske riges indbyggede svaghed og dets tydelige fejl grundet raceblanding. Første del af Min kamp indeholder også en meget interessant analyse af Tysklands historiske og politiske udvikling under Bismarck, samt en beskrivelse af de bagvedliggende kræfter, der drev udviklingen frem mod udbruddet af Første Verdenskrig i 1914.

Hitler retter en kraftig kritik mod marxismens og socialdemokratiets ophavsmænd og redegør for forskellen mellem marxistisk socialisme og den nationale socialisme, som Hitler især uddyber i anden del af Min kamp, hvor han giver sin fulde beskrivelse af nationalsocialismen. I første del af Min kamp laver Hitler også en kritisk analyse af Tysklands krigspropaganda under Første Verdenskrig og dens – ifølge Hitler – åbenlyse mangler. Med stor præcision retter Hitler søgelyset mod de kræfter, som stod bag forsøget på en kommunistisk revolution i Tyskland i november 1918, samt den rystende tid, der fulgte efter kejserdømmets fald.

I Min kamp beskriver Hitler, hvordan en national folkestat mest effektivt bør udvikle sin økonomiske struktur. Og hvad Hitler egentlig mener med at være ”national” (et begreb han uddyber endnu mere i anden del af Min kamp). I slutningen af Min kamps første del redegør Hitler for sit personlige politiske opvågningsøjeblik og sin analyse af Tysklands nederlag i Første Verdenskrig, hvilket førte til hans første kontakt med det tyske arbejderparti i maj 1919.

Første del af Min kamp afsluttes med en kort redegørelse for det tyske arbejderpartis opbygningsfase og den indledende tid, hvor man mobiliserede kræfterne til det første store politiske stormøde i Hofbräuhaus den 24. februar 1920. Et møde som betød to betydningsfulde ting:

1. Man ændrede partiets navn til Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP).

2. Det 25 punkter lange partiprogram blev præsenteret og modtaget med stor bifald fra tilhørerne.

Hitler afslutter første del af Min kamp lige så storslået, som han indledte værket – med en beskrivelse af sin brændende nationalisme og kampvilje:

“En ild var blevet tændt, ud af hvis glød der engang må komme det sværd, som skal give den germanske Siegfried friheden tilbage og det tyske folk livet. Og ved siden af den kommende opstandelse så jeg i et syn den guddommelige hævn for menedsforbrydelsen den 9. november 1918.”

Adolf Hitler fremlægger i Min kamp sine tanker og politiske idéer og begyndte indledningsvis at diktere sit politiske budskab til Emil Maurice, Hitlers privatchauffør. Senere lod han Rudolf Hess nedskrive ordene på skrivemaskine. Indholdet blev samlet over ti måneder i Landsberg-fængslet efter Ølkælderkuppet i november 1923. Hitler skulle med tiden udvikle en vis mild selvkritik af Min kamp, idet han mente, at store dele af værket bestod af en række lederartikler fra Völkischer Beobachter, ”den folkelige iagttager”, som var det nationalsocialistiske partis dagblad.

Det er vigtigt og bemærkelsesværdigt at holde sig for øje, at Hitler i Min kamp ikke kun retter kritik mod verdensjødedommen og marxismen. Borgerskabet får også en ordentlig opsang af Hitler, som mener, at borgerskabet har svigtet det tyske folk og bærer et stort ansvar for, at dele af det tyske folk havnede i marxismens kløer.

Min kamp blev som nævnt tidligere udgivet i juli 1925. Der er gået hundrede år, men meget af indholdet er stadig lige så aktuelt i dag, som da det blev skrevet. Det handler om et tidløst politisk dokument, der kan anvendes i vores politiske kamp i dag. En del af indholdet er naturligvis bundet til tiden og datidens politiske begivenheder i Tyskland og føles derfor ikke lige så relevant i vores tid. Den største værdi ligger derfor især i Hitlers tanker om politisk propaganda, organisatoriske strukturer og naturligvis den tidløse kritik af jødisk magt – hvilket giver bogen dens absolutte særpræg og unikke værdi!

Afslutningsvis
Anden del af Min kamp blev udgivet i december 1926 og blev forfattet af Hitler selv, alene i kampstuen i Berchtesgaden efter hans løsladelse fra Landsberg.

En kritik, der ofte rettes mod Min kamp, er at den skulle være uorganiseret og svær at læse. Det må jeg sige, at jeg slet ikke er enig i. Jeg har læst bogen flere gange og oplever den som relativt let at komme igennem – hvilket måske skyldes, at jeg er vant til at læse faglitteratur og kursusbøger.

Desværre findes der nyudgivelser af Min kamp i omløb, hvor man forsøger at påvirke læseren ved at iføre denne sionistiske ”briller” i form af kritiske kommentarer, der løber parallelt med den oprindelige tekst. Det vidner om, at meget i vores tid må betragtes som kulturmord!