Radikal og kompromisløs kamp – er vejen til SEJR!

VERDENSANSKUELSE: Nordfront bringer her Sebastian Elofssons artikel om nødvendig- og vigtigheden af den radikale og kompromisløse kamp, hvis vort folks frihed og overlevelse skal sikres. 

Hvor mange gange har man ikke hørt folk, der er sympatisk indstillet over for Modstandsbevægelsen sige, at vi er for «ekstreme» eller for «radikale»? For hvis vi ikke liberaliseres, med andre ord, afradikaliseres, og indgår i en form for kompromis, har vi ingen chance for at påvirke den herskende politik og samfundsudvikling. Man hører endog, at man skal danse efter massemediernes pibe for ikke at blive fremstillet på en dårlig måde, og at man skal «accepteres» og endda blive en del af etablissementet.

Dette er fuldstændig forkert opfattet, da folket instinktivt søger en stærk og stabil kraft at samle sig rundt om. Denne kraft skal være radikal og kompromisløs, for at være stærk. Noget vort folk forgæves forsøger at finde i de etablerede partier.

De mennesker, der modsætter sig en radikal og kompromisløs kraft, tror jeg ikke, er fuldt ud klar over, hvor alvorlig de trusler og udfordringer vi står over for i dag er. Det er ikke så mærkeligt, da for eksempel massemedierne modarbejder os ved konstant at tilsværte og fordømme af os, og vor ideologi. Desuden narres man til at tro, at der ikke er nogen trussel mod vort folk, og at det eneste, der er nødvendigt for at løse problemerne, er enkle løsninger som skattejusteringer, og så vil alting blive godt igen.

Desværre stemmer dette ikke overens med virkeligheden. Problemerne i Norden er langt større, end mange tror, ​​og kræver betydeligt mere end en skattejustering, for at blive løst. Hvis vort folk var klar over, hvor alvorlig situationen er, så ville det ikke vare længe, ​​før det havde samlet sig under frihedsfanen. Desværre er nødvendigheden af ​​radikal og kompromisløs kamp de fleste mennesker dog uvidende om.

I det liberale demokrati dominerer den internationale storfinans, som stort set består af et lille etnisk fremmed mindretal. Denne minoritet hersker gennem økonomisk renteslaveri og kontrollerer den «folkelige» opinion gennem massemedierne, også kendt som den fjerde statsmagt. Den fremmede minoritet er en drivkraft bag masseindvandringen til den hvide vestlige civilisation, og har også givet ophav til kulturmarxismen (med mere), som langsomt men sikkert ødelægger vor kultur. Aktørerne, som fremmer alt dette, udgør et folkefjendtligt system. Storfinansen, massemedierne og de etablerede partiers politikere, alle er de en del af det folkefjendtlige system, som modarbejder vort folks interesser.

Vort folk holdes fanget i et økonomisk fængsel af storfinansen og påtvinges ikke-europæisk indvandring af fremmede magter, såvel som «vores» egne politikere. Alt imens massemedier, som også i vid udstrækning er ejet af fremmede folk, har monopol på informationerne i samfundet, og bestemmer hvilke holdninger og meninger der er acceptable. Det er ganske alvorligt, og sådan ser virkeligheden ud, uanset om du kan lide det eller ej. Dette er takket være det liberale demokrati.

Alvorlige og store problemer som disse kræver radikale helhedsløsninger, som absolut ikke kan kompromitteres. Det liberale demokrati må afskaffes, storfinansens fængsel må jævnes med jorden, den ikke-europæiske masseindvandring må stoppes, og massemediernes meningsmonopol må knuses.

Ifølge mange i det nuværende samfund er dette «kontroversielle» og «ekstreme» holdninger – men hvis vi skal overleve både biologisk og kulturelt – er de afgørende. Faktisk er der intet «ekstremt« ved disse holdninger, snarere det modsatte. Det er i ethvert folks interesse at beskytte sig selv og sine interesser. Disse holdninger anses imidlertid for at være meget radikale, især i forhold til hvad de etablerede politiske partier står for.

Nej til liberalisering

En af de største trusler mod Modstandsbevægelsen er liberalisering. At vores nationalsocialistiske bevægelse skulle blive udvandet ideologisk, og kompromittere de vigtigste spørgsmål, for senere potentielt at blive en del af det folkefjendtlige system. At vi for eksempel skulle tage afstand til nationalsocialisme, til fordel for noget mere populistisk og acceptabelt som nationalisme.

Et klart og tydeligt eksempel på et nationalistisk parti, der er liberaliseret, er Sveriges Sverigedemokraterna. Partiet var i første omgang for et fuldstændig stop for masseindvandring, og for at repatriere mange ikke-europæere. Men i dag, efter flere års liberalisering, har man fuldstændigt droppet kravet om repatriering og vil nu kunne begrænse indvandringen.

Hvad Sverigedemokraterna har gjort er, at tage systemet til sig og blive en del af det, i stedet for at bekæmpe det. Sverigedemokraterna har kompromitteret i sit eget flagskib, masseindvandring, og udgør ikke længere nogen alvorlig trussel mod systemet. I stedet er de blevet en ressource for systemet, da de i princippet fungerer som en sikkerhedsventil, hvor de, der er utilfredse med masseindvandring og samfundsudviklingen, kan udtrykke deres utilfredshed. Dette på trods af at partiet selv ikke har nogle konkrete løsninger. Men siden partiet er det eneste som kritiserer masseindvandringen, fremstår det som det eneste alternativ. Nogle vil kalde dette en form for kontrolleret opposition.

Alle parter, herunder Sverigedemokraterna, kæmper kun for deres eget partis egne interesser. Ved hjælp af intetsigende, men alligevel lovende partiprogrammer søger de støtte fra folket i form af stemmer. Og på den måde får parterne deres magt – gennem smedning og løgne.

En af de ting, der adskiller Modstandsbevægelsen fra de etablerede parter, er, at vi kæmper helt og holdent for vort folks interesser. For os er folket det vigtigste. Vi mener simpelthen, at den hvide mand har ret til at leve og eksistere i frihed. I det spørgsmål står vi urokkeligt fast!

Nationalsocialistisk revolution

Den Nordiske Modstandsbevægelse er en revolutionær nationalsocialistisk kamporganisation. Det betyder, at vi vil forandre samfundet fra bunden af. Kampen står mellem to verdensanskuelser – mellem nationalsocialisme og det liberale demokrati. Det er en skæbnekamp, som kun en af parterne kan vinde.

Enten sejrer nationalsocialismen, eller også sejrer det liberale demokrati. Valget står mellem folkets overlevelse, folkefællesskab, selvforsørgelse (autokrati), lederskab og ansvar, samt ytringsfrihed – eller masseindvandring, folkesplittende klassekamp, renteslaveri, kulturelt forfald og censur af «ubehagelige» meninger.

Nationalsocialisme er det, der adskiller Modstandsbevægelsen fra de etablerede parter. Alle disse har omfavnet og holder fast i det liberale demokrati og samtidig masseindvandringen, storfinansens ​​verdensdominans, klassekamp og massemediernes meningsmonopol. Dette er ikke noget, som Modstandsbevægelsen hverken kan eller vil acceptere. Folkets interesser må altid prioriteres først.

Modstandsbevægelsens største vision er nationalsocialismens sejr i Norden, og denne sejr er kun mulig gennem en radikal og kompromisløs kamp. Det er nationalsocialismen, der gør os radikale, og hvis vi skulle gå på kompromis med det, er kampen tabt. For det er nationalsocialismen, og kun nationalsocialismen, som har de helhedsløsninger, som kræves for at løse de udfordringer og problemer vort folk står overfor.

Det er af største vigtighed, at organisationen ikke mister slagkraften i sin propaganda. Hvis Modstandsbevægelsen liberaliseres i sin propaganda og fremtoning, ved at tilpasse sig det politiske etablissements måde at fremføre sine politikker og værdier på, ville masserne opleve os som en del af det folkefjendtlige liberale demokrati. Derfor er det utroligt vigtigt, at Modstandsbevægelsen er radikal og kompromisløs.

Dette gælder især Modstandsbevægelsens parlamentariske gren. Partiet som i fremtiden eventuelt grundlægges i Danmark, må overholde organisationens radikale budskab. Således vil masserne tydeligt se, at der findes nogen, som gør modstand.

Modstandsbevægelsen er den eneste kraft i Norden, der er radikal og stærk nok til at bekæmpe truslerne mod vort folk. Frem for alt er vi den eneste kraft, der ikke indgår nogen form for kompromis, når det gælder vore idealer. Modstandsbevægelsen er den nationalsocialistiske spydspids. Hvor andre giver op og bryder deres løfter til fordel for deres egne egoistiske interesser, er vi principfaste og urokkelige. Hvor andre vakler og viger for overmagten, står Modstandsbevægelsen, igen, fast besluttet på at kæmpe videre, på trods af alle odds og for enhver pris!

Gennem radikal og kompromisløs kamp til sejr!