I Sverige kasseres uvurderlige arkæologiske fund som affald

HISTORIE: Kulturelt uvurderlige arkæologiske genstande fra jernalderen og vikingetiden bliver smidt ud og destrueret i Sverige.

Runeskjold fra Thorsbjerg-fundet.

En arkæolog fra Stockholms Läns Museum, Johan Runer, afslørede for godt et år siden, at mange unikke fund som udgraves under udgravninger, bare bliver skrottet. Blandt andet rapporterede han, at amuletringe fra Viking- eller Vendeltiden blev sendt til metalgenbrug.

Johan Runners artikel om emnet, som blev offentliggjort i et populærvidenskabeligt tidsskrift, slog ned som en bombe og rystede en hel verden.

– Det er provokerende, når man i andre lande gør alt hvad man kan for at bevare kulturarven og dedikerer livet for den, udtalte en kendt arkæolog og lektor, Lena Holmquist, en ekspert i vikingetiden, der har ledet udgravningerne af vikingestaden Birka siden 1980’erne.

Nu vil hun starte et projekt for at undersøge, hvordan Sveriges kulturarv håndteres, skriver Samhällsnytt.

– Vi i Sverige er ligeglad med vores kulturarv, siger Holmquist til netavisen.

Andre lande gemmer alt, men lige i Sverige,«har man ikke råd»

– Jeg var på en vikingekonference i Danmark her i sommer, og så spurgte jeg: “Hvor meget smider I ud fra udgravningerne?” De så på mig og rystede på hovedet. En ven fortalte mig, at jeg ikke skulle stille sådanne spørgsmål. Danskerne sagde, at de gemmer alt, fortsætter Holmquist.

Fund af vikingesværd.

Kun en lille del af de historiske fund, der udgraves fra svensk jord, bliver gemt:

– Da jeg startede med konservering, gemte man alle objekter fra eksempelvis et jernalderfelt. I dag gemmes kun en lille del af fundene. Denne tendens er kommet snigende og bliver mere og mere almindelig, fordi det ser ud til, at konserveringsomkostningerne er for høje, siger hun.

Deregulering og privatisering udgør problemer

Denne udvikling har gået hånd i hånd med dereguleringen og privatiseringen af ​​forvaltningen af ​​arkæologisk arbejde.

– Det handler om konkurrence mellem virksomhederne, siger Holmquist.

Problemet med en såkaldt markedstilpasset forretningsmodel er, at det bliver “vigtigere” at udføre et billigt job, end at værne om vores egen historie.

– Hvis en virksomhed skriver i sit bud, at de kun vil finde fem genstande, og at dette vil koste fem tusinde kroner, mens en anden skriver at de vil finde ti objekter, som vil koste ti tusinde kroner, så tager man det som er billigst.

Virksomheder der rent faktisk forsøger at finde så mange arkæologiske fund som muligt, og bevare vores historie, bliver nedprioriteret, fordi de har brug for flere penge til et sådan arbejde, siger Holmquist.

– Det vil være en konkurrencemæssig ulempe, siger hun.

For nylig har hun modtaget tilskud til at undersøge, hvorfor genstande udgravet af arkæologer, sendes til skrot i Sverige.

– Vi ved ikke, hvad der foregår. Det vil jeg nu forsøge at finde ud af, “siger Lena Holmquist.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Jeg har virkelig ondt af svenskerne.


  • Skriv et svar til Fardaus Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.