[s54]The Great Reset og vejen videre[/s54]

GLOBALISME: Gæsteskribent Arjuna skriver her om lanceringen af The Great Reset (den store omstilling) af World Economic Forum og dets leder Klaus Schwab, som fremkaldte både forbløffelse og latterliggørelse. Indholdet og formen var så spektakulær og uortodoks, at budskabet druknede en anelse i memes og fokus på individuelle dele, således at alvorligheden af, hvad dette vil medføre for jordens befolkning forsvandt. Implikationerne er potentielt samfundsomstyrtende på global skala, hvor vi skal konditioneres til en ny verdensorden, hvordan vi ser menneskets essens, hvordan vi lever, og hvilken plads og funktion vi har i kosmos.

Klaus Schwab. Her foran fondens logo og slogan; at disse former «666» kan måske tilskrives en uopmærksom designer, mens sloganets ordrette sammenfald med det jødiske koncept «Tikkum Olam» måske kan tilskrives, at det trods alt er et universelt budskab. På den anden side: hvor megen tilfældighed skal man acceptere? Hvor går grænsen? Foto: Aljazeera.

Først lidt baggrund: Klaus Martin Schwab blev født i 1938 i Tyskland, han er ingeniør og økonom og grundlagde World Economic Forum i 1971 (World Economic Forum er en fond med base i Genève og samler årligt ledere inden for erhvervsliv, medier og politik, ud over udvalgte journalister og intellektuelle.) Han er også tidligere medlem af styregruppen i Bilderberg-gruppen. Foruden sit arbejde i Word Economic Forum og hans arbejde som professor, har Schwab skrevet en række bøger, hvoraf den mest berømte sandsynligvis er «The Fourth Industrial Revolution» fra 2016. Temaet og linjerne i denne bog er også et fundament for dele af det, der nu formelt lanceres som «The Great Reset».

Udtrykket «The Great Reset», forstået som løsningen på dybe økonomiske og sociale jordskælv, stammer imidlertid fra 2010, i kølvandet på den økonomiske krise (også kaldet «Den store recession»), som faktisk startede omkring 2008. Løsningen der dengang blev foreslået var, kort sagt, store folkeforflytninger til store byer, megalopolis, hvor økonomien skulle være i stand til at komme sig og trives ved at samfundene blev styret teknokratisk i et par hub’er eller knudepunkter.

Årsagen til, at konceptet «The Great Reset» blev lanceret, var og er således en anerkendelse af, at kapitalismen har mistet momentum, og fejlene er blevet tydelige. Et billede kan være udforskning og udvinding af det endelige produkt «olie». Olie bliver stadig dyrere at udvinde, og en stigende andel af de resterende oliefelter vil kræve større investeringer, end man kan forvente af udbyttet. Imidlertid forsøger industrien at overbevise os om, at vi kan købe os tid med ny innovation og teknologi. «The Great Reset» har således som forudsætning, at teknologi har ført til store uligheder, socialt og økonomisk, men kan samtidig være løsningen på netop disse problemer gennem The Fourth Industrial Revolution.

World Economic Forum, og Schwab, har således taget dette et par skridt videre fra 2010. I 2016 lancerede fonden en forudsigelse frem mod 2030, dette konkretiseret i 8 punkter. Essensen er igen, at alle skal flytte til en megapolis, et knudepunkt i en verden af andre knudepunkter, hvor vi som enkeltpersoner ikke skal eje noget, alt skal lejes; teknologi kan løse de fleste problemer, såsom forurening; at spise kød bliver en undtagelse og en luksus; en milliard mennesker bliver flygtninge, og vi skal blive bedre til at acceptere og integrere disse; vestlige vurderinger vil blive testet til bristepunktet, magtfordelingsprincippet som fundament for demokratierne må ikke glemmes. Og sidste år kom det formelle ideologiske og politiske fundament altså, via «The Great Reset». Fra 2010 til i dag er der dog sket meget. Under de fjorten sider med artikler om «The Great Reset», som fonden selv har offentliggjort, handler omkring halvdelen af disse om, hvad der kan kaldes identitetspolitik (LGBT, race og køn; George Floyd har blandt andet fået to eksklusive artikler skrevet om sig) og flygtningesituationen i verden. Resten beskæftiger sig med, hvad der kan klassificeres som økonomi, iværksætteri, teknologi og miljø. For teknologien alene kan ikke redde verden: for at knudepunkterne skal fungere, må LGBT-miljøet, eller rettere ideologien, deres udsyn, integreres i knudepunkternes funktion. Racisme (som defineret af eliterne repræsenteret i World Economic Forum) skal bekæmpes og «ressourcerne» som flygtningene udgør, skal udnyttes. Tel Aviv er byen (og Israel landet), som bliver trukket frem som et stjerneeksempel, og som model for alle andre potentielle knudepunkter (fyrtårnet, The Shining City Upon a Hill, Tikkum Olam). Årsagen skal være gode incitamenter for iværksættere og stiftere og stor teknisk innovation, for eksempel inden for alternativ kødproduktion. Dette inkluderer muligheden for at dyrke både «kød» i laboratorier, såvel som 3D-printet «kød» gennem selskaberne Future Meat Technologies og Redefine Meat.

«The Great Reset» handler også om overordnede værdier, der samler alle disse særlige, verdslige grene, og derefter vender man sig naturligvis mod åndelighed og religion. Det giver det hele et strejf af både troværdighed såvel som legitimitet og kommer også fra en anerkendelse af, at store dele af verdens befolkning er religiøse. Schwab (eller rettere sagt: «gode vejledere» i hans omgangskreds) bragte derfor religionen ind i World Economic Forum efter 11. september 2001. De fleste mennesker over 35 år vil sandsynligvis huske, hvor de var den 11. september 2001, så også med Schwab. Han satte sig til at spise morgenmad med Rabbiner Arthur Schneier i sidstnævntes Park East Synagogue, netop i New York. Formålet med mødet var at diskutere, hvordan religion kunne integreres i arbejdet i World Economic Forum, og angrebet, de personligt kunne være vidne til på denne dag, forstærkede behovet for dette, mente de to. Resultatet var, at religiøse ledere, inklusive otte jøder, blev inkluderet i World Economic Forum. For som Rabbiner Schneier sagde: «Det er af stor værdi, at religiøse ledere indarbejdes i dialogerne med politiske ledere og direktører, for efter 9/11 vil folket lytte til os religiøse ledere, når det kommer til at revurdere deres prioriteter og værdier». (Som en kuriositet kan det nævnes, at de fleste konservative jødiske lærde vil sige, at markedsøkonomi og kapitalisme er den økonomiske model, der fører til Tikkum Olam.)

Schwab og «The Great Reset» portrætteres af henholdsvis deres respektive ideologiske modstandere, som henholdsvis marxistisk og kapitalistisk. Sandheden er noget imellem, det er en hybrid, muligvis en bastard, af disse. Det er begge dele og ingen af dem på samme tid. Under titlen: «Har kapitalismen brug for lidt marxisme for at overleve den fjerde industrielle revolution?» giver World Economic Forum selv svaret på sit websted: «Krydsbestøvningen af ideer mellem kapitalisme og marxisme er noget, vi skal overveje seriøst. En fremtid præget af massearbejdsløshed, store uligheder og uro kræver det». Vi ser tænkning allerede manifesteret ved en kapitalmagt med et stærkt fokus på identitetspolitik, og en venstreorienteret, der har opgivet arbejderklassen (og ifølge ny-venstres intersektionalisme vil identitetspolitik altid trumfe kampen mod kapitalismen, og når sidstnævnte inkorporerer identitetspolitik som en komponent, bliver venstrefløjen sat i skak mat). Denne elite ønsker at redde kapitalismen og kapitalmagten, men erkender samtidig, at dette kun kan opnås ved at integrere identitetspolitik i dens strategi. Ikke kun for, som mange til venstre hævder, at gøre sig spiselig som en markedsstrategi, men fordi denne grænseoverskridende som denne udgør, vil have en midlertidig positiv effekt. Det er som en kondensator på en hostende motor. Det er det sidste trin på raketten, før den forsvinder triumferende ud i kosmos, eller falder til jorden og knuses.