Mand idømt seks måneder ubetinget fængsel for brud på racismeparagraffen

UNDERTRYKKELSE: En mand blev i går dømt i Retten i Lyngby for brud på §266b, også kendt som racismeparagraffen, efter at have sendt et stort antal mails med grove ord om muslimer og jøder. Manden fik en historisk hård straf på seks måneders ubetinget fængsel. Han ankede dommen på stedet.

En 55-årig mand fra Gentofte er torsdag blevet idømt den formentlig hidtil hårdeste straf for racistiske og forhånende ytringer.

Retten i Lyngby har fastsat en straf på seks måneders ubetinget fængsel.

Igennem tre et halvt år har den 55-årige sendt mails til et stort antal modtagere med grove ord vendt mod blandt andre muslimer og jøder.

Aktiviteterne er blevet bedømt som propaganda efter straffelovens såkaldte racismeparagraf 266 b.

Den 55-årige Lars Kiil stillede for nogle år siden op for Nye Borgerlige i håb om at blive valgt til kommunalbestyrelsen. Imidlertid blev han ekskluderet af partiet.

I en kampagnemail havde han blandt andet skrevet om et jødisk komplot mod Vesten, og at »kulturradikale landsforrædere« snart skulle op mod muren.

Sagen har været ført i retten af chefkonsulent Ulla Greibe fra Nordsjællands Politi.

– Jeg kender ikke til sager med et tilsvarende omfang og grovhed, siger hun.

Anklageren kender heller ikke til, at der tidligere er blevet idømt så hård en straf for overtrædelse af bestemmelsen. Strafferammen er fængsel i to år. Under sagen anbefalede hun en straf på op mod et års ubetinget fængsel, oplyser hun.

Den dømte har på stedet anket til landsretten. Han har erkendt at have skrevet de mange mails gennem årene, men mener ikke, at det er strafbart.

KILDE:
Ekstra bladet


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Grotesk

  • Jeg fik 1 år for 266b


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //