FN-komité beskylder Israel for statssanktioneret tortur

MELLEMØSTEN: En ny FN-rapport beskylder Israel for organiseret og udbredt tortur under statslige forhør, særligt eskaleret efter Hamas’ angreb den 7. oktober 2023.

Den internationale torturovervågningskomité UN Committee against Torture har fremlagt sine vurderinger af Albanien, Argentina, Bahrain og Israel. Særligt Israels håndtering af forhør siden 7. oktober 2023 får hårde ord med på vejen.

Komitéen fordømmer Hamas’ angreb, men mener, at Israel efterfølgende har reageret for voldsomt og “ude af proportioner”. I rapporten peges der på store civile tab og alvorlige humanitære konsekvenser for den palæstinensiske befolkning.

Samtidig udtrykker komitéen dyb bekymring over meldinger om systematisk tortur og mishandling under forhør, som ifølge rapporten er eskaleret markant efter 7. oktober. Også bosættervold og administrativ tilbageholdelse beskrives som værende på et uset højt niveau.

I forhold til Israels lovgivning kritiseres det, at landet stadig mangler en tydelig paragraf, der gør tortur til en selvstændig forbrydelse. Der peges også på, at offentligt ansatte i nogle tilfælde kan undgå straf med et særligt “nødvendigheds-forsvar”, og at brugen af hemmelige forhørsmetoder fortsat er mulig.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //