Danmark blokerer medier – »En lettere udgave af Putins censur«

CENSUR: Danskere er nu afskåret fra nyheder fra 37 adresser under Russia Today og Sputnik.

Nu blokeres der for at læse 37 adresser under de to russiske statsmedier Sputnik og Russia Today, det skriver Jornalisten.

Blokeringen sker, efter at EU som en konsekvens af Ruslands invasion i Ukraine har besluttet at lukke for adgangen til de to russiske statsmedier.

Indtil nu har danskerne hidtil haft uhindret adgang til de to statsmedier. Rent praktisk er det nemlig tele- og internetudbyderne her i landet, som skal føre en blokering ud i livet, og de har ifølge Berlingske presset på for at sikre sig, at det sker på et juridisk gyldigt grundlag.

Nu har de danske tele- og internetudbydere fået en liste fra Kulturministeriet med de konkrete russiske internetadresser, der skal blokeres for danskerne.

»Vi føler os nu på mere sikker grund, hvor myndighederne har været inde over og lavet en liste. Jeg har derfor i går skrevet til alle selskaber og bedt dem om at igangsætte blokeringerne« , siger Jakob Willer, direktør i telebranchens organisation, Teleindustrien i Danmark.

 

En kritiseret beslutning

EU’s beslutning om at blokere for russiske statsmedier har mødt stor modstand fra både medieorganisationer og juridiske eksperter.

Dansk Journalistforbunds formand, Tine Johansen, har udtalt, at det svarer til at bekæmpe ondt med ondt, når EU begrænser ytrings- og pressefriheden ved at lukke adgangen til de medier, vi ikke kan lide.

Og direktøren for den juridiske tænketank Justitia, Jacob Mchangama, kaldte det i Berlingske for »en lettere udgave af Putins hang til censur«.

I et folketingsvar har kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen erkendt, at det er et voldsomt skridt. Men hun har samtidig understreget, at danske medier skal fortsætte med at bruge de kilder, de finder nødvendige.

Og det glæder Mads Brandstrup, adm. direktør i Danske Medier, der også er kritisk over for forordningen fra EU.

»Danske Medier er glade for nyheden fra kulturministeren, der forsikrer, at danske medier ikke kan straffes for at citere russiske medier. Det er helt afgørende, at vi kan formidle til den danske offentlighed, hvordan den russiske befolkning udsættes for systematisk propaganda«, har Mads Brandstrup udtalt til Mediawatch.

 

De 37 forbudte domænenavne:

https://www.rt.com/

https://www.rt.com/uk

https://de.rt.com/

https://francais.rt.com/

https://actualidad.rt.com/

https://sputniknews.com/

https://rtd.rt.com/

https://doc.rt.com/

https://mundo.sputniknews.com/

https://snanews.de/

https://fr.sputniknews.com/

https://sputniknews.gr/

https://it.sputniknews.com/

https://cz.sputniknews.com/

https://pl.sputniknews.com/

https://rs.sputniknews.com/

https://sputniknewslv.com/

https://lt.sputniknews.com/

https://md.sputniknews.com/

https://bel.sputnik.by/

https://armeniasputnik.am/

https://sputnik

-abkhazia.info/

https://sputnik

-ossetia.com/

https://sputnik

-georgia.com/

https://sputnik.az/

https://arabic.sputniknews.com/

https://tr.sputniknews.com/

https://ir.sputniknews.com/

https://af.sputniknews.com/

https://sputnik.kz/

https://kg.sputniknews.com/

https://oz.sputniknews

-uz.com/

https://sputnik

-tj.com/

https://vn.sputniknews.com/

https://jp.sputniknews.com/

https://sputniknews.cn/

https://br.sputniknews.com/


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //