Den Bayerske Sovjetrepublik – et jødebolsjevikisk styre

DAGENS DATO 6. APRIL: På denne dag i 1919 udråbes den Bayerske Sovjetrepublik i Tyskland.

Kurt Eisner, Ernst Toller og Eugen Leviné – ledere af den Bayerska Sovjetrepublik.

Den kortlivede Bayerske Sovjetrepublik, eller rådsrepublikken, havde tre forskellige regeringer med tre forskellige officielle ledere – Kurt Eisner, Ernst Toller og Eugen Leviné – alle jøder. Denne sovjetrepublik på tysk jord var revolutionens anden fase under novemberrevolutionen 1918-1919, hvis ledelse næsten udelukkende bestod af jøder, og derudover velstillede kommunister og anarkister. Ud over de tre ovenfor nævnte var Karl Radek, Rosa Luxemburg, Karl Liebknecht, Gustav Landauer og mange andre også involveret i revolutionsforsøgene i Tyskland.

Fundamentet for den bayerske sovjetrepublik blev lagt af Kurt Eisner (født Kamonowsky), som tog magten i delstaten Bayern den 8. november 1918 på årsdagen for den bolsjevikiske revolution i Rusland. Eisner tilhørte Tysklands Uafhængige Socialdemokratiske Parti (USPD), som var et udbryderparti fra Tysklands Socialdemokratiske Parti (SPD) med en mere international karakter. Eisner var blevet dømt for forræderi mod Tyskland, da han midt i en brændende krig organiserede en strejke blandt ammunitionsarbejdere. Da han blev løsladt efter ni måneder, som et resultat af en udstedt amnesti, organiserede han revolutionen, der væltede monarkiet i Bayern. Revolutionen i Bayern bidrog også til kejser Vilhelm II‘s abdikation to dage senere.

Kurt Eisner i november 1918.

Eisner erklærede Bayern for en »fri stat« og republik og blev Bayerns premierminister. Måneden efter, november 1918, holdt Eisner en tale, hvor han beskyldte både overklassen og socialdemokraterne og »en lille horde af gale preussiske soldater« for at være skyld i hele Første Verdenskrig. For denne tale og hans fjendtlighed over for Preussen blev han hadet af store dele af det tyske folk.

I denne tid var der også opstået en reaktion mod jødisk undergravning i Østrig og Tyskland. Den slog blot fast, at Tyskland ikke tabte krigen ved fronten, men på hjemmefronten på grund af jøderne, socialdemokraterne og liberale, der i pressen opildnede til krigen og organiserede mytteri og strejker for at lamme Tysklands militære kapacitet. Dette »dolkestød« blev hurtigt accepteret af store dele af det tyske folk, og Kurt Eisner blev med sine strejker og tale om »skyld« et glimrende symbol for disse dolkestød mod den tyske nation. Det »jødiske kup« blev et begreb, og Eisner blev hurtigt politiker.

På dette tidspunkt forsøgte jødiske bolsjevikker også at vælte magten i andre dele af Tyskland. I januar 1919 fandt Spartakistoprøret sted, hvor det nystiftede kommunistparti (KPD) ledet af jøderne Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht forsøgte at vælte regeringen i Berlin. Den spartakistiske opstand blev dog slået ned af Freikorps – frivillige hjemvendte tyske soldater – og Luxembourg og Liebknecht blev henrettet.

Den følgende måned, den 21. februar 1919, blev Eisner myrdet af nationalisten Anton Arco-Valley. Dette må være sket samme aften, som Eisner var ved at træde tilbage. I kølvandet på dette politiske mord besluttede kommunister og anarkister at tage magten i Bayern. De var blevet inspireret af den bolsjevikiske revolution i Ungarn ledet af jøden Bela Kun.

Den 6. april 1919 blev den Bayerske Sovjetrepublik formelt udråbt i Bayern. Den blev nu ledet af en anden jøde, Ernst Toller. Toller, der var dramatiker, var dog en svag leder og endnu mere inkompetent end Eisner. Kun seks dage senere overtog kommunistpartiet magten med et stærkere styre. Tollers regering bestod stadig af USPD-medlemmer, men magten blev nu overdraget til KPD. En lignende vej – fra socialdemokrati til kommunisme i forskellige faser – havde fundet sted i Ungarn.

Hella von Westarp blev myrdet af Levinés Røde Hær.

Den 12. april 1919 fandt revolutionens tredje fase sted, da Eugene Leviné – Bayerns Lenin – overtog den bayerske sovjetrepublik. Leviné var en russiskfødt jøde, der havde deltaget i den russiske revolution i 1905 og var mere handlekraftig end både Eisner og Toller. Leviné etablerede et kommunistisk diktatur og organiserede efter sovjetisk model Den Røde Hær (Rote Armee) i Bayern. Tusinder af arbejdsløse blev rekrutteret til denne hær og siges at have bestået af maksimalt 20.000 mand.

Den 29. april 1919, samme måned som Leviné tog magten, arresterede Den Røde Hær formodede kontrarevolutionære og henrettede otte af dem på Levinés ordre. Henrettet blev blandt andre Prins Gustav af Thurn og Taxis og Hella von Westarp – begge medlemmer af Thuleselskabet.

Fordi den tyske regering frygtede en borgerkrig, fik Freikorps endnu en gang til opgave at redde Tyskland fra at blive et bolsjevikisk styre. Den 3. maj 1919 marcherede 30.000 frikorpssoldater og 9.000 soldater fra den regulære hær ind i München. Regelmæssige kampe udbrød mellem den bayerske Røde Hær og Frikorpsets soldater og dræbte 1.000 fra den ikke-kommunistiske side. 700 af kommunisterne blev arresteret og henrettet, en af ​​dem var Eugene Leviné.

Tyske soldater indtager og befrier München.

Novemberrevolutionen sluttede formelt den 11. august 1919, da den nye Weimarforfatning blev underskrevet. Under den kaotiske Weimarrepublik blev der dannet et andet parti, NSDAP, som mange af soldaterne fra frikorpset sluttede sig til.

Sarah Gordon udtaler i sin bog Hitler, Germans and the »Jewish Question« (Princeton University Press, 1984), at disse forsøg på revolution i Tyskland bidrog til øget bevidsthed og tjente som grobund for NSDAP:

Overvægten af ​​jøder i revolutionen og den tidlige Weimarrepublik er ubestridelig, og dette var en væsentlig medvirkende årsag til øget antisemitisme i efterkrigstiden. Det er klart, at stereotypen af ​​jøder som socialister og kommunister fik mange tyskere til at mistro det jødiske mindretal som helhed og fremstille jøder som fjender af den tyske nation.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.