Et stærkt mindretal trumfer et svagt flertal

KAMP: Fredrik Vejdeland skriver om, hvordan vi skal kunne vinde på trods af, at vi er i et stærkt mindretal i forhold til systemet.

Radio Nordfront #207 kom værterne blandt andet ind over den massive internetcensur og om alternativer til Youtube / Twitter / Facebook / Google skulle være i stand til at overgå de globalistiske censurfabrikker.

Desværre sluttede forløbet med en sort pille, hvor værterne var enige om, at magteliten på sigt også vil kontrollere de kommende alternativer og indarbejde dem i systemet. Dem, der vokser op nu, vil med glæde se Netflix, da de ikke har referencer fra en tid, hvor Internettet var gratis, og man kunne finde alternativ information. For at balancere det lidt, nævnte Martin, at vi vil køre vores egne platforme samtidig med, at vi bruger de etablerede så længe som muligt, mens Max tilføjede, at vi i sidste ende ikke er afhængige af at konkurrere på lige vilkår for at vinde i sidste ende .

Begge har helt ret, men desværre sluttede diskussionen med problemet mere detaljeret formuleret end løsningen. Dette er en vigtig diskussion, som gerne må vende tilbage på Radio Nordfront på et senere tidspunkt, men som også fortjener at blive nævnt i artikler.

Jeg tænkte i dette indlæg at fortsætte, hvor Max slap, da jeg mener, det er vigtigt, at alle, der ønsker at redde vores folk og vores race, forstår, at vi ikke engang vil være et flertal, selv før en overtagelse. Min hensigt her er ikke at tilbyde en opskrift på sejr (det kan dog være genstand for en kommende artikel), men derimod at drøfte vigtigheden af, at vi tænker i den rigtige retning og ser ud over den opfattede magtbalance vi lever under i dag.

At se blindt på den nuværende magtbalance er altid demotiverende, især i vores demokratiske tidsalder, hvor befolkningen er inficeret med en demokratisk tankegang, og hvor styrken tælles i stemmer. Mange, der er blevet indoktrineret af den demokratiske tankegang – herunder folk i den nationale bevægelse – mener, at for at nå den endelige sejr skal man have over 51 procent af stemmerne. Desuden skal halvdelen af ​​medierne, berømtheder osv. også være på vores side. Magtbalancen beregnes også på etnisk niveau. Da de racefremmede i Sverige allerede er omkring 25–30 procent af befolkningen, og da mange svenskere i dag har interesse i at bevare det nuværende system, virker sejr meget vanskelig.

Hvis man sammenligner magtbalancen på denne måde, med alle disse aspekter inkluderet, ser vores kamp helt klart håbløs ud. Det er i øvrigt sådanne spørgsmål, som systemet og deres propagandister gerne understreger. Budskabet til os er ikke, at “du tager fejl, fordi …”, men derimod: “Se dig omkring, i har allerede tabt”. Disse magtforhold til vores ulempe er også grunden til, at aktører som Sverigedemokraterne og andre udelukkende parlamentariske alternativer er dømt til evig tilpasning, i et forsøg på at få dem, der kontrollerer spillet, på deres side.

Kampen er dog kun håbløs, så længe vi forsøger at udkonkurrere systemet på deres banehalvdel og ikke spiller vores eget spil. Det, vi skal huske er todelt. For det første, at der altid er (stærke) minoriteter, der gennemfører revolutioner. Disse kan kontrollere store masser, men har ikke nødvendigvis halvdelen af ​​systemet eller halvdelen af ​​befolkningen bag sig. Stærke minoriteter gør fremskridt, især i tider med social nød og samfund i kaos med truende eller reel borgerkrig. Dette er uanset om systemet styrer det faktiske flertal af befolkningen.

Historien viser dette. Da nationalsocialisterne gennemførte overtagelsen i 1933, kunne de bestemt forene sig til et parlamentarisk flertal (hvilket dog ikke var en forudsætning for en overtagelse), men hvor de stadig ikke havde hverken halvdelen af ​​befolkningen eller systemet på deres side . De største aviser, datidens bigtech, var stadig jødiske og / eller imod NSDAP. Ifølge jødiske kilder kontrollerede nationalsocialisterne ikke engang tre procent af landets 4.700 aviser, da de tog magten i 1933. NSDAPs største avis, Völkischer Beobachter, var bestemt ganske stor, men stadig langt bagefter de systemloyale medier. Nationalsocialisterne kontrollerede således kun en brøkdel af informationsstrømmen, men medierne de havde var tilstrækkelige til, at et stærkt mindretal, der var inkarneret i den nationalsocialistiske bevægelse, kunne opnå sejr.

Lignende sammenligninger kan foretages med alle andre revolutionære bevægelser, såsom bolsjevikkerne. Lidt tættere på nutiden kan Golden Dawn i Grækenland nævnes som en bevægelse der med hurtig vækst blev til en stor aktør – på gaden og i det nationale parlament – på trods af at de havde systemet og deres propagandafabrikker imod sig.

Hvilket bringer mig til den anden sag. Når samfundet er i kaos (og eksemplet med Grækenland viser, at det kun behøver at være lidt af den vare), ændres forløbet og spillereglerne. Jeg har skrevet mere om dette her .

Det, vi bør fokusere på, er konstant at blive stærkere, bedre organiseret og opnå tilstrækkelig folkelig støtte til at kunne danne dette stærke mindretal på det rigtige tidspunkt i et fremtidsscenarie. Styrke manifesterer sig på forskellige måder, og når situationen er rigtig og mindretallet stærkt, vil problemer, der diskuteres i Radio Nordfront, være mere fartbump i deres karakter. Eksemplet med nationalsocialisterne i Tyskland viser, at et stærkt mindretal overtrumfer et flertal, der er svagt. Eller for at citere Adolf Hitler selv:

I DET ØJEBLIK EN VIS MÆNGDE AF FOLKET MED DEN HØJESTE ENERGI OG HANDLINGSKRAFT BLIVER SAT MOD ÈT MÅL OG DERMED BLIVER FRI FOR MASSERNES INAKTIVITET, I SAMME ØJEBLIK STIGER DISSE FÅ PROCENT TIL AT BLIVE MESTRE OVER RESTEN AF ​​FOLKET. MINDRETALLENE SKABER VERDENSHISTORIE, NÅR DE REPRÆSENTERER ET FLERTAL I VILJE OG HANDLEKRAFT PÅ TRODS AF AT DE ER EN NUMERISK MINORITET.

DET, SOM I DAG MANGE SYNES MÅ HOLDE OS TILBAGE, ER I VIRKELIGHEDEN VILKÅRET FOR, AT VI SKAL SEJR. NETOP FORDI VOR OPGAVE ER SÅ STOR OG VANSKELIGHEDERNE SÅ MANGE, MÅ DET OGSÅ FORVENTES, AT KUN DE BEDSTE KRIGERE SAMLES TIL KAMPEN OM DEN. MEN I DETE UDBALG AF MÆND HAR VI EN HARANTI FOR SEJREN.

/ Frederik Vejdeland


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.