EU-lande går tilbage til kul

EU: Flere og flere EU-lande har varslet, at de går tilbage til kulafbrænding for at forsyne landene med energi. Dette bliver imidlertid underkendt af EU-chef Ursula von der Leyen, som minder landene om deres »klimamål«.

Foto: Pxhere (Public Domain).

Kulafbrænding har længe været betragtet som en »beskidt« form for energiproduktion, der bidrager til klimaforandringer. Men med problemer med gasforsyninger fra Rusland og olieembargoen, som EU pålagde sig selv, ser det ud til, at kul er på vej tilbage.

Den hollandske energiminister Rob Jetten har meddelt, at landet vil ophæve alle restriktioner på kulforbrænding, for at mindske afhængigheden af ​​gas. Jetten appellerer også til virksomhederne om at reducere deres energiforbrug for at spare til vinteren.

Tyskland og Østrig har også meddelt, at de nu er begyndt at øge deres kulafbrænding for at imødekomme den reducerede forsyning af naturgas fra Rusland, som Rusland mener skyldes en kombination af tekniske problemer og vestlige sanktioner mod landet.

At EU-landene nu vender tilbage til kulafbrænding, har gjort EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen vred. Hun mener, at landene trods de kriselignende omstændigheder skal nå deres såkaldte klimamål.

– Vi må forsikre os om, at vi bruger denne krise til at komme videre og ikke sakker bagud med beskidte fossile brændstoffer, sagde hun mandag til Financial Times.

Tysklands økonomiminister Robert Habeck er dog ikke enig, men mener, at tilbagevenden til kul er en absolut nødvendighed, når russisk energi glimrer med sit fravær, og man endda har afviklet sin egen atomkraft.

– Ellers bliver det meget svært denne vinter. Det er bittert, men helt enkelt nødvendigt i denne situation at reducere gasforbruget.

Læs også:
The Guardian: Rusland vinder den økonomiske krig

Kilder:
Frihetskamp
Nordfront


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //