European Unity Conference 2025

MODSTANDSBEVÆGELSEN: Den Nordiske Modstadsbevægelse deltog igen i år til den årlige konference med fokus på europæisk enhed. Her følger en gennemgang af alle talerne og den efterfølgende paneldebat.

Musikalsk indledning

Lige efter klokken 15.00 var alle gæster ankommet til det rustikke, men samtidig smukke og velholdte lokale. Efter en kort velkomst fra aftenens konferencier blev opmærksomheden rettet mod en svensk komponist og musiker, som sad klar ved sit klaver. Musikeren, der har været aktiv i musiklivet siden 1977 og gennem årene har arbejdet både som kirkeorganist og klassisk pianist, fremførte et selvkomponeret klassisk stykke, som blev taget særdeles godt imod.

Det var episk og intenst, men indeholdt også mere rolige og teknisk prægede passager. Under aftenen spillede manden også i pauserne og fremførte blandt andet flere kendte klassiske værker af ældre europæiske komponister.

Povl Riis-Knudsen og Justin Barrett ankommer til konferencen.

Justin Barrett – Clann Éireann

Nu var det tid til dagens første taler. På scenen trådte den irske nationalsocialist Justin Barrett, tidligere leder for National Party og nuværende leder for Clann Éireann. Hans tale blev holdt med stort engagement og indeholdt både humor og mere komplekse politiske overvejelser.

Han fortalte om sin egen baggrund som nationalsocialist, og hvordan ideologien formede ham i en ung alder. Barrett talte også om Adolf Hitlers betydning, som han selv ser det, og leverede skarp kritik af det, han beskrev som zionisters handlinger både i Palæstina og Europa.

Efter at have fremlagt en række ideologiske standpunkter og idéer sluttede han med at tale om, hvordan han ser kampen, og hvad det vil sige at kæmpe.

Justin Barrett.

Fredrik Vejdeland – Den Nordiske Modstandsbevægelse

Den næste taler var ingen ringere end Den Nordiske Modstandsbevægelses leder, Fredrik Vejdeland. Han begyndte med at forklare, hvorfor han mente, at konferencen var vigtig at deltage i, særligt med henblik på dens kulturelle og intellektuelle indhold.

Herefter talte han blandt andet om organisationen og dens strategi. Emner som terrorstemplingen, rollen som revolutionær og ideologiske spørgsmål blev berørt. Han delte også geopolitiske iagttagelser og mere generelle politiske refleksioner om fremtiden. Et element, der blev værdsat af mange i salen, var, at han forsvarede gadeaktivisme og udfordrede argumenter, der ofte bruges af aktivismekritikere.

Han opfordrede publikum til at være radikale, kreative og modige, og han citerede et klassisk Hitler-citat, som fik mange til at tænke efter.

Han citerede blandt andet følgende passage:

”Således lyder spørgsmålet om genvindelsen af Tysklands magt ikke: Hvordan fremstiller vi våben? men: Hvordan skaber vi den ånd, som sætter et folk i stand til at bære våben? Når denne ånd behersker et folk, vil viljen finde tusind veje, som hver ender i et våben! Man kan derimod give en bange kujon ti pistoler, og han vil alligevel ikke være i stand til at affyre et eneste skud, hvis han bliver angrebet. For ham er de mere værdiløse end en simpel kølle er for den modige mand.”

– Mein Kampf, Adolf Hitler.

Fredrik Vejdeland.

Opera – Tenor-optræden

Under både denne og den forrige talepause var der a cappella-optræden af en inviteret tenor. Ud over et værk på tysk blev digtet Sverige af Heidenstam fremført i Jussi Björlings velkendte fortolkning.

Fremførelsen var imponerende, og flere i publikum gav udtryk for, at de fik et nyt indtryk af, hvor stærk og nærværende opera kan være, når man står tæt på.

Tuukka Kuru – Den Blåsorte Bevægelse

Konferencens næstsidste taler var Tuukka Kuru fra Finland, grundlægger og leder for den Blåsorte Bevægelse. Hans oplæg var mere foredragsagtigt og blev understøttet af en visuel præsentation med film, billeder og korte klip, der forklarede hans organisation og dens arbejde.

Kuru beskrev detaljeret, hvad den blåsorte bevægelse er, og hvordan den arbejder politisk i Finland. Dette spændte fra mere kulturelle og abstrakte begreber til helt konkrete politiske og parlamentariske metoder.

Han forklarede også forskellen mellem strategier som infiltration og det, han selv beskrev som ”rockwelliansk strategi” – hvor sidstnævnte blev fremhævet som den foretrukne.

Tuukka Kuru.

Middag og socialt samvær

Efter flere timers program var det tid til middag. Det hårdtarbejdende køkkenteam serverede pulled pork med ris, syltede rødløg, kål og haricots verts i gavmilde portioner.

Ingen gik sultne fra bordet, og de, der ønskede, fik endda en ekstra portion.

Povl Riis-Knudsen

Aftenens sidste taler var den danske Povl Riis-Knudsen. Han er for mange i Modstandsbevægelsen særligt kendt som forfatteren til skriftet Nationalsocialismen – den biologiske verdensanskuelse, som også indgår i bevægelsens velkomstpakke til nye medlemmer.

Han fortalte, at han voksede op i et nationalsocialistisk hjem, og at ideologien derfor altid havde føltes naturlig for ham. Han forklarede også, at hans far havde boet i Weimarrepublikken, og at han i mange år havde accepteret farens version af historien uden at stille de store spørgsmål.

I talen kommenterede han DNSB og fremførte kritik af bevægelsen. Han lavede også sammenligninger mellem nutidens politiske situation og udfordringerne under Anden Verdenskrig samt mellem forskellige strategiske retninger. Ligesom ved konferencen i Danmark tidligere på året berørte han også flere punkter relateret til Holocaust.

Han talte også om korruption i Ukraine og roste Kurus oplæg. Krigen i Ukraine blev vendt, og han påpegede ironier omkring amerikanske militærbaser og stormagtspolitik. Han rundede desuden Sovjetunionens fald, og sine egne erfaringer fra de år i regionen.

Povl Riis-Knudsen.

Paneldebat 

Som afslutning på konferencen blev der afholdt en paneldebat i form af en Hey Buddy-special. Flere deltagere på stedet gav udtryk for, at dette blev en underholdende og tankevækkende del med grin og applaus fra publikum.

Justin Barrett kommenterede den virale Ezra Levant-hændelse og redegjorde udførligt for sit standpunkt om ikke at tale med jøder. Tuukka Kuru delte sine erfaringer fra det finske parlamentariske system og pegede på, hvad han ser som centrale modsætninger i finsk politik. Fredrik Vejdeland nævnte de gentagne forsøg på at forbyde Den Nordiske Modstandsbevægelse og drøftede sin egen terrorklassificering.

I den åbne debat vendte Barrett igen tilbage til immigration i Irland og den irske stats håndtering. Barrett kom desuden med udsagnet: “national socialism makes sacrifices for you”. Kuru talte videre om demografisk udvikling og immigration i Finland. Riis-Knudsen kommenterede også situationen omkring ”remigration” i Danmark og kaldte det “mest snak”.

Samtalen sluttede i en mere løs og uformel tone, hvor deltagerne delte anekdoter.

Konferencen havde nu varet omkring ni timer. Køkkenteamet var begyndt på oprydningen, og gæsterne trak langsomt hjemover – trætte men med indtryk af politisk information og europæisk kultur.

Flere deltagere beskrev arrangementet som en succes og udtrykte, at de gerne deltager igen næste år, hvis muligheden byder sig.