Feltmarskal von Paulus: Forræderiets ansigt

DAGENS DATO 2. FEBRUAR: Historisk set, men også i moderne tid, har der altid været forrædere som har fundet vej ind i de kæmpendes rækker. Den tyske feltmarskal Friedrich Paulus er selve arketypen på et individ, som lader sit svig udnyttes som våben.

Da den tyske feltmarskal Friedrich Paulus kapitulerede i Stalingrad, bemærkede Adolf Hitler, at en mand som von Paulus, der til trods for at have beordret tusinder af unge mænd i døden, ikke havde modet til at tage sit eget liv snarere end at blive taget til fange. Paulus var godt klar over, at ingen tysk feltmarskal i historien havde tilladt sig at blive fanget, og at han blev forfremmet til feltmarskal af netop denne grund, og som kommandør for de omringede styrker i Stalingrad skulle kæmpe til døden for at optage så mange Sovjetiske tropper som muligt, så den tyske hær kunne vinde dyrebar tid.

Hitler forudså, at man snart ville høre Paulus i sovjetiske propagandaudsendelser. Hitlers begrundelse var, at en mand, der var så fej som Paulus, hurtigt ville blive nedbrudt af russerne og derefter være villig til at sprede deres propaganda. Frygten blev opfyldt, og Paulus’ stemme kunne siden høres regelmæssigt i sovjetiske propagandasendinger, hvor han angreb den tyske regering og opfordrede det tyske folk til at give op.

Da Hitler senere diskuterede Paulus’ forræderi med sin stabsledelse, sagde han:

I Tysklands fredstid valgte omkring 18.000 eller 20.000 mennesker at begå selvmord hvert år uden engang at være i en sådan situation. Her har vi en mand, der ser 50.000-60.000 af sine soldater dø, mens de modigt forsvarer sig til den bitre ende. Hvordan kan han overgive sig til bolsjevikkerne?

Paulus forstod ikke, at han havde forrådt det tyske folk og vanæret den tyske hær. I stedet for gik han til personangreb på Hitler, og under sin fangenskab talte han på denne foragtelige måde til sin overordnede: »Jeg har ikke til hensigt at skyde mig selv for denne bøhmiske korporal.«

Under Nürnbergprocessen stilte Paulus op for anklagemyndigheden og vidnede mod de samme mennesker, som han tidligere havde forrådt. Paulus boede i Østtyskland indtil sin død den 2. februar 1957.

Paulus betragtede ligesom de fleste af de 20. juli-konspiratorer, at deres egne interesser var vigtigere end folkets vel, hvilket hans udsagn om Hitler antyder. Der findes en von Paulus blandt visse nationale, selv i dag. Individer, der sætter deres egeninteresse foran folks bedste. De, der samarbejder med systemet, de, der giver information til Redox, de, der slutter sig til Exit, og de der stikker tidligere kammerater i ryggen, har alle træk fra karakterer som Paulus.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Hans henrik says:

    Hejsa

    På trods af at jeg ikke hylder jeres ideologi – må jeg dog rose jeres mange og gode artikler. De er både gode og tankevækkende. Til jeres orientering var der mange tyske/rumænske/italienske og en enkelt dansk soldat som aldrig overgav sig den 31. januar 1943. De sidste tyske modstandlommer blev først nedkæmpet i slutningen af juni 1943. Historikere skønner at mellem 4-5000 soldater fortsattte kampene efter 31. januar 1943. Der var ingen af de 4-5000 soldater som overlevede.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //