»Hagekorsepidemien« 1960 – »false flag«-aktioner af kommunister og jøder

DAGENS DATO: På denne dag i 1960 blev nationalister anklaget for at stå bag en verdensomspændende kampagne, som involverede malede hagekors på blandt andet synagoger og gravpladser. Kampagnen viste sig dog at være »false flag«-aktioner organiseret af kommunistiske og jødiske kræfter.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Sverige d. 1/4-2014.

Massemedierne har de seneste dage pisket stemningen op omkring forskellige moskéangreb, hvor omstændighederne i nogle tilfælde ikke ser ud til at stemme oversens med mediernes billede. Dette er ikke noget nyt. Sidste år blev der malet hagekorsgraffiti på en moské i Stockholm. Vanen tro blæste de anti-svenske aviser det hele op som et »nazistisk angreb« på trods af, at flere aspekter tydede på, at det ikke var nationalsocialister, der stod bag. Aviserne valgte ikke at nævne den AFA-graffiti, der var på samme bygning, eller det faktum, at personen/personerne bag graffitien først malede det forkerte hagekors.

Hvert år forekommer der mange false flag-angreb rundt om i verden, hvor personer har malet hagekors på synagoger og andre ting. Det er ikke ualmindeligt, at jøder, som ynder at spille rollen som ofre, i sidste ende bliver fundet skyldige. I andre tilfælde er det ofte politiske modstandere på venstrefløjen. Disse kræfter kan altid stole på massemediernes samarbejde.

Dette var også tilfældet i løbet af denne dag i 1960, hvor svensk nationalisme blev udpenslet som skyldig i en organiseret verdensomspændende hagekorskampagne, også kendt som »hagekorsepidemien«. Kampagnen begyndte juledag 1959 i Köln i det daværende Vesttyskland og spredte sig senere til andre europæiske lande. Den 4. januar 1960 meddelte Sveriges Radio, at World Jewish Congress og rabbiner Perry Nussbaum fra New York beskyldte Per Engdahl fra Nysvenska-bevægelsen for at lede denne hagekorskampagne centralt fra Malmø. Dette blev starten på en massemedial hetzkampagne.

I studiet Bilder av nynazism i några svenska tidningar (1999), udgivet af Styrelsen för psykologiskt försvar, skriver forfatterne arkivbachelor Jesper Falkheimer og Dr. Conny Mithander, følgende om massemediernes ageren på tidspunktet:

Dagen efter havde Göteborgs-Tidningen overskriften: »Malmö er udpeget som verdenscenter for nazisme og fascisme. Målet: Revolution i 14 lande« (GT 5.1.60) Engdahl og hans »hemmelige center« blev nyheder over hele verden. I internationale og svenske medier blev han portrætteret som en mystisk mand i et hemmeligt hovedkvarter, hvor han trykkede på brune knapper, så hagekors i samme øjeblik blussede op på vægge og mure i fem kontinenter. I svenske medier modtog Engdahl epitetet »Sveriges farligste fascist« (Handels Tidningen 19.1.60).

Engdahl afviste, at han stod bag nogen graffitikampagne, men massemedierne fortsatte alligevel med at opildne i lang tid fremover. Mediehetzen resulterede i, at Nordiska rikspartiet mistede sit trykkeri, og at Pressebureauet boykottede deres avis. Falkheimer og Mithander påpeger også i deres studie, at kampagnen også har haft indflydelse på lovgivningen:

Hagekorsepidemien i 1960 blev byrdefuld for Vesttyskland og resulterede i, at flere lande, herunder Sverige og Norge, indførte ændringer af deres straffelove for at forbyde symboler på forskellige måder.

Åke Sandin, medlem af Svenska Freds, skrev i 1996 yderligere om skuespillet i Vesttyskland. I Vesttyskland dukkede både antisemitiske løbesedler og hagekors, samt antijødiske trusselsbreve mod jøder og jødiske organisationer, op under den meget omtalte retssag mod Adolf Eichmann. Sandin udtalte, at »disse var godbidder for medierne, og over hele verden blev der advaret om vesttysk nazisme«. Derudover sagde Sandin, at den samme kilde, der skrev trusselsbrevene, også skrev protestbrevene fra »truede jøder«, som blev sendt til vesttyske politikere.

En false flag-aktion ved en jødisk gravplads i Mainz, Vesttyskland.

Efter at de østtyske arkiver blev åbnet i 1990’erne, kunne den tysk-jødiske historiker Michael Wolffsohn i sin bog Die Deutschland-Akte (1995) afsløre, at det var den sovjetiske efterretningstjeneste KGB og dens østtyske agenter, der stod bag den »hagekorsepidemi«, som nationalister fik skylden for. Formålet var at miskreditere Vesttyskland. Wolffsohn skriver også følgende: »Den strategiske hjerne bag de arrangerede antisemitiske aktioner var Albert Norden, søn af en rabbiner. Dette er dokumenteret i det østtyske politbureaus filer«. Albert Norden var det østtyske kommunistpartis jødiske propagandachef.

Yderligere jødiske og zionistiske forbindelser præsenteres af Per Engdahl selv i hans erindringer, Fribytare i folkhemmet (1979):

Hagekorskampagnen var startet med, at hagekors blev malet på en synagoge i Köln i juleferien. Så startede hagekorsmalerier over hele verden. Der manglede ikke vidnesbyrd om forfatterne. I kredsen omkring Bardeéche var der en arkitekt, som havde en ung jødisk medarbejder ansat på sit kontor. Han sagde, at han en aften deltog i en gudstjeneste i en af ​​synagogerne i Paris. Bagefter havde han sat sig på en café. Ved et bord i nærheden opdagede han to mænd, som han tidligere havde observeret i synagogen. Han hørte dem tale om hagekorskampagnen. Til sidst blev de enige om at mødes et bestemt sted i metroen. De ville tage dertil fra to forskellige retninger. siden ville de male et hagekors på muren. Den unge arkitekt gik straks til det anviste sted. Det lykkedes ham at finde et sted, hvor han kunne observere, hvad der skete, uden at blive set selv. Det varede heller ikke længe, ​​før de to kumpaner kom forsigtigt gående. De så sig omkring for at sikre sig, at ingen så dem. Så malede de hastigt et stort hagekors på muren og forsvandt.

En antisemitisk udtalelse på en skole på Lidingö vakte stor opmærksomhed i pressen. Men efter at forstanderen ringede til politiet, viste det sig, at forfatteren var en jødisk elev. Historien blev forstummet, især da den pågældende unge mand talte over sig og sagde for meget. Seks måneder senere sad jeg på en café på Plaza del Callao i Madrid med vicechefen for det spanske sikkerhedspoliti. Han sagde, at Spanien havde været næsten kemisk fri for antisemitisme, indtil den dag, det spanske politi opdagede, at hagekorskampagnen var blevet organiseret af jødiske grupper. Opdagelsen havde fremkaldt meget negative reaktioner i ledende spanske kredse.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Søren kam says:

    Watcha doin rabbi

  • Interessant.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.