Hvordan bliver man nationalist? – uddrag af Min Kamp

IDEOLOGI: I denne artikel besvarer Lukas Lindgren overskriftens spørgsmål og forklarer Adolf Hitlers syn på begrebet »nationalisering«.

Nationalistisk bliver man gennem »nationalisering«

Hitler indleder emnet med et spørgsmål. Han spørger sig selv, hvor mange der egentlig har tænkt over deres nationalismes fremkomst. De fleste nationalister ved sikkert allerede, hvad der adskiller dem fra andre, der ikke deler det samme syn på verden. Hvordan deres eget syn på verden er blevet til, kan dog i mange tilfælde være et mysterium.

Han fortsætter med et forsøg på at forklare denne fremkomst. Efter nogen tids ræsonnement kommer Hitler til den konklusion, at nationalismen har sit udspring i lærdom om ens eget folk og land. Med lærdom menes alt fra landets kunst og kultur til individets  barndomsminder. Lærdom skal i dette tilfælde være altomfattende og omfatte landets og folkets storhed på alle tænkelige områder.

Det, der ifølge forfatteren gør lærdom om ens folk og land så utrolig vigtig, er, at denne lærdom fører til noget større. Den fører til, at den pågældende får en stærk følelse af stolthed. Det er så ud af denne stolthed, at kærligheden og viljen til at kæmpe vokser og bliver en forhåbentlig permanent del af et menneskes væsen.

Hitler, 2020, s. 41

Spørgsmålet om et folks »nationalisering« er samtidig primært et spørgsmål om sunde sociale forhold som grundlag for individets opvækst. For kun den, der gennem opdragelse og skole lærer sit eget fædrelands kulturelle, økonomiske, men frem for alt politiske storhed at kende, kan og bør også mærke den indre stolthed over at få lov til at regne sig selv som et af dette folk. Og kæmpe kan jeg kun for noget, som jeg elsker, kun elske det, jeg sætter højt, og værdsætte det, jeg i det mindste kender til.

Lærdommens oprindelse

Ifølge citatet ovenfor anses lærdom i de fleste tilfælde for at være opstået i opdragelse og tidlig skolegang. Til trods for dette skriver Hitler ikke, at det er umuligt at blive nationalist senere i livet, da det er noget, mange har set eksempler på.

Men at blive nationalist i sin barndom og ungdom er ikke noget, der sker for alle. En ariers »nationalisering« kan i mange tilfælde korrumperes. Det er noget, der konstant sker i dagens Norden orkestreret af vores folks største fjender. Baseret på citatet nedenfor var dette almindeligt, selv da Adolf Hitler levede.

Hitler, 2020, s. 39

Udover de negative undladelsessynder har vi også den positive ødelæggelse af den smule, som den enkelte formår at lære i skolen. Rotterne, som forårsager den politiske forgiftning af vort folk, gnaver også denne smule ud af den store masses hjerte og hukommelse, såvidt nød og elendighed ikke allerede har gjort det.

Borgerlig eller nationalsocialistisk »nationalisering«

På sædvanlig Hitler-manér giver forfatteren også et spark til det såkaldte »borgerskab«. Det skyldes, at de er meget misforstående og generelt uvidende om, hvordan »nationalisering« foregår, og på hvilken måde det påvirker mennesker. Grundlæggende handler denne uvidenhed om, at borgerskabet ligesom nationalsocialisterne også ønsker, at folket skal føle sig stolte.

Dette er i sig selv ikke et problem, men problemet opstår senere. Det er når, de skal sprede den lærdom, der er nødvendig for, at stolthed kan opstå, at en fatal fejl begås. Hitler beskriver, hvordan borgerskabet er afhængig af fremmede og destruktive midler, når folket skal få lærdom om deres land. Dette resulterer kun i en ligegyldighed og en total mangel på anstændighed og moral blandt folket.

Hitler, 2020, s. 41

Præcis som om filmidioti, tilsværtningsaviser og lignende foreteelser skulle lægge grunden for lærdom om fædrelandets storhed, og det helt bortset fra de enkelte individers foregående opdragelse.

Kilder:
Hitler, A. (2020). Min kamp (første oplag s. 38-41). Greenpilled forlag.