Lars Løkke tager selv til Marokko og underskriver FN-pagt

MIGRATIONSPAGTEN: Der er uenighed i partiet Venstre om holdningen til FN’s migrationspagt. Inger Støjberg og Ulla Tørnæs vil ikke tage til Marrakesh for at underskrive pagten, så Lars Løkke gør det selv. 

Skærmbillede: http://lars-bedrifter.avisen-b.dk

Inger Støjberg (V), som tidligere har meldt ud, at hun ser positivt på FN’s migrationspagt, har ændret mening og tager ikke til Marrakesh. Ulla Tørnæs (V) har også afvist at tage til Marokko og repræsentere den danske regering. Så nu tager statsministeren selv turen til Marokko for at underskrive den omstridte migrationsaftale.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

– FN-erklæringen er et symbol på, om man vil være en del af det internationale samfund eller ej, indleder statsministeren pressemeddelelse med og skriver desuden:

Grænseoverskridende problemer kræver grænseoverskridende samarbejde – ikke isolation. Jeg er som statsminister ikke i tvivl om på hvilken side af stregen, Danmark skal befinde sig.

Lars Løkke Rasmussen (V) tager til Marrakesh i Marokko søndag for at deltage i den internationale FN-konference mandag 10. december med de øvrige FN-lande, hvor Danmark vil tilslutte sig pagten, der skal forbedre migranters muligheder og rettigheder.

Brevet fra Statsministeriet som i går blev slået op på Twitter.

 

Snæversynet bekymring

Mens der blandt politikerne i det nuværende liberale demokrati ikke fokuseres på de af aftalens mål, der handler om, at underskrivende lande også forpligter sig til at fratage medier som rapporterer negativt om migration finansiel støtte, om nye skattebetalte investeringer og en holdningsbearbejdelse af folkets opfattelse af migranter, holdes striden mellem politikerne om, hvorvidt erklæringen vil bekæmpe illegal migration eller ej. Dansk Folkeparti frygter, at aftalen vil få indflydelse på Danmarks udlændingepolitik, da erklæringen indeholder flere budskaber om, at migration er positivt.

Den bekymring er der dog intet belæg for, mener Løkke.

– FN’s migrationserklæring skaber ikke ny lov i Danmark, fastslog han i folketingssalen.

– Denne regering – min regering –  er garant for en udlændingepolitik, hvor vi passer på Danmark. Derfor er det en fuldstændig absurd tanke, at vi skulle være på vej til at tilslutte os en erklæring, der vil begrænse os i at føre den politik.

Migrationspagten kan på sigt udvikle sig til en konvention

Lektor ved juridisk fakultet i Odense, Peter Starup, er ekspert i udlændingeret. Ifølge ham har regeringen ret i, at migrationaftalen ikke er juridisk forpligtende, og derfor kan man ikke umiddelbart sige, at den vil føre til øget migration.

– Men på sigt kan man være bange for, at det er noget, der udvikler sig til en konvention, eller at det indirekte kan få betydning, når dommere tolker internationale forpligtelser, sagde Peter Starup til TV 2 i onsdags.

Migrationspagten skal drøftes og underskrives mandag og tirsdag i næste uge.

For at understrege vigtigheden og påvirke stemningen har både den tyske kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, meldt sin ankomst i Marokko. Fra Danmark kommer Lars Løkke Rasmussen.

Kilder:
To ministre har meldt fra – nu tager Løkke selv til Marokko og underskriver FN-pagt
Løkke i åben konfrontation med DF: – Påstande om FN-pagt er absurde
Spørgsmål S 929

Relaterede artikler:
Nordfront tager et kritisk blik på FN’s migrationspagt
Israel forkaster FN’s migrationsaftale
Migrationspagten – Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • (((internationale samfund)))


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //