Nordendagene 2025

MODSTANDSBEVÆGELSEN: I weekenden samledes nordiske patrioter i alle aldre for i familiens, kulturens og folkefællesskabets tegn at fejre Nordendagene.

Årets udgave af Den Nordiske Modstandsbevægelses offentlige familiefest blev arrangeret af svenske Rede 5 og fandt sted efter et begivenhedsrigt år. Et år der både har styrket sammenholdet blandt de eksisterende medlemmer og tiltrukket nye – især unge entusiaster fra en ny generation nationalt sindede.

Der er gået knap et år siden Nordendagene 2024, og næsten et år er også gået siden USA gennemførte en “terrorklassificering” af en af verdens mest aktive og succesfulde nationalsocialistiske organisationer – en organisation, som staten i det land, hvor den blev grundlagt, ikke har kunnet forbyde.

Nyt af året var, at begivenheden blev flyttet til forsommeren og Sveriges nationaldag, samt at festlighederne blev forlænget til to dage (fredag og lørdag) med officielle programpunkter, mens selve arrangementet, som tidligere år, fortsatte indtil søndag middag.

Fredag formiddag begyndte deltagere at ankomme fra alle egne af Norden. Der blev minglet og serveret kaffe i den runde hal, hvor arrangementet blev afholdt. Langs væggene blev der opstillet boder med alt fra hjemmelavede fødevarer, tøj og tekniske produkter til nationale bøger, musik og forskellige genstande til salg.

Et populært indslag var den personlige velkomst, som to fremtrædende medlemmer brugte flere timer på at give hver enkelt gæst.

En åbningsceremoni og en kort velkomsttale med særlige hilsner til prominente gæster blev holdt af Modstandsbevægelsens leder, Fredrik Vejdeland – og dermed var begivenhederne skudt i gang.


Årets nordbarn og middag

Den traditionelle konkurrence “Årets Nordmand” blev afholdt lørdag, mens børneversionen “Årets Nordbarn” fandt sted fredag. I to aldersgrupper (under 10 år og 10–15 år) konkurrerede børnene i sækkeløb, ske-løb, ringspil, hale-stjæling og dartkast.

Publikum overværede intense dyster på den våde græsplæne. En 12-årig dreng og en 13-årig pige løb med guld- og sølvpladserne i den ældste kategori, mens en jublende seksårig dreng og en femårig pige indtog podiet i den yngre gruppe. Også bronzemedaljer blev uddelt.

En hoppeborg blev pustet op til børnenes glæde, og middagen bestod af helstegt gris med kartoffelbåde og tilbehør, tilberedt af en højt elsket køkkengruppe.


Lederens patriotiske tale

Derefter var det igen tid for Den Nordiske Modstandsbevægelses leder Fredrik Vejdeland at træde op på talerstolen – denne gang for at holde sin hovedtale for weekenden – hyldesten til svenskerne og nordboerne på Sveriges nationaldag.

Talen viste sig meget snart og næppe overraskende, ikke at være endnu en falskklingende, museal nationaldagshymne til et folk, hvis kritiske nutidige situation en punschelskildrer på nationaldagen drømmer sig væk fra.

Lige så lidt fremstod lederens ord som endnu en lovsang viet til et land, hvis selvfornægtende, lydige hvide oprindelsesbefolkning har solgt sin sjæl og frihed til fremmede interesser.

Vejdeland oplistede i stedet eksempler på afskyelige og for den oprindelige befolkning direkte skadelige forhold i dagens multikulturelle Sverige – alle forhold som disse svenskere gennem deres ligegyldighed i dag accepterer, såsom at den svenske befolkning planmæssigt er ved at blive udskiftet med en rodløs masse, at svenske kvinder bliver voldtaget uden konsekvenser, og at den svenske stat seksualiserer børnene.

Han talte videre om transseksuelle, som får lejlighed til at påtvinge børn deres orientering og værdier, jøder som styrer medierne og racefremmede som kontrollerer gaderne, om ryggradsløse lakajer i regering og rigsdagen, som adlyder fremmede magter, og at fremmede magter har militærbaser i vores land. Kort og godt, at fremmede magter efter eget forgodtbefindende gør svenskerne retsløse i deres eget land.

Mod dette stillede Vejdeland et helt andet adfærdsmønster hos svenskerne under andre historiske epoker – som da vikingerne indgød rædsel i alle andre folk, grundlagde Rusland, overtog England, skabte dynastier, besejrede Khazarerriget og reddede Europa.

Eller da de svenske stormagtskonger Karl XII og Gustav II Adolf i stærkt numerisk undertal ledte den ene usandsynlige militære triumf efter den anden og derefter blev ledestjerner for efterfølgende store ledere.

Eller da svenske videnskabsmænd som Linné, Berzelius, Scheele og Bureus, siden stormagtstiden har ledet menneskelig fremgang gennem opdagelsen af en lang række grundstoffer, lagt grunden for det periodiske system og temperaturskalaen, samt opfundet dynamitten og udviklet den videnskabelige klassificering af dyr, planter og mennesker.

Den historiske dokumentation over svenskers og andre nordboeres drivkraft, intelligens og heltemod er, påpegede Vejdeland, en vigtig faktor i opbygningen af den identitet, som ville få os til for alvor at gøre modstand og oprør mod den nuværende udvikling.

Og på trods af disse egenskabers tilsyneladende normale fravær i de fleste svenskeres hverdagsliv i dag, findes disse egenskaber, givet den forholdsvis korte tid der er gået siden vores seneste storhedstid, intakt bevaret i vores DNA – og, for den som kradser lidt i overfladen, faktisk ikke kun dér, men, minder Vejdeland os om, også manifesteret i en hel del svenskeres liv og gerning.

Udviklingen af den nationale bevægelse, som har sine rødder i efterkrigstidens første årtier, beviser ifølge Vejdeland dette, da nutidens fremmeste aktivister er mere veltrænede, disciplinerede, belæste og undertrykkelsesresistente end datidens, og de fremmeste nationale grupperinger/organisationer/medier i dag er bedre strukturerede, mere uafhængige og opererer på en mere professionel måde end tidligere.

Dette, kombineret med den netop nu igangværende tilstrømning af unge til den nationale bevægelse, som fuldstændig undgår – og altid har undgået – traditionelle medier og aldrig rigtigt har haft mulighed for i deres sind at opstille troværdige falske kulisser, når de betragter den svenske multikultur, de er født ind i – er tydelige tegn på en netop overfladisk begravet svensk storhed i færd med at se dagens lys igen.

Efter rungende bifald afsluttedes aftenen med samvær ledet af en værdsat trubadur, som gennemgik et klassisk repertoire af national musik.


Lørdag


Tale af Russleman og Oredsson

Frihetskamps flittige skribent Russleman blev desværre forhindret i at deltage i Nordendagene i år. Dog fremlagde en landsmand lørdag den tale, som skribenten havde udarbejdet med henblik på selv at deltage.

I lyset af Europas nyere historie og sit eget opgør med et vaskeægte venstreliberalt morads i 2010’erne analyserer Russleman i denne tale en bedragerisk, vildledende og altid forklædt ideologi, hvis permanente funktion er at repræsentere de feje og grådige – de politiske lejesvende, hvis loyalitet altid er til salg for højestbydende. Den har trådt frem i skikkelse af ”Den konservative bevægelse”, den har kaldt sig ”Den nye nationalisme”, og dens skarpeste kritikere kalder den nu ”Kosher-nationalisme”.

Da det i 2010’erne gik op for Russleman, hvordan fremmede indtrængere systematisk stod bag grooming, menneskehandel og voldtægter af hvide kvinder i Europa, brød hans hidtidige liberale verdensbillede sammen, og han blev bevidst om sin egen hvidhed – og dermed også om samfundets antihvidhed.

Det var da han i denne situation kunne konstatere den totale følelsesløshed over for de hvide kvinders lidelser hos de jødenationale kredse, han først havde søgt tilflugt hos, at han indså, at han måtte videre i sin ideologiske søgen.

Siden da har fænomener som trumpismen, migrantinvasionen med henblik på folkebytning, og den jødiske stats folkemord i Gaza – heppet frem af vestens kosher-nationalister – yderligere skærpet hans erkendelser. I dag ser skribenten og agitatoren Russleman fremtiden i møde med fortrøstning, for med disse ord afsluttede han lørdagens tale:

“Antisemitismen eksploderer over hele verden. Europæere har fået nok af uretfærdigheden i udskiftningsindvandringen. Virkelige politiske sejre er inden for rækkevidde – men kun hvis vi ikke gentager de seneste årtiers fejltagelser. Hvis noget skal ændres, må vi til sidst punktere den konservative kosher-nationalistiske ballon og tage dens ilt i brug til eget formål – og ikke narre os selv til at tro, at vi kan ride på dens ryg til sejr. For hvis vi gør det, bliver resultatet som før: halvhjertede tiltag mod indvandringen og fuld opbakning til zionismen.”

Næste taler, Modstandsbevægelsens æresmedlem Vera Oredsson, indtog nu talerstolen og holdt et kernestærkt indlæg om vigtigheden af nationalsocialisters engagement i lokalsamfundet. Som de sande repræsentanter for folket, vi nationalsocialister er, falder det os naturligt at bekymre os om, hvordan vores medmennesker og naboer har det, og dette er en tilbøjelighed, som vi skal følge – ikke for eksempel bortforklare i en eller anden form for jagt på tid.

Til frokost blev der serveret ingefærbagt nakkekam med tilbehør.

 

Årets nordmand

Den hæderfulde konkurrence Årets nordmand bestod som sædvanlig af tre dele: holdkonkurrencen, kvalificeringsfinaler og finalen. I holdkonkurrencen møder alle deltagende hold hinanden i separate kampe. Vinderholdet modtager ét point. Ved lige point mellem to eller flere hold efter alle delfinaler afgør indbyrdes opgør.

Holddisciplinerne i årets udgave omfattede stafet med sandsæk, tovtrækning, holdbrydning og rugby

En faktor, der i år kom til at spille en stor rolle i tre ud af fire holdgrene, var glatheden. I stafet, tovtrækning og rugby gled og faldt deltager efter deltager på det glatte, våde græs – dog uden at pådrage sig nogen alvorlige skader. I stafetten var denne løbernes forbandelse dog ret jævnt fordelt, da kun tre “faldfri” løb blev rapporteret. Fra holdbrydningen kan det rapporteres, at et hold med væsentligt lavere samlet muskelmasse end et andet hold, besejrede netop dette. I år skete der ikke ét eneste – for første gang nogensinde? – sygehusbesøg som følge af en skade opstået under Årets nordmand.

Årets finalediscipliner var burpees og løb med dæk og sandsæk, hvor deltagere med de dårligste tider blev slået ud i hver disciplin.

Til sidst stod to finalister tilbage side om side og begyndte i realtid at kæmpe om flest fuldførte runder på fem minutter af følgende kredsløb: 10 armbøjninger, 10 squat, 10 hop, 200 meter løb.

Vinderen, som klarede utrolige seks runder efter sandsynligvis allerede at være godt mørbanket af alle de øvrige konkurrencediscipliner, oplyser til redaktionen, at 2025-udgaven af Årets nordmand var fysisk smertefuld at gennemføre, men behagelig at vinde.

Til middag blev der serveret klassisk Boeuf Bourguignon til sultne konkurrenter og måske næsten lige så sultent et publikum.

Isabella Peraltas tale

Talen, som blev holdt lørdag aften af den unge spanske nationalsocialist og gæstetaler Isabella Peralta, var sandsynligvis den mest poetiske under weekendens folkelige fejring. Samtidig var den kompromisløs, radikal og emmede af nationalsocialisme i hver stavelse. Den affødte gentagne bølger af bifald.

Peralta beskriver et belejret Paris, der varsler ”udslettelsen af alt, hvad der engang blev anset som godt” i hele Europa, mens franskmændene nøjes med at kommentere: ”Efter os, syndfloden” – og andre europæere ”betragter tragedien gennem deres telefoner”. Men hvordan kan ”en generation af eunukker” bilde sig ind, at de kan nægte kommende generationer det, der med rette tilhører dem gennem blod og jord?

Europa tilhører ikke blot os, for vores kort er tegnet med blodet fra dem, der gav deres liv for fædrelandet.

Peralta minder os om to historiske citater. Det første blev udtalt af Karl XII:

“Jeg starter aldrig en uretfærdig krig, og jeg afslutter aldrig en retfærdig uden at have besejret mine fjender.”

Det andet blev udtalt i Berlin:

“Kapitulere? Nej!”

For hvis Europa må dø, følger vi hende.

Den samme fjende, som engang ødelagde Rom og senere destabiliserede det spanske imperium, holder os, påpeger Peralta, i sit økonomiske magtgreb – og terrorstempler selve vores livsinstinkt. Men så længe vi i fællesskab vier dette instinkt til modstand og kamp, vil ingen kugle i noget individs hoved kunne skille os fra vores mål. Peralta afslutter:

Husk, europæere, at det, vi lever for, kaldes ære – ikke brød. Råb til fjenden, at Europa skal leve, og hvis de vil ødelægge hende, så vil de først skulle møde os – stående, urokkelige og ubøjelige. Og vil de have vores våben, ja, så må de komme og tage dem! For Spanien, for Sverige, for Europa. Heil ******!

Efter stående bifald fulgte prisuddelinger, udnævnelser, evalueringer og hilsener, som blev oplæst. Som eksempler kan nævnes, at:

– Guld-, sølv- og bronzemedaljer for Årets nordmand blev uddelt.
– Svenske Rede 1 blev hædret med diplom som den mest aktive rede.
– Køkkenholdet opsummerede Nordendagene fra deres perspektiv.
– En hilsen fra Gym XIV blev læst op.

Aftenen blev derefter afsluttet med fortsat samvær, hvor tre velkendte trubadurer fra organisationen på skift underholdt publikum, mens børnenes hoppeborg var i gang helt indtil det sidste barn var lagt i seng.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //