NSDAP vedtager sit partiprogram

DAGENS DATO: På denne dag i 1920 offentliggør Hitler NSDAP’s 25 punkter i Münchens Hofbräuhaus.

»Den 24. februar 1920 fandt vores unge bevægelses første massemøde sted. Det var i festsalen i Münchens Hofbräuhaus, at det nye partis program i femogtyve punkter blev præsenteret for skaren på næsten to tusinde mennesker, og til jublende bifald blev punkt for punkt vedtaget. Således var de første principper og retningslinjer fastsat for en kamp, ​​som ville afsløre et komplet kaos af ældgamle ideer og meninger samt uklare, ja skadelige mål. I den feje og korrupte borgerlige verden, som i den triumferende bølge af den marxistiske erobring, ville en ny magtfaktor dukke op for at bringe skæbnens vogn til standsning i sidste øjeblik«. (Adolf Hitler, Mein Kampf).

Dette partiprogram udkom i en tid, hvor partiet stadig hed Det Tyske Arbejderparti. I april samme år ville Hitler foreslå og få igennem, at partiet skulle hedde Det Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti (NSDAP). Dermed fik partiet også et verdensanskueligt islæt. Hvad der dog ikke ændrede sig, var selve partiprogrammet. Flere gange blev der stillet forslag til ændringer, blandt andet fra Gottfried Feder, for at tilpasse programmet til nye forhold. Men hver gang nægtede Hitler. I Mein Kampf (kapitlet Verdensanskuelse og organisation) forklarede han hvorfor:

»Eftersom bevægelsens program, selv om dets endelige mål nok er ubetinget korrekte, må tage hensyn til visse psykologiske faktorer i formuleringen, kan det meget vel være, at man i tidens løb kommer til den overbevisning, at der er behov for en bedre formulering af visse detaljer, muligvis bestemte punkter, som nu opfattes anderledes. Men ethvert forsøg i den retning vil have meget betydelige konsekvenser. Hvad der bør være solidt forankret bliver således genstand for diskussion, og så snart et enkelt punkt trækkes tilbage fra uden videre dogmatisk at slås fast som en trosartikel, vil diskussionen formentlig ikke føre til, at punktet får en ny og bedre form, men snarere fører til endeløse debatter og generel forvirring«.

At NSDAP var et nationalsocialistisk parti står klart i partiprogrammet, hvor flere af punkterne handler om rettigheder – men også pligter – for hele folket, også arbejderklassen. Virksomheder ville blive nationaliseret, storfinansens overskud ville blive delt, pensionerne ville blive forhøjet og tyske statsborgere ville modtage gratis uddannelse. I partiprogrammet står der, at statens opgave er at »sørge for borgernes levebrød og levevilkår«, og at når det ikke længere er muligt, skal de, der ikke er statsborgere, udvises. Det er altså det stik modsatte af, hvordan det for eksempel fungerer i Norden i dag. Ud over dette ønskede man at afskaffe arbejdsfrie indkomster og bryde bankernes indflydelse gennem renteslaveri.

Man ville også bryde den fremmede indflydelse over medierne. I det nye Tyskland ville redaktører og medarbejdere på aviser udgivet på tysk være af tysk blod. En lignende tilgang i Norden i dag ville have betydet, at de jødiske familier Bonnier og Hjörne ikke havde fået lov til at udgive deres aviser, og sådan noget som hvid pixelering og mediehetz over for nordboere havde måske ikke eksisteret.

I partiprogrammet markerer man sig også imod kristendommen ved at slå til lyd for »positiv kristendom« (hvilket blandt andet indebærer, at fjerne de mere jødiske elementer i kristendommen, såsom Det Gamle Testamente) i stedet for kort og godt at fremhæve kristendom. Denne pointe slutter med en sætning, der præger ånden i hele partiprogrammet: »Almennytte før egennytte«.

De 25 punkter:

1. Vi kræver på selvbestemmelsens grund alle tyskeres sammenslutning i et Stortyskland.
2. Vi kræver det tyske folks ligeberettigelse med andre nationer og ophævelse af fredstraktaterne i Versailles og St. Germain.
3. Vi kræver land og jord (kolonier) for at brødføde vort folk og til bosætning til vores overskudsbefolkning.
4. Kun de, der er en del af folket, kan blive borgere. Del af folket kan kun være dem, der er af tysk blod, uden hensyn til religion. Ingen jøde kan være en del af folket.
5. En ikke-statsborger kan kun bo i Tyskland som gæst, og skal da være under udlændingeloven.
6. Retten til at bestemme over statens regering og statens love tilkommer kun dens borgere. Derfor kræver vi, at ethvert offentligt embede, uanset karakter, både i Riget, på landet og i kommunen, skal være forbeholdt borgerne. Vi bekæmper det korrupte parlamentariske system, der kommer af en tjenesteudnævnelse baseret på partitilhørsforhold, uden hensyntagen til personlig egnethed og formåen.
7. Vi kræver, at staten forpligter sig til i første omgang at sørge for borgernes levebrød og levevilkår. Når det ikke er muligt at forsørge alle indbyggere, skal statsborgere fra fremmede stater (ikke-statsborgere) udvises af landet.
8. Enhver yderligere immigration af ikke-tyskere bør forhindres. Vi kræver, at alle ikke-tyskere, der er immigreret til Tyskland siden 2. august 1914, bliver tvunget til at forlade landet med det samme.
9. Alle borgere skal have lige rettigheder og forpligtelser.
10. Den første pligt for enhver borger må være at bevare sin krop og sjæl. Den enkeltes interesse må ikke stå tilbage for almenhedens interesse, men skal holdes inden for rammerne af en helhed og til gavn for alle. Derfor kræver vi:
11. Afskaffelse af arbejdsfri indkomst. At bryde renteslaveriet.
12. I betragtning af de umådelige ofre af ejendom og blod, som enhver krig kræver af folket, må krigens personlige vinding betragtes som en forbrydelse mod folket. Vi kræver derfor en ubetinget inddragelse af al krigsudbytte.
13. Vi kræver nationalisering af alle (hidtil) korporerede virksomheder.
14. Vi kræver overskudsdeling i storfinansen.
15. Vi kræver en storstilet udbygning af ældreplejen.
16. Vi kræver skabelse af en velstående middelklasse, hurtig overførsel af de store varehuse til kommunalt eje og udlejning af varehuse til lav husleje til små virksomheder og den største hensyntagen til alle små virksomheder ved leverancer til staten, land og kommune.
17. Vi kræver en jordreform tilpasset vores nationale forhold, skabelse af lovgivning for anvendelse af jord til almene formål. Afskaffelse af jordrente og forebyggelse af spekulation med land og jord.
18. Vi kræver en kompromisløs kamp mod enhver, der gennem sine aktiviteter skader almeninteresser. Almindelige folkeforbrydere, ågrer- og sortbørshajer bør dømmes til døden, uanset religion eller race.
19. Vi kræver, at den romerske ret, der tjener den materialistiske verdensorden, erstattes af tysk civilret.
20. For at muliggøre en højere uddannelse af enhver dygtig og flittig tysker og derved deres indtræden i lederstillinger, er staten nødt til at gennemføre en omfattende udbygning af hele vort skole- og uddannelsessystem. Læreplanerne på alle skoler skal tilpasses det praktiske livs krav. Samfundsånden må indgydes allerede i skolen gennem borgerlig viden. Vi kræver statsstøttet undervisning af særligt begavede børn til fattige forældre uanset forældrenes stilling eller profession.
21. Staten skal være ansvarlig for folkesundhedens fremme ved at sørge for mødre og børn, ved at forbyde børnearbejde, forbedre folkesundhed gennem lovbestemte gymnastik- og idrætsforpligtelser og ved den stærkeste støtte fra foreninger, der beskæftiger sig med idrætsaktiviteter for unge.
22. Vi kræver afskaffelse af stående fagforbund indenfor krigsmagten og oprettelsen af en værnepligtshær.
23. Vi kræver, at retsvæsenet bekæmper bevidste politiske løgne og deres udbredelse i pressen. For at skabe muligheder for en tysk presse kræver vi, at:
1. alle redaktører og bidragydere til aviser udgivet på det tyske sprog er en del af det tyske folk;
2. Ikke-tyske aviser har statsgodkendelse til deres udgivelse. De må ikke udgives på tysk,
3. enhver fordeling af overskud fra og al indflydelse på tyske aviser for ikke-tyskere er forbudt ved lov, og overtrædelse af forbuddet skal medføre avisens lukning og udvisning af involverede ikke-tyskere;
Aviser, der modarbejder almenhedens interesse, skal forbydes. Vi kræver retsvæsenets kamp mod kunsten og litteraturen, som slår kiler i vores samfund, og lukning af institutioner, der modarbejder almeninteressen i, hvad der nu er blevet sagt.
24. Vi kræver frihed for alle religiøse trosretninger i staten, for så vidt deres eksistens ikke bringer den germanske races sædelighed og moral i fare. Partiet som sådan repræsenterer en position af positiv kristendom, uden at forpligte sig konfessionelt til nogen bestemt trosbekendelse. Den bekæmper den jødisk-materialistiske ånd i og uden for os og er overbevist om, at en varig genopretning af vort folk kun kan lykkes på følgende grunde: Almennytte før egennytte.
25. Til gennemførelsen af ​​alle disse krav kræver vi en stærk centralmagt i Riget. Ubetinget myndighed for centralparlamentet i hele Riget og dets organisation i øvrigt.
1. Dannelse af et stands- og  fagkammer til gennemførelse af de i landet etablerede rammelove i de enkelte forbundsstater.