Rapport: Uro på gymnasium med mange tosprogede elever

MULTIKULTUR: Konflikter og utryghed er en del af dagligdagen på Viby Gymnasium i det sydvestlige Aarhus, som har mange racefremmede elever. Rapportens resultater er ikke usædvanlige, fastslår konsulentfirmaet Skoletryghed.

Blandt forholdene beskrevet i rapporten er blandt andet slagsmål, truende adfærd og en skolefest, som måtte udsættes på grund af trusler, lige som flere elever i rapporten giver udtryk for generel utryghed i klassen.

Det private konsulentfirma Skoletryghed har efter bestilling fra gymnasiet udført undersøgelsen, og direktør Jon Valdemar Andersen forklarer til Jyllands-Posten, at han har kendskab til lignende forhold på cirka 20 andre ungdomsuddannelser.

– Ungdomsuddannelserne, herunder gymnasierne, har i de senere år modtaget en del unge, som kommer med en skolefremmed baggrund. Det skaber en betydelig lokal udfordring for nogle gymnasier, siger han til avisen.

Også rektor på Viby Gymnasium, Lone Sandholdt Jacobsen, genkender billedet fra andre skoler. Hun vil nu se på, om en bedre fordeling af eleverne kan afhjælpe problemet.

Jyllands-Posten har tidligere beskrevet, hvordan andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk er steget på Viby Gymnasium de seneste år.

Siden 2016 er andelen af tosprogede elever steget fra 25,8 procent til cirka 40 procent. Alene på den nuværende 1.g-årgang har over halvdelen af eleverne nu indvandrerbaggrund.

KILDE:
TV2


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Og hvis man vover at kritisere dette bliver man behandlet som terrorist


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.